Er Lars Kolind et højreorienteret politisk fjols? Nej, tværtimod.

I DANMARK savner vi erhvervsfolk i Folketinget. De vil ikke være der, for jobbet er for usikkert og for dårligt lønnet. Når jeg så fremhæver Lars Kolind hører jeg fra både blå og rød blok, at manden var et politisk fjols. Det mener jeg er meget forkert og jeg vil i dette indlæg pege på, at netop tanken om at Lars Kolind er et fjols måske forklarer, at vores land langsomt, men desværre sikkert, er på vej ned ad bakke. Denne holdning til Lars Kolind deler jeg ikke. Efter min mening burde vi lytte mere uhildet og mindre skråsikkert.

Lars Kolind i arbejdstøjet

LARS KOLIND SKÆLDES UD fordi han foreslog en 40% flad skat. De fleste husker det, men har glemt baggrunden. Det hedder sig, at forslaget gik på at sætte skatten til 40% alene for Fyn, men det er bare ikke rigtigt. Jeg henviser til Lars Kolinds indlæg nedenfor. Nu er det blevet politisk ukorrekt at tale om skattenedsættelser i Danmark. De der gør det, udsættes for mobning. Problemet er blot at unge mennesker fremover vil flytte fra Danmark, fordi vores skat sammenlignet med udlandets er for høj. De bedste rejser og de svageste bliver. Hvem skal betale?

UDFORDRINGER ER, har Lars Kolind påpeget (men det fortrænger kritikerne), at de fleste danskere er så lidt mobile at de overhovedet ikke kan forestille sig at (unge)mennesker med høje indkomster reelt har et valg med hensyn til hvor de skal bo, arbejde og dermed betale skat. Det opdager de ad åre, men så er det for sent! Hver gang vi taber en skatteyder der tjener 1 Mkr. om året, mister samfundet en nettoindtægt på 400 – 500 tkr. Hvis en borger med 250 tkr. i løn skulle finde på at flytte til udlandet mister vi plus minus 10.000 kr. (i runde tal). Højtlønnede betyder enormt meget for samfundsregnskabet fordi de (i almindelighed) bidrager mere til indtægterne og medfører færre udgifter end gennemsnittet. Lad os passe bedre på dem!

Læs bogen og bliv klogere på personen Lars Kolind

TROR DU LARS ER  en landsbytosse, så læs hans bog ”Vidensamfundet  – dagsorden for Danmark i det 21. århundrede”. Søren Berg anmeldte bogen i Ingeniøren i maj 200 og skrev noget, som nok forklarer meget om misforståelsen af Lars Kolind: ”Hvad forfatteren går lige lovlig let henover er menneskets grundlæggende uvillighed til forandring. Blandt de dominerende instinkter i mennesket findes stadig dovenskaben, magtsygen, egocentreringen og den rethaveriske adfærd. I Kolinds univers er udgangspunktet, at mennesket i overvejende grad er et rationelt og intellektuelt modent individ, der søger udfordringen og takker ja, når den byder sig. Det er et næstekærligt budskab, men nok en tand optimistisk. Der ér mange mennesker, som ikke er i stand til at gribe vidensamfundet og gøre det til en del af deres liv. Og der er langt fra mennesker nok i dette land med de fornødne evner til at være de nødvendige ledere i udviklingen. Når de forbehold er taget, så læs denne bog”.

DER ER NOGET GALT i vores land. Margrethe Vestager har slået bremserne i overfor S og SFs overfladiskhed, men alt for mange lytter ikke til signalet. Måske skulle kritikerne lytte mere uhildet? Jeg vil overlade ordet til Lars Kolind, som sidste år skrev følgende:

Var 40 % flad skat egentlig så dårlig en idé?

Ved valget i november 2006 illustrerede jeg fordelen ved 40 % flad skat i Danmark ved at spørge hvad der mon ville ske, hvis forslaget alene havde været gældende på Fyn. Jeg blev gjort totalt til grin og skatteministeren og flere andre politikere var hurtigt ude: 40 % skat på Fyn ville være uretfærdigt over for resten af landet, for rigtig mange mennesker ville flytte til Fyn for at høste fordelen af den enkle og lave skat. Egentlig havde de jo ret: Det ville betyde at især folk med høje indkomster vil strømme til Fyn og Fyn ville få et kæmpe skub fremad. Jeg møder iøvrigt fortsat folk der tror at jeg selv bor på Fyn. Det gør jeg ikke – endnu. Jeg bor i Jylland!

Nu er marginalskatten så nedsat til 56 %. Men skattesystemet er ikke blevet enklere. Jeg kan fortsat ikke beregne min skat, men må tro på Skat’s IT-systemer. Jeg kan ikke engang forklare præcis hvorfor min skat formentlig falder i 2010 og jeg kan ikke selv beregne hvor stort faldet bliver og hvorfor. Og for nogle mennesker med mellemindkomster vil marginalskatten faktisk stige fordi flere sociale ordninger er gjort indkomstafhængige. Det kalder jeg ikke en reform.

Var 40 % flad skat så alligevel ikke bedre? Jeg tror fortsat at vores samfund som helhed ville have stor gavn af 40 % flad skat, og hvis nogen er i tvivl, så prøv endnu engang at tænke over, hvad der ville ske her i 2009, hvis de 40 % skat kun gjaldt Fyn. Nøjagtig det samme som skatteministeren mente der ville ske i 2006: Folk ville valfarte til Fyn – især mennesker med høje indkomster!

Men alligevel er der ikke rigtig nogen der tør sige at folk ville valfarte til Danmark, hvor vi havde 40 % flad skat i hele landet. Det synes jeg er mærkeligt. Selvfølgelig skal vi have samme skattesystem i hele landet. Men hvorfor ikke 40 % flad skat uden andet fradrag end personfradrag? Det ville være en af de bedste vækstpakker Danmark kunne få:

Vi ville få mere højtuddannet arbejdskraft fra de vestlige lande til Danmark. Det giver vækst og større skatteindtægter og dermed flere jobs og mulighed for bedre offentlig service.

Vi ville bruge flere håndværkere fordi vi havde flere penge til rådighed og fordi fordelen ved sort arbejde ville falde markant. Det ville give flere jobs og højere moms og skatteindtægter. Hvis vi gav borgerne et større incitament til at bruge håndværkerne til energibesparende foranstaltninger ville vi få et stort plus på CO2 regnskabet.

Vi kunne spare en stor det af det enorme kontrolapparat som vi har i Skat. Hvis skatten helt enkelt er 40 % af hver krone du tjener over et vist niveau, er der rigtig mange skattefolk og revisorer der skal finde noget mere meningsfuldt og produktivt at lave. Den sparede løn til dem kunne bruges til noget der skaber større værdi i samfundet, fx. indenfor uddannelse og sundhed.

Var 40 % flad skat (i Danmark) egentlig så dårlig en ide?

MIN KOMMENTAR hertil:

LARS DINE TANKER om skat under valgkampen var gode. Du blev kvalt af Dansk Folkeparti. Ingen kan tilsyneladende rigtig forholde sig til at vi ikke løser landets dybe problemer med en millionærskat, der er skræddersyet efter meningsmålinger, så det er sikkert, at skatten ikke støder andre end dem, den rammer. Ingen kan åbenbart gennemskue, at dem vi skal leve af vil flygte i stort omfang.

INGENKAN ÅBENBART forholde sig til det ulyksagelige i at vores offentlige sektor aldrig har været større og udbyttet af den mindre.

DE ERHVERVSAKTIVE, som vi lever af i dette land, udgør en minoritet, som hver dag smerteligt må forholde sig til at de vælgermæssigt er i undertal ift offentligt ansatte og folk på overførsel. Forleden overværede jeg en snak mellem i øvrigt fornuftige unge, hvor det konstateredes, at XX jo er på overførsel, men han spiller nogle fede jobs, så han har rigtig mange penge mellem fingrene…

DET OFFENTLIGE er blevet et uhyre, som styrer os andre. Den sørger for flere og flere og giver ikke op, før den har ædt sig ihjel – og dermed Danmark som frit samfund.

NÅR JEG FØLGER DEBATTEN, så er det meget rød og blå stue mod hinanden – men ingen forholder sig til, at ingen af de to stuer har noget at byde på.

DESVÆRRE KAN VI FORUDSE, at alle på overførsel og de fleste offentligt ansatte i selvforståelsesøjemed aldrig vil stemme på partier, der seriøst arbejder for at ændre på tingenes ringe tilstand. Deri ligger vores udfordring og skæbne. Den deadlock talte Anders Fogh også om, og han blev vel til sidst så træt af den at han lod Danmark være Danmark og tog til udlandet, hvor han regner med at kunne udrette noget fornuftigt – hvad han indså var umuligt i det samfund, vi har fået her. Delvis hjulpet af hans egen leflen for de offentligt ansatte.

DERFOR ER DET GODE SPØRGSMÅL: hvordan i alverden får vi åbnet øjnene for at vi er ved at ødelægge vores land?

Om Lars Kolind:

Lars Kolind var med til at starte det nationale netværk for virksomhedernes sociale ansvar, The Copenhagen Centre for Social Cohesion, Kompetencerådet og Kulturrådet for Børn.

Anmeldelse af Lars Kolinds bog fra 2000 Vidensamfundet – dagsorden for Danmark i det 21. århundrede (af Søren Berg, Ingeniøren maj 2000).

Scroll til toppen