Elske og elskes

Jeg fik et godt spørgsmål: ”Hvad betyder fremelske for dig”? Det blev stillet i forbindelse med en refleksion over ordene ”elske og elskes”. Og hvad skal man så sige til det? Jeg tænker højt om det i det følgende – jeg kalder det ”min mindfulness”.
Det er jo et godt ord. Der er tyngde, saft og kraft i det. Det bruges vist ikke så ofte. Vi ved hvad ”frem” er. Og måske hvad ”elske” er. Koblingen – at frem-elske? Lad os se i Ordborg over det danske sprog:

frem-elske,v. [3.2] [-ˌæl’sgə] vbs. -else (Sibb.II. 41. D&H.) ell. -ning (Rahb.Tilsk.1791.267. D&H.). hjælpe frem til vækst og trivsel; opelske (jf. elske frem u. elske 1.1); m. h. t. planter: han arbeidede paa at forbedre . . sin Boelig, ved at . . fremelske sig nogle Træer til Skygge.Rahb.ProsF.III.128. VSO. MO. nu især overf.: bringe til udvikling; fremhjælpe; fremme. han (var) betænkt paa at grundlægge og fremelske Skoler. Mall. SA.4. Guds . . Naade havde i Dit ufrugtbare Sind fremelsket (sagtmodighed).Kierk. III.43. en vis kejtet Mistænksomhed, som Livet ude i Ensomheden fremelskede hos ham. Pont.UE.124.

Nå. Det må betyde at få noget frem. Et andet ord er op-elske. Opfostre. Udvikle. Nå frem til. Få noget ved ved at elske og rumme kærligheden. Vi drøftede samtidig salmen ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord”. Den er svensk, skrevet af C.R. Sundell i 1934 og oversat af K.L. Aastrup, da han under krigen opholdt sig i Sverige. Jeg indsætter hele teksten nedenfor – den er rigtig smuk og lettolkelig.

I sidste vers hedder det:

Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst
et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet!
Det fortælles, at Aastrup gerne ville have ændret linjen ”at elske, thi deri er livet” til ”at elskes”, men hav valgte at være tro mod teksten. Men jeg forstår ham. Dette at blive elsket (at elskes) er vigtigt. For alle mennesker. Derved fås energien til at gøre, som der står: at elske – og det er jo også livet.

Hele teksten:

Den er efter min mening meget smuk.
Du gav mig, o Herre, en lod af din jord,
som jeg nu min egen må kalde.
Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.
Her lever jeg trygt på dit mægtige ord,
der taler til mig som til alle.
Her bygtes mit bo,
her nyder jeg ro
og kan dig med glæde påkalde.
2
Af henfarne slægter jeg arved den vang,
hvis muld jeg for udsæd nu pløjer.
Her rydded de marken for stene engang
og dyrked den siden med suk eller sang.
Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer:
den mark, som blev min,
var altid dog din.
Min tanke til dig jeg ophøjer.
3
Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan,
frimodigt som fuglen i skove,
og takke for regnen, som vander mit land,
for solskin og varme i sommerens brand,
for avl i min lade dig love.
Hvad magted jeg vel,
om du ej gav held?
Det vokser jo, medens vi sove.
4
Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst
et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet!