Hvornår trådte du sidst trådt en anden over tæerne?

Træde hinanden over tæerne – hvordan er det nu det er…

Det vi sender ud til andre får nogle gange en noget anden virkning end den, vi ønskede. Måske på grund af hurtighed, irritation eller fordi vi som mennesker opfatter forskelligt. Det er ikke med vilje. Vi er ikke forsætligt onde. Alligevel går vi allesammen rundt med ømme tæer.

Er vi gode nok til at tælle til ti, inden vi reagerer? Kunne vi nogle gang e forudse, at det vi siger, må såre andre. Er det altid nødvendigt at sige tingene eller kunne vi klare noget af det i spørgsmålsform? Hvad ni hvis? Har du tænkt på det? Hvad mener du om dit og dat? Spørgsmål virker ofte blødere end statements.

Træde over tæerne

Og statements virker forskelligt. Fremsætter du din kritik til en person, der har knoklet og gjort sig umage, så rammer et kritisk statement dybt i mellemgulvet. Er det derimod bare ”løst og fast om udsendelserne”, kan mere tolereres uden skadevirkning.

Gad vide hvordan tallene ville se ud, hvis vi kunne opgøre økonomien i skuffelser? Folk, der er kede af det, er ikke synderligt produktive. Nogle gange kan den nedsatte produktivitet tælles i minutter. Andre gange er det timer, dage eller en langtidssygemelding. I for mange tilfælde fører ord noget uønsket med sig. Og denne tristesse er jo i virkeligheden dum. Overflødig. For vi vil ikke såre hinanden. Men travlhed, ubetænksomhed, manglende empati og alle mulige søforklaringer er skyld i det. Vil vi stoppe op og ændre på det? Vi kan godt.

Tænker vi nok på hinanden? Hjælper vi hianden med at gøre det bedre? Eller bruger vi tiden til at holde øje med, hvornår vi næste gang kan sende en giftpil afsted? Er vi gode nok til at tale om dilemmaet. Til at sige “jeg blev ked af det, da du sagde….til mig”. Hvad tænker du?