Tanker fra en robåd – storpolitik i det sydfynske øhav

HVERT ÅR I UGE 33 ror jeg med min faste besætning – to gæve roskilde-roere – en tur i det sydfynske øhav. I 2010 var det tur nummer 28 i træk. Roforeningen Bølgeskvulps tre medlemmer har kendt hinanden i mere end 40 år og derfor flyder ordene frit mens vi ror sydhavet tyndt. Mens jeg ser frem til tur nr 29 i næste måned, får I en beretning om livet ombord i 2010. 

EKSTRA: Følge det professionelle sportshold på Facebook

Morgenmad med Laurits - 80-årig fisker fra Korshavn. Fra venstre: Allan - Kim - Hans Arne og Laurits.

DET ER EN GOD IDÉ for alle mennesker at koble helt fra. I Bølgeskvulp er vi tre drenge – jeg er den eneste under 60 ! – og vi hygger os og tror vi er 60 år tilsammen. Mit budskab er: I andre skulle overveje noget lignende. Min kone har brugt megen tid på at sejle rundt mellem Danmark og Scotland i et gammelt vikingeskib og spise havregørd. Det turde jeg ikke. Pointen er, at vi giver hinanden frihed til at være os selv. Det styrker parforholdet.

PÅ VEJ MOD DREJØ diskuterer vi dansk politik. To af os aner ikke hvem vi skal stemme på ved næste valg. Tredjemanden er helt overbevist om, at et skift fra blå til rød stue vil løse næsten alle problemer. Omdrejningspunktet i diskussionen er, at en stemme på andre end rød stue vil være en stemme på Dansk Folkeparti, som har kastet skam på Danmark i store dele af verden. Det sidste er der enighed om hele vejen rundt. Der er også enighed om, at 24-årsreglen er krænkende og at rød stue vil holde fast på den.

Her ligger vores sukke skib ved Laurits bådebro i Korshavn

JEG KIGGER UD AF ROBÅDEN – Sixten Sparre hedder den – og ser de grønne danske skove. Vores tredjemand er holdt op med selvat bruge Dannebrog, fordi Pia Kjærsgaard har taget patent på danskheden. Det er dog ikke værre end at vi ror med Dannebrog, endda som splitflag, fordi kongehuset har tilladt rosporten at bruge splitflaget. Jeg filosoferer lidt over Pias indflydelse og spørger om det nu er helt rigtigt at stille det op sådan at enhver stemme på blå stue er en stemme på Pia. Kan man ikke med samme ret sige, at Helle Thorning-Schmidt giver magten til Pia ved at isolere sig i rød stue? Svaret er benægtende, for regeringen har forpligtet sig overfor Pia og vil ikke kunne tage imod en fremstrakt hånd fra Helle.

Hans Arne tænker over dansk storpolitik - og pludselig føler han sig træt

VI HAR SKARØ OM STYRBORD, da vi forlader et smukke Svendborgsund. Vi ser Kalveodde og længere ude i Knudedybet anes Strynø ret foran Langeland. Det er blæst op og vi skal koncentrere os om at ro. Det giver god mulighed for refleksion. Vi er tre helt almindelige danskere. Nogenlunde oplyste og alle med interesse for vores land, som vi elsker. Jeg tænker, at vi er præget af en tid, hvor pressen sammen med politikerne og deres spindoktorer har gjort politik til en folkesport, der kan sammenlignes med romerrigets brug af Colosseum, hvor folket blev underholdt med vilde kampe mellem dyr og mennesker. Det sikrede ro til at lade udviklingen sejle og det endte som bekendt med det veludviklede riges undergang.

Som det ses har vi radio, computer, redningsveste, cigarer, kikkerter og mobiltelefoner - så vi er ikke helt omskåret fra afverdenen

I DANMARK er vor tids Colosseum aviser og TV. Her hersker en række professionelle, som sætter dagsordenen og arrangerer søslagene. Der er krig mellem fløjene og bliver der for stille, kan der altid findes et emne, som kan poleres op til en skandale. Politikerne har valgt at spille kritikløst med og de er nu viljeløse ofre for et spil, de selv har ladet passere alt for længe. Folket er – når der ikke lige er olympiade eller VM i fodbold – optaget af disse kampe. Det gælder om at finde sin plads. Holder du med Brøndby eller FCK? Rød eller blå stue? Partierne er med. Her hersker blandt de få medlemmer en streng disciplin. Som medlem af et parti er det ikke god tone at sige partiet imod og slet ikke hvis det sker i det offentlige rum.

Vi diskuterer også politik ved aftensmaden - her Avernakø

HVORFOR ER DET BARE en drønnaiv tanke at tro på, at Dansk Folkeparti kan kobles ud via et samarbejde mellem Socialdemokratiet og lyseblå stue? Det kan der gives rigtig mange svar på, alt efter hvem man spørger. De fleste svar vil slutte sig til tanken om, at idéen ikke har en chance. En bølge står ind over skvatkarmen bagfra. Robukserne bliver kolde på ny. Jeg er selv klar over, at idéen er dødfødt. Der står ”blokpolitik” på menuen og ingen har lyst til at pille ved den.

Rundbordsdiskussion med ostefabrikant Gisle om erhvervslivets forhold i Danmark, Avernakø

NU KIGGER SOLEN FREM og lyser op på Græsholm, der er den smukke grobund for harril, kveller, sandkryb, strandgåsefod og meget andet naturgodt. Jeg bliver ved med at spørge mig selv, hvorfor vi danskere finder os i tingenes tilstand. 24-årsreglen er af de synlige resultater af denne miskultur. Både rød og blå har accepteret fænomenet og nu kan der foregå en ny nedslående debat fra dette uværdige udgangspunkt. En af verdens rigeste nationer vil vælge og vrage frit og kun acceptere det bedste fra resten af verden. Denne uetiske holdning har nu også opbakning i SF – hvem ville have troet det for få år siden? Ville det være muligt, hvis der var vilje og mod til at regere ind over midten i dansk politik?

Højt til loftet - der er plads til STORE tanker

HER I DET SYDFYNSKE ØHAV er der højt til loftet. Det mærkes som en frihed. Tænk hvad vi kunne opnå, hvis der var højt til loftet i aviserne, i TV og ikke mindst på Christiansborg med folketingssalen og alle de mange partiers gruppeværelser. Tænk om man kunne opnå enighed om at se på hvad det er for et samfund, vi har lovgivet os til. Danmark er gennemsyret af regler og regulativer. Journalisterne bliver målt på antallet af politiske skalpe. En god historie fører til en lovændring, en middelmådig historie udløser kun debat herom.

SIXTEN GLIDER HELT FRIT gennem vandet. Den stikker ikke ret dybt og kan manøvrere helt ind under land. Det giver et anderledes perspektiv, en større rigdom, en større glæde. Til daglig er det anderledes. Her kører vores liv styret af reglerne. Det er blevet en væsentlig del af det, vi bruger vores tid og penge på. Regler og kontrol. Fra det små til det store. Når jeg vil være fornuftig og tage toget til København med min cykel for at gå i landsretten, så skal jeg nøje tjekke hvilket tog jeg kan medtage min cykel. Jeg skal huske at købe billet til den. Tager jeg den med S-toget er cykelbillet overflødig, men i Metroen skal jeg have særlig billet til stålhesten og afgørende for m jeg må tage den med i toget retur til Roskilde er ikke, om der er plads i toge, men om der står cykel på vinduet. I den anden ende af skalaen har vi f.eks. skattereglerne, der er så indviklede, at jeg ikke selv kan lave min selvangivelse og selv en toppolitiker har svært ved at gennemskue det fintmaskede net. Reglerne sikrer, at staten tager sin del af den kage, der er. Desværre kan reglerne ikke sikre, at de betydelige skatter bruges på en måde, som viser sig gavnlig for mit fædreland.

Det store hav

SER UD PÅ DET STORE HAV. På uendeligheden og storheden. Tænker på min kone, der er konsultationssygeplejerske og hver dag har nye beretninger om kronikersygdomme. Det er et nyt arbejdsområde i sundhedssektoren. Kronisk syge. De sluger næsten 80% af alt det vi afsætter til sektoren. Vi har altså skabt et samfund, hvor snart to millioner danskere er kronisk syge. Et samfund, hvor mange af de raske samtidig har et dårligt liv, hvor de jager af sted og altid er bagud. Hvor der er mere fritid end nogensinde før og hvor vi aldrig har været så meget bagud med alting. Stress er blevet en folkesygdom, som vejer tungt i statistikken og hvor vi har et højt mørketal af stressramte, der endnu holder sig ”raske”. Vi diskuterer undervisning og uddannelse, hvor politikken går op i taksameter og statistik og regler og kontrol. Hvor vi fortsat har valgt ikke at undervise i menneskelig sameksistens og gammeldags menneskelige dyder, uagtet vi har set resultatet af fortidens fravalg.

Linje-rødvin - udmærket ledsager til vores højstemte politiske drøftelser

HVAD ER DET VI VIL med vores liv og vores land? Det har vi overladt til reklamebureauer, der hjælper blå og rød stue med at udtænke smarte tanker pænt pakket ind. Fair Forandring eller Fremtid i frihed og fællesskab? Hvorfor skal vi have så mange forskellige udtryk for at ”vi vil det hele – blot ikke vælge”. Hvorfor er det umuligt i et så lille land at blive enige om en vision og en strategi, som vil være god for Danmark?

Tænkepause

DREJØ ER RET FORUDE. Nu er spørgsmålet om vi skal gå til gammel eller ny havn? Vi vælger den nye. Jeg gentager mit spørgsmål: er det i virkeligheden ikke Socialdemokratiet, der holder Pia ved magten? Og bliver bedt om at ringe til Drejø Kro om aftensmaden.

JA, SOM I KAN FORSTÅ, er det kun lødige drøftelser og debatter. Bølgeskvulp ser kun efter kvinder af sikkerhedsmæssige årsager (så vi ikke ror dem ned). Og vi går som regel kun på kro, når vi er sultne. Om få uger er det tour 29 – vi glæder os og vi vil fortsætte de vigtige politiske drøftelser.

Læs også: Tanker fra sydhavet – i toårers inrigger på tur for 29. år i træk