Oslo: Pressen bærer benzin til terroristernes bål. Hvorfor er pressen så ubetænksom?

MIDT I SORGEN er det interessant at se, at verdenspressen kun kender ét ord om katastrofen i Oslo: terror. Vi lever i en tid, hvor terror er blevet en del af vores aktive ordforråd. Jeg vil i dette indlæg stille spørgsmålet: er det en automatreaktion og hvis det er – er det klogt? Det er selvfølgelig kontroversielt, men jeg mener det er nødvendigt at spørge. Jeg håber pressen vil svare, selvom kritik som regel modtages noget forbeholdent af vores presse.

Pressen bør reflektere mre - også i overskrifterne

MIN KONKLUSION ER, at vi i dag ikke fra officielle kilder har tilstrækkelig information til at konstatere andet og mere, end at der er sket en katastrofe, som måske er begået af ét menneske alene. Vi ved ikke hvorfor og hvordan det er tilrettelagt og gennemført. Vores viden er sporadisk og ikke tilstrækkelig til at kalde katastrofen for terror. Og derfor synes jeg det er at bære benzin til bålet, når pressen uafbrudt maler terrorbilleder frem. hvad i alverden er formålet med det? hvis ærinde går pressen heri deres ubetænksomhed?

ALLEREDE MENS ULYKKEN VAR FÅ TIMER GAMMEL, var det samstemmende billede, at der er tale om terror. Selvom ingen kunne vie noget og selvom man ikke kendte katastrofens omfang, så var det terror-vokabularet, der blev hevet frem. Uden rysten på hånden. Uden nødvendig omtanke.

Vi føler med jer, Norge

JEG EFTERLYSER STØRRE REFLEKSION, også i overskrifterne. Hvorfor stemple en bestemt ting som anet og mere end det, vi ved med sikkerhed: en katastrofe. Børsen (og jeg kunne have valgt næsten ethvert nyhedsmedie) havde f.eks. denne tankevækkende overskrift: “Fakta: Det ved man om Oslo-terroren”. Her samler man altså facts, men i overskriften indgår det som indiskutabelt, at der er tale om terror. På et meget tidligt tidspunkt. Hvorfor ikke ærligt sige det ganske klart: på nuværende tidspunkt ved vi ikke en pind. Derfor vil vi blot berette, at der er sket en katastrofe og vi ved, at politiet og andre – der ved mere – ikke kan og må sige noget. Derfor kan selv 24 timers uafbrudt TV-transmission ikke gøre dig klogere. Men derimod dummere og i hvert fald med sikkerhed mere bekymret.

Når vi ikke ved noget, så er det ingen skam at sige det

VI HAR IKKE RELEVANTE BILLEDER og derfor sender vi ikke billeder. Hvorfor skal vi se de samme klip ti gange på 25 minutter? Sig dog ærligt, at katastrofen er ny og samfundet prioriterer redning frem for filmhold. I må derfor vente med at se bloddryppende billeder.

OG HVAD ER TERRORISME SÅ? Begrebet er stærkt omstridt, og der er ikke enighed om en enkelt udtømmende definition. Faglitteraturen opregner flere hundrede definitioner, hvoraf 90 er forskellige staters definitioner. Problemerne skyldes dels begrebets forhold og nærhed til andre typer vold (kriminalitet, guerillakrig, friheds- og modstandskamp osv.), dels at det indgår i politiske legitimeringer af magtanvendelser eller antiterrorvirksomhed, som kan have negative konsekvenser for borgerlige rettigheder eller international ret (1).

MIN SONDERING PÅ NETTET VISER, at der virkelig hersker usikkerhed om, hvad der er terror. Som jeg ser det, er et nøgleelement i ”terrorisme” at der er et formål, som går på noget i retning af at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab (1). Jeg har ikke fundet kilder, der siger, at en sindssyg mands handling er terrorisme. Hvis den sindssyge så har et formål, kan det så være terrorisme? Det kan det nok. Hvis man kan finde frem til, at det er vedkommendes bevidste drivkraft.

SOM UDGANGSPUNKT ER TERROR defineret som hensynsløs vold der oftest går ud over uskyldige mennesker. Terroraktioner udføres af enkeltpersoner, grupper eller netværk for at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab. Så terrorisme handler derfor om få et budskab frem. Der findes tre grundformer for terrorisme: statsløs terrorisme, religiøs terrorisme og ideologisk/politisk terrorisme (2).

DEN MEST OMFATTENDE OG DÆKKENDE definition er fra FN’s organ for bekæmpelse af kriminalitet: “Terrorisme er en metode til fremkaldelse af frygt med gentagne voldsaktioner, udført af (semi-)ulovlige individer, grupper eller statelige aktører, af idiosynkratiske, kriminelle eller politiske årsager, ved hvilken – i modsætning til mord – direkte vold ikke er det vigtigste mål. Det umiddelbare menneskelige offer for volden vælges i almindelighed tilfældigt (målmuligheder) eller selektivt (repræsentativt eller symbolsk mål) fra en målgruppe og tjener som meddelelseseskaber. Trussels- og voldsbaserede kommunikationsprocesser mellem terrorismeorganisation, offer, og vigtige mål anvendes for at manipulere det direkte mål (de direkte målgruppe(r)) og forvandle dem til mål for terror, mål for krav, eller mål for opmærksomhed, beroende på om det er trussel, tvang eller propaganda, der tilstræbes i første række”.

EN ANDEN DEFINITION får du her: “Bevidst brug af vold eller trusler herom for at tvinge eller skræmme regeringer og samfund til at opfylde politiske, religiøse eller ideologiske mål.” Dette er en helt normal definition på terrorisme. Det vil sige at mord, bombesprængninger eller kidnapninger, der normalt forbindes med terrorisme, så langt fra er det. Terrorister har til mål at få et budskab. Det kan være de har startet med en fredelig demonstration, men får dette ikke budskabet frem, og gruppen strider derfor til hårdere midler. De får nemmere deres budskab frem, ved at dræbe uskyldige mennesker. For hvis terroristerne dræbte statsledere eller lign. ville medierne mere fokusere på selve drabet, og hvilket et tab det er for nationen. Derved ville budskabet ikke komme frem. Så målet med terrorisme er at få et budskab frem (4)

POLITIKERNE I DANMARK er ikke enige om, hvad terrorisme er, hvilket klart blev vist ved en konference i maj 2008 (5).

HELLER IKKE DEN AMERIKANSKE definition af terror indbefatter sindssygdom eller lignende sygdom (7). Hvordan kan den samlede presse så tilsyneladende ukritisk være enige om, at der er tale om terror. Ved pressen noget fra kilder, som man ikke citerer eller er “terrorisme” blevet svaret på alt uforståeligt, når bare katastrofen er stor nok eller tæt nok på.

I VENTETIDEN, indtil mere vides, kunne pressen tage fat på at interessere sig mere for, hvilke mekanismer, der går i gang, når vi oplever en katastrofe. Hvad sker der og hvordan påvirker det et folk. Og folkestemningen. Frem for at interviewe folk med blod på hænderne, kunne der begås megen saglig journalistik. Dilemmaet om begrebet terrorisme kunne med fordel diskuteres i stedet for at lade den ene tomme floskel kører over i den næste, mens de samme billedklip går igen og igen. Selom katastrofen er voldsom og uforståeig, så ker der altså noget i resten af verden og derfor bør vi aldrig opleve f.eks. en TV-avis uden andet indhold (8) end 25 minutter med stort set intet reelt nyt. Senest dag lørdag kl 10 handlede radioavisen alene om Oslo. Hvor er perspektiveringen?

VI SAVNER EN AVIS, eller en TV-station eller en radiostation, der vil skille sig ud fra mængden af mikrofonholdere – alle de, der med ukritisk dækning bærer benzin til terrorismens bål.

1. Den store danske ordbog
2. www.zindys.dk
3. (if. Wikipedia og deres kilde: A.P. Schmid & A.J. Jongman (red.) (1988). Political Terrorisme: A New Guide to Acors, Authors Concepts, Data Bases, Theories and Literature, Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences. sid 28).
4. http://www2002143.thinkquest.dk/Hvad_er_terrorisme.htm
5. Hvad er en terrorist – Information
6. EU’s definition på terror </
7.
USA’s definition på terror

Hvad er terror
Terrorisme – Wikipedia
8. LÆS OGSÅ: Oslo: forfærdeligt. TV-avisens dækning: ligeså
http://wp.me/p1w55H-zr

Oslo-katastrofen: Pressen giver terroristerne en delsejr

Scroll til toppen