Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
HVER ONSDAG KL 12:00 er der onsdagsrefleksion i Roskilde Domkirke. I dag talte Paul Kofoed-Christiansen over et digt fra 1600-tallet af Roy Craft. Jeg synes det er meget smukt og gengiver det nedenfor. Samtidig vil jeg gerne reklamere for onsdagsrefleksionen. Tag og prøv. Tyve minutter – og du har ny energi.
DE DEJLIGE ORD fra dagens onsdagsrefleksion tilegner jeg min kære hustru, Susanne. Jeg håber du glædes ved dem og jeg håber, at også andre kan bruge ordene til videregivelse og til egen refleksion.
Til Susanne
Jeg elsker dig,
ikke kun for hvad du er,
men for hvad jeg er,
når jeg er sammen med dig.
Jeg elsker dig,
ikke kun for dét, du har gjort med dig selv,
men for dét, du er i færd med at skabe af mig.
Jeg elsker dig
for den del af mig,
som du kalder frem;
jeg elsker dig,
fordi du rækker hånden
ind i mit overfyldte hjerte
og forbigår
alle de naragtige, svage ting,
som du ikke kan undgå
at ane derinde,
og fordi du fremdrager
i lyset
alle de smukke ejendele,
som ingen andre har ledt
grundigt nok til at finde.
Jeg elsker dig, fordi du
hjælper mig med at bygge
af mit livs tømmer:
Ikke en knejpe,
men en katedral;
af mit hverdagsarbejde:
Ikke en anklage,
men en sang.
Jeg elsker dig,
fordi du har gjort
mere, end nogen troslære
kunne have gjort,
for at gøre mig god,
og mere, end nogen skæbne
kunne have gjort,
for at gøre mig lykkelig.
Du har gjort det
uden berøring,
uden et ord,
uden et tegn.
Du har gjort det
ved at være dig selv.
Måske dét er, hvad
det vil sige: At være en ven,
når alt kommer til alt.
Roy Croft, 1600-tallet
Kristeligt Dagblads omtale: Onsdagsrefleksion i Roskilde Domkirke
