MIN VEN, LINO, viste mig den lokale vinfabrikants kælder her i Pratola Peligna. Byen med 8.000 indbyggere ligger lige midt mellem Rom og Pescara ved Adriaterhavet. Midt mellem tre nationalparker, lidt oppe i bjergene.
VI KØRTE TIL Agricola Margiotta, hvor ejeren, Carlo Maria, tog imod sammen med hustruen, der er sygeplejerske i Sulmona. Vi kom ind i en kæmpehal med ti megaståltanke og to enorme egetræsfade. Vi blev modtaget med den vidunderlige italienske gæstfrihed. Store smil, nypudsede glas og friskbagt brød med deres egen olivenolie og – siden – deres egen marmelade. Først hvidvin. Så den unge rødvin og så den supergode Montepulciano d’Abruzzo. 2006. Fremstillet af druer her fra Pratola Peligna (AQ). Egen mark. Eget arbejde. Færdigt arbejde. Stolthed. Varm begejstring. Firmaet hedder Margiotta. Vinen det samme. Smukt emballeret. Pertentligt. Ordentligt. Moderne. Ikke kedeligt. Nød den på stedet og nyder den lige nu. Kølig. Iltet godt og grundigt. Med hjemmebagt brød, friske italienske råvarer. Det kan ikke blive meget bedre.
JEG TALER IKKE ITALIENSK, men Carlo taler engelsk. Fortæller ham, at min far også hed Carlo. Og hans øjne kvitterer, så jeg uden engelsk oversættelse kan se, at han ved, hvad jeg mener. Tænker på min far og alt det han stod for og glæden ved at være lige her. Havde han været med, ville han have nydt denne glædesstund ligeså meget som jeg gør. Og så lidt til, fordi forældre, der er sammen med deres børn og har det godt altid vil føle det ekstra dejligt.
HJEMMELAVET OLIVENOLIE og marmelade. Alting smager lifligt. Jeg nyder det. Nyder at være her hos denne stolte mand, hvor min stolte ven, Lino, er glad for at kunne introducere mig. Det er noget andet end at stå i supermarkedet.
DET MÅ VÆRE FANTASTISK at fremstille egen vin. Sidste år mødte jeg en dansk vinproducent på Bornholm. Han var stolt på samme gode måde som Carlo er det. Det forstår jeg rigtig godt. Tænk at se resultatet. Smage. Mærke, at det fungerer og eksportere i tusindvis til store dele af verden. Tænker på prinsgemalen, Henrik, der blev drillet også for hans vin, som nu sælger stort. Og roses for en god vinproduktion. Fladpandede danske, såkaldte journalister, har hånet ham. De har aldrig selv skullet tage ansvar for en vinproduktion. De har aldrig levet med det sug i maven, der hører med til at være selvstændig. Vinproducent eller anden form for selvstændig. De dårligt skrivende har endda aldrig haft kærlighed til deres job og forstår ikke smerten og glæden ved at arbejde med egen virksomhed – egen vinproduktion eller hvad du vil.
JEG NIPPER til mit glas og sender respektfulde og taknemmelige hilsener til Carlo, Carlo og Henri.