Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Ode til min by, Rom.
Frø.
Hvorfor skal jeg altid tænke forstandigt og bruge tid på at konstatere, at kæden smuttede af.
Verdens lykkeligste mand.
God fornøjelse.
Tænker på Rom.
Her blev vi gift.
Her tabte jeg mit hjerte.
For mange år siden.
Jeg længes.
Kan dårligt vente til gensynet i næste måned.
Ægte romersk håndværk
Jeg ser Pantheon for mig.
Rom.
Jeg sidder der foran.
På en stol.
En hel dag og bare lytter og ser og iagttager og lever; oplever.
De romere.
Hvorfor er den by så magisk.
Bare sidde.
Vide at lige dernede står min papirmand og hans kone og venter fordi de ved jeg ikke kan lade være med at komme ind og stå tryllebundet i deres butik.
Romerske venner, Maria et Leonardo, med Frida, Julie og Susanne i Rom
Den er ikke som alle mulige andre butikker. Der er sjæl i hver enkelt vare.
Der er sjæl i ejerne.
Stolthed.
Holdning.
Jeg tror jeg kunne stå i butikken stille i et hjørne (med ret til at fare rundt og røre ved alle bøgerne) i en dag.
To dage?
Tre dage?
Hvorfor overdrive.
Jeg forsøger bare at understrege med ord de følelser, der er indvendig i mig.
Det betyder “det er noget særligt”.
Hestevognene.
Scooterne.
Romersk pause
Farverne. Romerne.
Musikerne.
Turisterne.
Men mest romerne.
Pantheon.
Midnatsmessen juleaften.
Der sad jeg juleaften mens sneen væltede ned.
Hvilket syn.
Hvilket syn om sommeren.
Hvilket syn altid.
På fredag har jeg fri.
At bestille en kop kaffe.
En kop kaffe.
Og en kop kaffe.
Skrive.
Iagttage.
Føle og mærke og være.
Til.
Til-være.l-se-n.
Det er derfor det hedder sådan.
Arrivederci Roma! Ti amo!
