ADVARSEL: de følgende billeder og ord bør nydes langsomt. Om li vet på en lille dansk ø – i et dejligt sommersplitsekund.
LIGGER PÅ RYGGEN. I Arne Brandmands bil. På vej fra købmanden. Ad Hovedvejen, Avernakø, ved Korshavn. Ser op i himlen. Hvilket himmelsyn. Arne giver den gas. Bagklappen står åben. Jeg skyder løs med kameraet. Vil fange dette øjeblik. Fordi det er så smukt. Så stille. Så stort. Så dejligt. Så dansktttt. Så godtttt. Så fantastisktttt.
SE SELV. Forestil dig stilheden. Duften. Fuldkommenheden. Sikke et værk! Tak.
AVERNAKØ, jeg elsker dig. Danmark. Jeg elsker dig. Vi har et fantastisk land med en enestående og storslået natur. Næsten uanset hvor vi tager hen. Højt til himmelen. Som er blå og frisk. Grønt til øjene. Stilhed og friskhed. Åbenhed og storhed. Måtte vi mennesker dog bare kunne leve lidt bedre op til alle mulighederne. Alle de gratis glæder. Al den fantastiske storslåethed.
GIK EN TUR I SKOVEN. Fandt det på nettet af Karin-Lisbeth. I november 1988 (www.karin-lisbeth.dk).
Jeg går en tur i skoven
et blad daler ned fra oven.
Det er et dejligt efterår.
Jeg længes slet ikke nu, efter vår.
Skoven den spiller på mange farver
og jeg med fornøjelse traver
det bedste af alt på denne tur
det, jeg havde glemt mit ur.
For tiden blev uden betydning
problemerne kom lettest til brydning.
De blev faktisk næsten løst
fordi at en solstråle rev sig løs.