Advarsel: dagens bøn (fat mod)

ET PAR MEGET BEROLIGENDE ORD om religionsforskrækkelse, religionsfremmedhed, religionsgenerthed – call it watt you want. Et konkret eksempel og lidt ord efter samme.

HÅBER IKKE JEG FORSKRÆKKER JER, kære læsere – min intention er at inspirere jer. Nogle vil kalde det mission. Og det er det også. Mission: get a better life. Eller på dansk: lad os tro på et liv før døden.

Dagens bøn - kan bruges uden recept

MANGE BLIVER LIDT SKRÆMTE, når de erfarer, at jeg læser dagens bøn. Selv garvede venner kan ikke helt skjule, at der på deres øjne kan læses: “gisp, manden er blevet hellig, kan det mon smitte”. Jeg ved ikke om jeg er mere hellig end andre. Jeg har blot opdaget, at meget af det kloge stof, som jeg gennem årene har læst om mindfullnes faktisk allerede er skrevet for en del år tilbage. Bibelen – som jeg ikke har læst fra ende til anden – salmerne – bønnerne. Her står det hele. Jeg har bare ikke forstået så meget af det. Fordi der bruges samme kodesprog som i moderne mnualer. Så har jeg ad forskellige veje fået lyst til at dykke lidt mere ned i manualerne og her åbnes en ny verden med meget indhold og mange kloge ord. Der er godt stof for den, der gerne vil arbejde med sig selv, sin egen udvikling og sin egen selvforståelse. Som et godt og nødvendigt afsæt til at forstå andre.

Selvhjælp

LÆSTE TIL MORGEN følgende på mailen. Jeg får på mail hver dag “dagens bøn”. I mange tilfælde kræver det en del energi at forstå indholdet. I andre tilfælde går den klart ind i hjertekuglen i første forsøg. Således i dag, hvor jeg læste følgende:

BEFRI OS FRA RASTLØSHD

Herre! Vi har så travlt. Vi mener tiden er knap, og vi skal nå så meget. Vi kan ikke finde ro. Vi iler af sted, for vi vil ikke gå glip af noget, og ubemærket svinder dagen bort mellem vores hænder. Det hele går så hurtigt, at vi ikke har tid til et smil, et knus, et kys. Er det for sent, Herre! Herre, befri os fra rastløshedens tyngende åg. Du forbliver den samme i går, i dag, i morgen. Vor fremtid er i dine hænder. Du alene kender morgendagen. Herre, forbarm dig over os. Giv os mod. Lær os at stoppe op og gå langsomt gennem dagen, så vi får øje på det forunderlige underlige liv, du har skabt; og dets mangfoldighed af mennesker, du har skabt i dit billede. Giv os tiden tilbage, så vi igen får tid til et smil, et knus, et kys, tid til at være sammen med dem, vi elsker, og dem, der nu kalder på os, og har brug for os. Gør os beredte til alt det, du vil med os. Lad det ikke blive for sent. Amen.

Fra bogen ”Bøn for livet” Unitas Forlag.

DET KAN LÆSES med overspringelse af Amen og Herre osv. I alle tilfælde er det tankevækkende ord for mig, her hvor feriens anden uge syns at fare afsted med langt over 110 km/t. Vi er nået dertil, hvor Via Napoli igen er “inde i kroppen” og dagligdagen har fået sin italienske rytme.

De bjergtagende, smukke morgener

DE SMUKKE MORGENER, kirkeklokkens masserende budskaber om, at der er gået et kvarter – samtidig med, at der er masser af klokkeslag endnu. Dagens rytme. Aftenerne på terrassen med udsigten til bjergene, hvor månen stille kommer omkring bjerghjørnet og lyser for os, mens et køligt glas finder vej til de andre. Tanken om, at dette ikke varer ved, kan godt stikke lidt i hjertekuglen og så gælder det jo bare om at vi skal glæde os over de gode stunder og bære dem med videre, så vi kan trække på dem, når dagligdagens trummerum og mange gøremål stiller krav til vores energiniveau.

OG DAGENS BØN er i alle tilfælde god at blive klogere af. Nok for de felste af os.