Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
ET ÆBLE OM DAGEN holder lægen væk, siges det. Jeg elsker æbler, men også ord. Blandt de ord, der kommer til mig, stammer en del fra abonnementer. Et af dem skaffer mig hver dag et lille skriv med en bøn. I dag fik jeg en god en, som jeg vil fortælle om her.
OG FØRST ET PAR ORD om bønner. Havde du spurgt mig for et år siden, var jeg løbet væk, meget hurtigt, hvis du sagde bøn. Nu har jeg besluttet mig for at udforske i stedet for at afvise. Bønner har for mig stået som noget verdensfjernt og uforståeligt. Sådan er det til dels fortsat, men langsomt forstår jeg dog lidt mere. Nogle gange er bønner skrevet i et sprog, som jeg ikke forstår. Andre gange er det meget jordnært. I begge situationer tænker jeg: tænk at kunne mestre ordet på den måde. Det må være vidunderligt. Lad mig nyde det – jeg skal ikke afvise, bare fordi jeg ikke selv kan.
FORSKRÆKKET? Næ. Jeg vil sige respekt. Nysgerrighed. Refleksion. Denne dags bøn trækker en tråd til noget, jeg har skrevet om for ikke så lang tid siden. Grådighed. Og så siger den noget om at give plads for andre. Om tålmodighed og frimodighed. I dag og alle dage. Er det ikke smukt udtrykt af Knud Sørensen? Jeg sender ham tak og ønsker dig en god dag.
Lad mig aldrig tvivle på din magt
Almægtige Gud!
Tak for livet, du har givet os, og for den jord, som er vort hjem.
Tak for den plads, som jeg har fået i livet,
tak for min familie, for dem jeg kender og holder af.
Hjælp mig til at leve ansvarligt,
så jeg ikke gribes af grådighed,
men lever sådan at der bliver plads til andre.
Herre, lad mig aldrig tvivle på, at du har magten,
også når det ikke ser sådan ud.
Giv mig tålmodighed og frimodighed, i dag og alle dage.
Knud Sørensen
