Ydmyghed – jeg bliver helt bange (eller forlegen…eller…?)

HVAD ER YDMYGHED? Vi møder ordet – og hvad tænker vi? Hvad betyder det? Kan det bruges? Her får du mine bud på et svar.

YDMYGHED. Ordet kalder på ydmyghed. Der er noget over det. Som kan forskrække.
Ja, nærmest vaccinere mod det. Take care. Jeg husker engang jeg blev interviewet af den lokale avis. Journalisten spurgte ud og på et tidspunkt sagde jeg: jeg er et ydmygt menneske. Glemmer ikke hans ansigtsudtryk. Han var ved at falde ned af stolen og tabte kuglepennen. Det kunne han slet ikke følge. Dén havde han ikke lige set komme.

NÅR JEG KALDER MIG SELV YDMYG er det måske mere en drøm eller et mål end en realitet? Jeg tænker meget på ordet, som jeg husker det fra et Søren Kierkegaard-citat, hvor kernen er, at hvis du vil være en god rådgiver, så skal du møde den anden på det sted, hvor vedkommende er. Du skal være ydmyghed og ikke bedrevidende:

Søren Kierkegaard

”DETTE ER HEMMELIGHEDEN i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer”. (Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, C.A. Reitzels Forlag, 1859).

JEG UNDERVISTE for et par måneder siden nogle frivillige fra en forening. De var helt enige om at Kierkegaard har ret. På undervisningsdag to spurgte en af deltagerne mig: hvad gør jeg, når jeg møder frem i det indre København og en person af anden etnisk herkomst holder ged på altanen og ikke vil tale med mig, fordi jeg er kvinde. Han vil kun tale med min mandlige kollega. Jeg henviste til Kierkegaard, som vi var enige om dagen før. ”Enten ydmyger du dig eller opgiver at få manden til at agere – hvad vælger du”?

HVAD SÅ MED MIN EGEN YDMYGHED? Findes den? Når jeg skal svare, blive jeg….ydmyg. Usikker. Thi hvad er det at være ydmyg? Fremhæver jeg mig selv ved at hævde, at jeg er…ydmyg? Serge Kahili King skriver bl.a.: ”En ægte ydmyg person har intet behov for, at andre skal vide hvor ydmyg han eller hun føler sig, eller nærer frygt for at andre skal vide det. En ægte ydmyg person føler sig hverken overlegen eller underlegen i forhold til andre. Og hvad får vi så ud af alt det her ? Bare den simple og enkelte ting, der kan hjælpe os med, at finde vores plads: ægte stolthed og ægte ydmyghed er nøjagtigt det samme”.

FRA WIKIPEDIA ER DER denne definition: ”Ydmyghed er en erkendelse af andres værd, og kan på enkelte områder sammenlignes med beskedenhed. Ydmyghed defineres ofte som et begreb, der hører sjælen til. Sand ydmyghed er funderet i en erkendelse om at man ikke er Universets centrum, og at man ikke ved alt samt at der er noget og nogen der er større end en selv og som evt. også skal have lov til at komme til orde. Ydmyghed er ikke selvudslettende, selvom det indimellem kan virke således, men ydmyghed er affødt af en dyb indsigt, der også tillader andre meninger, holdninger, m.m. at komme frem. Inden for den religiøse verden opererer mange religioner med ydmyghed over for Gud eller det guddommelige, man kan også føle sig ydmyg over for smuk og storslået natur, ligesom man kan være ydmyg når man møder mennesker man respekterer højt, uanset om det er på grund af deres viden eller personlighed. Begrebet falsk ydmyghed er blot at foregive ydmyghed, evt. kombineret med en mindreværdsfølelse af, at man er mindre værd eller ikke lige så god som andre. I modsætning hertil giver sand ydmyghed indsigt i samt forståelse og accept af skabelsens, Universets og hele livets storhed, og derved også en bevidsthed om egen storhed”.

IVAR GULDHAMMER skriver bl.a.: ”Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« Luk 18,9-14. Hvad kan vi så lære af dette skriftsted? Har vi i vores talemåder noget som kan tænkes at udspringe fra Lukas-evangeliet 18,9-14? Svaret er ja det har vi. Vi bruger i dag udtrykke ”Højt at flyve, dybt at falde”, der må siges at stemme ganske godt overens med ”enhver der ophøjer sig selv, skal ydmyges”.

Jacob Birkler

FORMANDEN FOR ETISK RÅD, Jacob Birkler, sigder det sådan: ”Ydmyghed er ikke uvidenhed om, hvem eller hvad man er, men snarere accepten og erkendelsen af det, man ikke er i forholdet til den anden. Ydmygheden står derfor i modsætning til forfængelighed og hovmod. Ydmyghed er ikke ringeagt eller selvforagt, men skal imødegå selvtilfredsheden og selvtilstrækkeligheden. Uden ydmyghed fylder egoet det hele, og medmennesket reduceres til en genstand eller et middel til egen vinding”. Flot. Tankevækkende.

HVAD MENER DU? Siger ”ydmyghed” dig noget? Og hvad? Skriv gerne et input herom.

Læs Jacob Birklers indlæg: Ydmyghed er en sand dyd (Kristeligt Dagblad 15. august 2011

Brahma Kumaris definerer ydmyghed her.

Ivan Guldhammer definerer begrebet her:

Stolthed og Ydmyghed, af Serge Kahili King