Ny regering – nye tider?

Vi får mandag en ny regering. Det er der meget hype om. Spørgsmålet er: hvor meget nyt vil der ske? Det er opmuntrende at høre om de radikales solide indspil i drøftelserne. Det kan vise sig at være betydningsfuldt. Er meget glad for at Vestager fik styrket mandat, men jeg synes ikke hun har brugt det helt optimalt. Hun havde malet sig op i et hjørne i valgkampen. En selvbåndlæggelse, der som alle andre selvbåndlæggelser er ukloge. Uden den kunne hun ud fra valgresultatet med fornuft have argumenteret for en V-S-R-regering. Det havde været et mere robust mix. Nu har vi alt for mange uprøvede kræfter i en ny regering. Al respekt for unge på 28, men jeg har mine betænkeligheder ved at se dem som ministre. Selvom vores samfund i dag ikke rigtig værdsætter erfaring, så skal der altså en vis livserfaring itl for at styre et land – også selvom det er så lille som Danmark.

Den ny regering har en glad energi. De har ventet længe på at komme til. Det giver blod på tanden og det er der gode ider ved. Jeg har ikke stor tiltro til Helle Thorning, men hun er blevet valgt, hun ser godt ud, har drive og kan blive en god repræsentant for Danmark i udlandet. Det tæller på plussiden. Minussiden har som alvorligste ankepunkt, at Helle T efter min mening ikke er socialdemokrat, men hun har valgt det sted, hvor der var en mulighed. Hun har ikke et socialdemokratisk hjerte. Hendes dømmekraft i hendes skattesag, hendes bil-leasingsag og senest i Sass-sagen. Og så sidder Henrik Dahls markante vurdring stadig i mit baghoved (Helle T uegnet til at lede landet).

Dømmekraften manglede også her

Villy har problemer med baglandet og er tynget af et dårligt valgresultat. Han kører p.t. på euforien, men hvor længe holder den? Der kan opstilles mange scenarier, også positive.

Det hører med til vurderingen at se tilbage. Jeg haft i årevis hørt til dem, der har udtrykt skuffelse over den borgerlige regerings (manglende) resultater.  Det har ikke forhindret mig i at stemme borgeligt også ved dette valg. Samtidig har jeg været kritisk og det har så givet forskellige negative vibrationer. Måske har jeg også været for kritisk, for måske er det bare ikke muligt at drive dette land. V og K havde DF som problembarn, interne problemer i V og i K. Rød blok får bøvl med Ø, med SF og med S. Derfor fastholder jeg min egen drøm, som går på at der i vores lille land burde være dannet en regering hen over midten. Det er Vestagers hovedansvar, at noget sådant ikke var muligt og det er hendes største (og så vidt jeg kan se også eneste) alvorlige fejltagelse i en periode, hvor hun har gjort det godt. Men hendes personlige frustration over DF tog dømmekraften fra hende. Det var synd for Danmark.

Nu må vi læse regeringsgrundlaget og se ministerholdet. Og håbe.