VALGET ER FORBI. Nu skal der laves regeringsgrundlag. Hvad skal vi så lave, mens vi venter? Der er flere muligheder. Vi kan drukne os i mere eller ligegyldige blogindlæg eller se TV til øjnene blive firkantede. Eller vi kan tænke over spørgsmålet: hvad kan jeg selv gøre?
HVERT MENNESKE har – hver på sin måde – en mulighed for at handle. Sådan forholder det sig. Husker vi godt nok på den mulighed eller forventer vi alt for meget, at andre skal gøre arbejdet, fordi vi bare sidder med alle de rigtige svar og venter på, at de andre gør som vi tænker? I går omtalte den karismatiske Erik A. Wilk et godt citat af Gill Edwards: “Intet forandrer sig, før du gør”. Tænk over ordene og tag dem ind.
INTET FORANDRER SIG, FØR DU GØR. Heri ligger en kerne, som er god at bruge. Det kan også siges på en anden måde: hvis du ønsker, at andre forandrer sig, så skal du bare forandre dig selv. Hvad sker så? Jo, når du forandrer sig, forandrer andre sig. Er Gill Edwards så forkert på den, når han siger, at INTET forandrer sig, før du gør. Nej. Den, der forndrer sig, oplever forandringen. Den, der forlanger forandring, oplever den ikke.
DERFOR BØR VI ikke bare passivt vente på et nyt regeringsgrundlag og så håbe, at det vil redde Danmark. Danmark skal reddes af dig og mig. Af at vi gør noget for hinanden, for andre mennesker og dermed for vores land. Hvis vi alle bare vil modtage, så fortsætter landets nedadgående kurve og det ønsker ingen mennesker. Derfor: vi må forandre os. Vi må lade os forundre og mærke, handle og agere. Ikke bare drømme, kræve og forlange.