VORES ROMERSKE VENNER er taget tilbage til Danmark. Helene og Hans Ole. Pæredanske, men Rom er ”vores” by, hvor vi tit har tilbragt mindefulde dage. Senest fredag-søndag. Kort tid, men det gør ikke så meget, bare man finder de små åndehuller med de skæve vinkler.
DET GØR VI FIRE, Helene, Hans-Ole, Susanne og jeg, sammen. Vi blev modtaget af Maria i “vores” lEjlighed. Hun tog mod med kølig hvidvin og to gode flaske rødvin, som vi bare skull have fra hEnde og Leonardo, der var på aRbejde. Skønne mennesker, som har besøGt os i Danmark.
ET AF DE STEDER vi bare må besøge, er Bar San Calisto, der ligger diskret midt i Trasteveres hjerte. Det beskrives som et sted, hvor der er lokale, lommetyve, prostituerede og turister i en skøn pærevælling. Jeg troede, at jeg i år havde mødt en lommetyv, for mit armbåndsur var pludselig væk. Tænkte, at det måtte være stjålet, måske her på Bar San Calisto. Og jeg skammede mig, da jeg søndag morgen fandt det under min hovedpude. Tænk, at jeg kunne tænke sådan. Flovt.
DER ER IKKE MANGE TURISTER. Nogle kommer for at købe en is og går så igen. Andre ser stedet og forsøger at komme ind, men opgiver. Måske synes de, at klientellet er for blandet? Jeg nyder at sidde her, hvor en grøn plasticstol er smuk. Ikke mindst om eftermiddagen, hvor de lokale er i klart overtal. Om aftenen støde ungdommen til, herunder en del midlertidige indbyggere, studerende og andre. Det er heller ikke kedeligt. Kender efterhånden et par af de fast beboere. Holder meget af Rani, der kommer fra Damaskus og har boet i om i 18 år. Han er fast gæst her. Meget, meget høflig og meget vidende og rigtig perfekt til engelsk og italiensk. Hjælpsom og morsom og alvorlig n en ubeskrivelig blanding. Og så er der min hjerteveninde Aurora, vel 75 år, og den søde ejer og hans søn.
ET ANDET FAST TILHOLDSSTED er Julia i La Botticella, den lille restaurant i Vicole del Leopardo. Hun er indvandrer og ved flittigt arbejde – på et tidspunkt to fuldtidsjob samtidig – skabt dette sted, samtidig med hun har købt eget hus. Hun laver den skønneste mad og har en vidunderlig og glad humor. Dejligt, når hun kl 02:00 efter dagens dont sætter sig hen til bordet og trækker en flaske op og så deler ud af vinen og oplevelserne med rund hånd.
SMÅ TRE DAGE i Rom er ikke meget, men det er OK, når vi kun skal nå et par faste steder. Udover Calisto og Julie har vi selvfølgelig også besøgt Biagglio, den lille vinhandler i Via della Scala 64 – et sted vi fandt via Per Pallesens første bog om Rom. Biagglio har ikke længere bord udenfor butikken, for det er for dyrt. Men vi kan stadig købe en øl og få et kram. Vi nåede også at spise hos Leo på der Belli i Trastevere. Hans gode mad nyder vi og så sælger han som en af de få restauranter vores absolutte favoritvin, Terre Brune. Det er en oplevelse i særklasse. I år en 2003 – den var perfekt.
OG SÅ BESØGER VI også altid læderhandleren i hestehandlergaden. Et pragtfuldt sted med det skønneste håndværk. Fast på programmet er også Campo dei Fiori – blomstertorvet – med al dens folklore og skønhed. Og så skobutikken lige derved og den italienske undertøjsbutik Intimissimi med den sublime kundebetjening. Både i Intimissimi og på Campo dei Fiori møder vi mennesker, der er supergode til mersalg, der er båret af lyst, liv, viden og viljen til at ville.
ROM PÅ LYNVISIT. Det var dejligt.I gode veners lag. Gode grin. Oplevelser. Minder. Ny energi. Nyt fælles stof. Og derfra her til Pratola Peligna i Abruzzoregionen. Der er lidt køligere, kun ca 40 grader på terrassen. Mere herom på et senere tidspunkt.
NU UD I SOLEN.