ERHVERVSLIV: tag medansvar for samfundsudviklingen – vær med i debatten

HVOR ER ERHVERVSLIVET i forhold til samfundet? For langt væk, mener jeg. Lokalt og på landsplan. Hvad mener du?

JEG HØRTE EN DYGTIG, menneskelig og engageret leder fortælle om den virksomhed, han leder. Jeg spurgte ham hvad han mener om

• erhvervslivets betydning for samfundet ?
• erhvervslivets evne til at gøre sig synlig i samfundsdebatten ?
• erhvervslivets lyst til at interessere sig for samfundsudviklingen ?

STORE SPØRGSMÅL, som ikke gav klare svar. Jeg spurgte ikke for at drille, men af interessere. Jeg har spurgt mange erhvervsledere og en hel del politikere om det samme.

RESULTATET af denne uvidenskabelige analyse ? Først må jeg forklare, at jeg ser bort fra de allerbedste virksomheder og organisationer, som sikkert vil mene, at det har de og deres lobbyister udmærket styr på. Jeg ved også at regeringen helst er fri for leder- og klummeskribenters tankespind og jeg ser altså bort fra superstjernerne og anskuer tingene fra det virkelige liv, som det tegner sig på en sommerdag i provinsen. Herefter tør jeg løfte sløret for min konklusion:

• erhvervslivet er klar over sin egen betydning for samfundet
• men vi forsømmer at formidle denne viden til ikke-erhvervsfolk, herunder politikere
• erhvervslivet interesserer sig for snævert for samfundsudviklingen
• politikerne tager erhvervslivet for givet uden at forstå dets verden

VI MÅ RULLE GARDINERNE NED og forklare omverdenen, at uden et velfungerende erhvervsliv må vi tilbage til det gamle princip med “hver familie sin egen ko”. Banalt – men lyt til hvad der tales om: mange ved ikke ret meget om erhvervslivets vilkår og muligheder. Det gælder også ansatte i erhvervslivet ! De tilbringer tiden i virksomheder, der ikke interesserer sig for virksomhedsværdidebatten. De opmuntres ikke til at glæde sig over – eller bare forstå – deres egen betydning. Poul Krebs synger i “Hør suset” dette budskab på den stærkeste måde: “Alle og enhver har en lille bitte ting/som de er gode til/som de kan bruges til/bare der er nogen at vise det til”. Men hvis der ikke er nogen at vise det til, så kan det jo være det samme, vel ?

DER BLIVER IKKE meget tilbage af samfundet uden erhvervslivet. Men det budskab skal forklares. Forståeligt og vi skal som erhvervsfolk se os selv som en væsentlig deltager i samfundslivet og påtage os de tilhørende pligter.

VI KØBER RETTEN til menneskets bedste timer, men det er gammeldags at mene, at der er afregnet, når lønnen er betalt. Vi er nødt til at tilbyde vores medarbejdere uddannelse, kompetenceløft og forståelsen af at hvert enkelt menneske har en betydning. Hvor svært det end kan være. Vi må forsøge, til det lykkes.

DET NYTTER ikke at direktøren lukker butikken og kører hjem kl. 18 uden at interessere sig for samfundet. Hvad er det for et samfund. Hvordan skal det se ud i fremtiden ? Det er da alt for centrale spørgsmål helt at overlade til andre, herunder til politikerne (som erhvervslivet aldrig er sene til at kritisere). Vi har en stor viden og en indsigt, som vi skylder politikerne at dele med det samfund, vi alle har aktier i. Erhvervslivet er sig selv nok, bortset fra helt akutte problemstillinger, som rammer den enkelte virksomhed. Vi skal gøre det bedre.

ALLE ERHVERVSFOLK bør medvirke til at få erhvervsliv, uddannelsesliv, kulturliv og det politiske liv til at sætte sig ved samme arbejdsbord for at udvikle vores samfund. Poul Krebs har belønningen klar: “Det gælder om at ville noget/bare sige til dig selv og ind i spejlet/Det skal nok blive til noget – ja det skal nok blive til noget/det gælder om at vinde noget/en lillebitte sejr over sig selv/og over janteloven”.

Læs også:

Kære erhvervsliv – retssikkerhed – HVOR ER I HENNE??