Kunst rager mig en høstblomst (eller er det en mulighed?)

“DET ER LET AT FORSTÅ moderne kunst. Hvis den hænger på væggen, er det et maleri. Hvis man kan gå rundt om den, er det en skulptur”. Sådan siger nogle om kunst, mens andre mener, at det er lidt mere kompliceret. Selv har jeg det sådan, at “kunst skal ikke forklares, det skal opleves”.

NETOP MULIGHEDEN for at opleve, giver energien, kicket. Kunsten er ikke nice to have, men need to have.
KUNSTEN ER ET væsentligt redskab eller hellere en væsentlig del af vores samfund. Den kan hjælpe os med at hæve det hele over middelmådigheden og være et nyt Velux-vindue, der ikke åbner ud til en byggeplads, men et vindue til en helt ny verden, fuld af (oplevelses)muligheder. Kunsten kan være med til at give os nogle af de kompetencer, vi som mennesker skal have, for at kunne være med i den ny tid, vi lever i. En tid, hvor de dyder, der var in for 50 år siden længe har været musealt gods, men hvor selv tanker tænkt for 20, ja 10 år siden i vidt omfang må banke på døren til Roskilde Museums nye samling. Kunsten kan støtte os i at lære at se, at lytte, at respektere og måske ligefrem finde nydelse i forskellighed og forandring. Set med kunstens øjne ville en indvandrerdebat ikke kunne eksistere på det plan, vi ser den føres i vores land. Debatten kunne føres, men det ville være en positv og glad debat, med spørgsmålstegn ved det nye. Indvandrerne ville være øjenåbnere og muligheder. Ny facetter af kendte vinkler. “Hold da op, der er et menneske inden under”.

Kunst er...

KUNST ER for en del mennesker en by i Rusland. Det hænger sammen med, at de aldrig kom i kontakt med kunst, hverken i hjemmet eller i skolen eller sidenhen. Kunsten kommer så meget på distancen, at den kommer til at virke overvældende og farlig. Så er det naturligt at vifte den væk med et “interesserer mig ikke” eller “det kunne mit 5-årige barn gøre bedre”. En af verdens store ledelsesguruer – Stephen R. Covey – har sagt så mange kloge ting at jeg kan blive helt blåviolet af misundelse. Det stærkeste udsagn fra ham er måske denne ode til individet: “Between stimulus and response, one has the freedom to choose”. Altså: du bestemmer ikke selv, hvad du hører og ser, men ingen overhovedet kan bestemme, hvordan du vil reagere på det. Det er vel den stærkeste frihedserklæring man kan tænke sig og jeg kommer i tanke om udsagnet, når jeg tænker på kunsten og på de muligheder den giver.
HVILKEN RIGDOM. Hurra for kunsten – leverandøren af gnist til livet.
Livslang energi – et overset råstof i den tunge ende. Jeg ser dig som en mulighed. Overalt.