VED ONSDAGSREFLEKSION i Roskilde Domkirke i dag, fortalte Marie Harms en historie om en kollega, der som sygehuspræst blev kaldt til et dødsleje på intensivafdeling. Der var to senge på stuen og de kunne ikke flyttes. Præsten tilbød familien ved den anden seng at de kunne høre med eller gå uden for. De valgte at blive. Præsten holdt en andagt for den døende mand og gav velsignelsen. Bagefter kom den anden familie hen og spurgte: gjaldt velsignelsen også for vores far? Det kunne præsten bekræfte.

Maria Harms t.v., biskop Peter Fischer Møller og Lis M. Frederiksen, formand for Menighedsrådet i Roskilde Domkirke
HERTIL SAGDE MARIA HARMS: Måske tror vi mennesker mere end vi tror. Når vi sættes på prøve, så tror vi. Jeg tror vi tror mere end det. Lad os tænke på de frygtelige ting, der er sket i Norge.
DET VAR EN SMUK FORTÆLLING med en god pointe. Jeg har i tidligere indlæg været inde på, at der i dag er en vis skepsis overfor kirken. Det er ikke samtalestof til middagsselskaber og fortæller man uopfordret, at man har været i kirke, så bliver nogen forskrækkede. Egentlig ærgerligt, for der er meget godt at hente i kirken.