I kirkerummet kan vi sanse os selv, fordi vi der får lov til at være nøgne og enkle

I kirkerummet kan vi sanse os selv, fordi vi der får lov til at være nøgne og enkle

BILLEDKUNSTNEREN ANITA HOUVENAEGHEL fortæller i Kristeligt Dagblad i går om hendes tanker om udsmykning af kirker. ”Jeg kan skabe grobund for sansninger. I kirkerummet kan vi få øje på os selv, fordi vi der får lov til at være nøgne og enkle, og det skaber rum for sansning”, siger Anita Houvenaeghel.

Sdr. Nærå Kirke af Anita Houvenaeghel

DET ER EN SMUK BESKRIVELSE af den følelse jeg har, når jeg går i kirke. Det nøgne er selvsagt ikke fysisk, men følelsesmæssigt. Jeg oplever en ro, nærmest meditativt. Det er enkelt. Jeg sidder og tænker på, at der er kommet mennesker i ”min” kirke i tusinde år, lige på dette sted. Jeg sanser og har en hel time til at ”få øje på mig selv”. Alt andet er skrællet væk. Tiden er dedikeret til refleksion, overvejelse, eftertænksomhed, glæde, trøst, til at hente ny energi, tro på det hele og til perspektivering.

Brorstrup Kirke af Anita Houvenaeghel

OM LIVET siger Anita Houvenaeghel til Dorte Washuus: ”Vores liv er en zigzagget vej. Vi ved ikke, hvad der venter os omkring næste hjørne, og det er netop det spændingsfelt, der skaber liv”. Igen en meget smuk udtalelse, et flot billede. Det blev sagt før Oslo-katastrofen, men passer jo alt for godt på den. Fredag eftermiddag åndede alt fred og idyl. Og pludselig lød braget fra bomben og den uhyggelige lyd fra de mange, mange, mange skud.

Claes Kastholm - kommer sig heldigvis igen

OG I MORGES LÆSTE JEG i Berlingske, at en af mine højt værdsatte skribenter, Claes Kastholm, på ferie i Norge har været ude for at fald på otte meter mellem klipper. Ganske uhyggeligt og normalt dødbringende, men Claes slap nådigt og vil blive helt rask igen. At han i den tilstand – med to fingre – formår at skrive indlæg til Berlingske kan ikke overraske, men understreger blot, at Claes er gjort af et særligt stof. Jeg sender ham og hans familie gode tanker.

I DETTE ALVORLIGE LYS bliver min egen ferieafslutning jo ren festunderholdning. Indbrud i bilen, hvor alt, også tøjet blev stjålet, er jo en bagatel. Det sagde min kone og jeg også til hinanden, da det skete, men alligevel ærgrede vi os. Og så må jeg sande, at ”vores liv er en zigzagget vej. Vi ved ikke, hvad der venter os omkring næste hjørne, og det er netop det spændingsfelt, der skaber liv”.

Anita Houvenaeghel

Læs også:
Vi stod i badetøj uden kontanter og langt væk hjemmefra (gode råd om at undgå tyveri i udlandet)

Du kan i kategorien Kirke og kultur i kategori-oversigten i højre spalte se andre artikler om kirke og kultur

Scroll til toppen