Kassel: tanker efter dødsulykken

NÅR DØDEN KOMMER tilstrækkelig tæt på, fylder den meget. Ikke så underligt, for døden er det ultimative. Og når den rammer en kvinde på 35 – lykkelig midt i livet – og hendes femårige søn, så må alle reflektere.

JEG FANDT BOGEN ”Himlen i mine fodsåler”. Almindelige mennesker har skrevet der bidrag med bønner fra hverdagen. På side 146 er der en smuk bøn, som jeg citerer:

Nu er alting gået i stykker
intet kan blive mere som før
jeg har mistet et menneske
der bar verden med mig
Jeg vil ikke have tiden skal gå
jeg vil blive her selvom jeg véd jeg ikke kan
Herre, vis mig forskellen på døden og livet

SÅDAN HAR JEG FØLT, når jeg selv var tættest på afdøde. Måske føler den overlevende mand og far sådan. Måske helt anderledes, men i alle tilfælde er det en barsk, barsk omgang. Det er uforståeligt. Det føles urimeligt. Jeg har ofte i den slags situationer – og også hvor det har været langt mindre alvorligt – tænkt, at Gud svigter. Måske er svaret, at vi mennesker selv må tage ansvar og at vi, trods smerten, skal sætte tingene i perspektiv. Det kræver større viden end jeg har. Når jeg ikke forstår, søger jeg inspiration. For at forsøge at forstå. Måske vil min måde virke provokerende for nogle. Tillad mig alligevel at dele den med jer.

JEG SØGTE OG FANDT på nettet denne anonymiserede bisættelsestale. Jeg har lyst til at bringe et uddrag af den. Det handler om det uforståelige. På nogle vil det virke provokerende. For andre kan det måske give mening. Uanset hvad, så må vi forsøge at hjælpe hinanden videre. Ordene er så vidt jeg kan se skrevet af præsten Mogens Agerbo:

For Gud er jo ikke den, der er imod os. Heller ikke, når det urimelige sker. Guds kærlighed taler ikke andet sprog end det, vi kan forstå.
At holde fast i det – på en dag som i dag – kan godt være svært, men hvis ikke vi kunne det, hvad skal vi så gøre?
Skal vi opgive meningen med alt det gode, som vi har mødt? Kærligheden, gode stunder, udfordringer, lidenskab osv.
Nej, troen på alt dette må vi aldrig opgive ! Vi skal kæmpe for at bevare troen på det, som vi sætter højt, og tilliden til at livet er godt.
Det må vi altid støtte hinanden i.
Også, når vi tvivler og bliver grebet af fortvivlelse.
Og kan vi ikke rigtigt forlige os med det, som er sket, så kan vi godt klage til Gud – han holder nok til det. Men så skal vi også være parat til at høre hans svar – et svar, der nok kan overraske den, der ikke er forberedt.
For hvis vi synes at Gud udsætter os for et urimeligt slag, så skal vi også vide, hvad han har udsat sig for.
Som Paulus siger det: “Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?”.
Guds sindelag mod os mennesker kender vi kun et sted – i Jesus Kristus, hvis kærlighed drev ham i døden, og som bad for dem, der slog ham ihjel. Hans kærlighed satte Gud sig bag, da han oprejste Ham fra døden og lod Ham få plads ved sin side. Og der er han nu. Hos Gud er han, og dér beder han for os og for alt det, som er svært for os. Han kender det, for han har selv været igennem det, men han vil ikke at det onde og smertelige skal være altid.
Han vil at kærligheden skal sejre en dag. Selv har han besejret døden og derfor spørger Paulus: “Hvem kan (da) skille os fra Kristi kærlighed?”. Svaret på dette spørgsmål er naturligvis : “Ingen” Ingen og intet kan skille os fra Guds kærlighed i Jesus.
Og derfor må svaret på spørgsmålet om, hvor de, som vi har mistet, nu er, naturligvis være: De er hos Gud, hvor kærligheden alene råder. Og som den råder hos Gud, skal den også råde her hos os. Det må I alle hjælpe hinanden til i tiden, der kommer. Gud velsigne jer dertil.
Lad os bede: Vor Far i himlen; Vi takker dig for din kærlighed gennem din søn, Jesus Kristus, for alle livets gaver, for vore kære, og for alt, hvad du gav os i ham, som vi nu har mistet. Vi beder dig; Tag ham i dine hænder, trøst os i sorgen, vær os alle en nådig dommer og skænk os for Jesu skyld en glædelig opstandelse. Amen

JEG SENDER TANKER til de efterladte. Til familien, vennerne, medarbejderne.

Læs også

Kassel: Døden SKAL have en årsag – refleksion over en dødsulykke og Ekstra Bladets flabede håndtering af den

Herre gør mig glad, eller jeg bliver skidesur. Nu!

Jesus-remoulade (kan du bede en bøn)?