Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
»Jeg brækker mig«, skriver LA-politikeren Joachim B. Olsen om et forslag om at bruge satspuljemidler til julehjælp til fattige danskere. »Det er en hån mod de millioner af mennesker verden over som sulter, at snakke om fattige i Danmark. I skulle skamme jer!! Jeg bliver så vred når jeg hører venstrefløjen bruge den slags manipulerende retorik. Hvis der er mennesker i Danmark der ikke har råd til at holde jul så er det selvforskyldt!«, skriver han også i følge Berlingske.
Det bedste og det værste ved denne melding er, at den er ganske klar. Den er ikke ganske velgennemtænkt og dog ses der en lang række støttende kommentarer til synspunktet. Det er ikke klogt at male med en så bred pensel, så det hævdes, at enhver, der ikke har råd til at holde jul er selv ude om dt. Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke. Der er mange forklaringer på fattigdom. Det er en kendsgerning at mange mennesker har svært ved at betale for en blot nogenlunde jul. Det er for simpelt at sammenligne med mennesker, der har det værre. Vi, der lever i honningland bor i et fællesskab, hvor vi smitter af på hinanden. Vi vurderer vores situation i forhold til, hvad naboen gør. Børn vurderes på, hvad de kan og hvad de ikke kan. Det ved deres forældre, som ikke har det godt med at kunne så lidt, som de fattigste og de dårligst stillede kan.
Børn, der får en kummerlig jul, kan ikke trøste sig ved om det er forældrenes skyld. Børn, der får en kummerlig jul, har normalt også en meget ringe dagligdag. Det underlige er ikke, at mennesker begræder deres fattigdom og dårlige kår. Det underlige er, t vi i vores honningland ikke i højere grad kan skabe et bedre samfund. I dyreriget overlever kun de stærkeste. Vi burde være kommet længere.
Det er let for en politiker at komme med et frækt statement. Dt vanskelige ligger i spørgsmålet: hvad gør vi og hvad er det vi har gjort, som ikke virkede. Hvordan ændrer vi ved det. Måske har Joachim B. Olsen det synspunt, at alene den stærkeste skal overleve. Det er efter min mening ikke et rigtigt udgangspunkt. Noget af det, der adskiller os fra dyrene, er evnen til at vi kan gøre noget for hinanden uden det nødvendigvis kal være for egen vindings skyld. De mennesker, der får hjælp, har det efter min mening aldrig godt med det. Nogle har gjort dt til en levevej at få støtte, men det er da en ussel levevej. Lykken ligger i at kunne klare sig selv. Det giver en frihed, hvadenten det drejer sig om at købe julegaver og mad eller andet. Her er vi ikke nået langt nok. Noget sted i den vestlige verden.
Mit eget bud er ufuldstændigt. Det går på, at vi i højere grad bør lære, at det enkelte menneske må tage ansvar for eget liv og i mindre grad passivt forvente, at samfundet klarer det hele. Og at tage vare på eget liv handler om, at du bliver god til det, du skal, du får dermed et bedre liv og et større overskud og så får du også bedre mulighed for at række ud og give kærlighed og omsorg til andre. Tror det kunne vende tingene fra en negativ til en postiv spiral. Når jeg kalder mit bud ufuldstændigt, er det måske en underdrivelse. Det er blot den kontur jeg kan tegne og se for mig. Og så vil jeg med savnede Steve Jobs spørge: Hvad nu hvis…..vi forsøgte den vej?
Ord starter krige. Ord slutter krige. Joachim B. Olsen reagerer netop på SFs retorik, fortæller han i Berlingske. Min pointe er, at retorikken skader budskabet og sårer unødigt. Budskabet er måske, at alting falder ikke ned fra himlen og løsningen er ikke at lukke op for offentlige midler. Enig. Det budskab kan serveres, så det ikke får den modsatte virkning. Jeg har her og ved mange lejligheder forsøgt at skubbe til det interessante spørgsmål: hvad gør vi ved problemerne – alt fra julehjælp til kriminalitet og sygdom, som skæmmer vores samfund.
”Den eneste værdi er i bund og grund vores opførsel over for dem, der i tilværelsen har været mindre heldige end vi andre – du må håne opad, ikke nedad”, siger forfatteren Flemming Chr. Nielsen i Kristeligt Dagblad i dag. På Facebook skriver ”Mindfull living”: ”Vi søger så meget efter svar uden for os selv. Vi læser alverdens bøger, vi tager alverdens uddannelser og kurser og alligevel kan vi opleve at føle et stort tomrum, en uro, en følelse af at der stadig mangler noget, at vi ikke har fundet de rigtige svar og løsninger. Men alt hvad du har brug for at vide, findes indeni dig. Den allerstørste viden er dybt i dit indre og jo mere du skaffer dig ro omkring dig og inden i dig gennem meditativ praksis, stilhed og nærværstræning, jo mere vil du opdage at du rummer et væld af viden og svar parat til at blive foldet ud”.
Det hele er ikke så ligetil, at det kan rummes i en sætning. Det mener Joachim B. Olsen heller ikke – men retorikken betyder meget for, om vi kommer videre eller blot hopper på stedet. Alle har en pligt til at søge at forbedre tingenes tilstand.
