Kulturen – det billige sidt (ikke så ringe endda)

Jeg vil opfordre dig til at trykke på linket herefter og se Sjællands Symfoniorkester lave happening på Københavns Hovedbanegård, hvor de for overraskede, travle mennesker, opfører Ravels Bolero. Det tager godt fire minutter. Og når du har taget tiden til det, så håber jeg du vil læse videre nedenfor her.

http://tinyurl.com/5wxx2zl

Idéen er fostret af kommunikationschef Stine Thomas Larsen fra Sjællands Symfoniorkester. Ganke godt gået Stine – tak for den.

Denne happening viser noget om, hvad kultur er, kan og gør. Betragt ansigterne. Først fortravlethed. Sådan er vores hverdag også blevet. Så pausen. Overraskelsen. Og den levende musik, der tager hver enkelt menneske direkte om hjertet og får den enkelte til at stoppe, være til stede i nu-et, lytte, lade sig overraske, lade sig inspirere. Lade sig være til. I til-værel-sen.

Jeg bliver betaget. Jeg flyver på en tankesky. Mine fødder løfter sig og følger med hjertet. Energien strømmer i min krop. Jeg smiler, bliver blød om hjertet og er dybt taknemmelig, fordi nogle mennesker gør det her. Det er et fantastisk øjeblik. Det øjeblik viser os, at der er lyspunkter til enhver tid. At der altid er håb. At der hele tiden kan ske noget nyt og spændende også uden vi ved af det. Det viser, at vi er i stand til at modtage og opleve.

Værd at lægge øren til

Jeg er umusikalsk, men beriget af en musikalsk hustru og tre musikalske børn. De har åbnet mine øjne og øren for musikkens kvaliteter. Jeg forstår meget vel, at mange er “bange” for eller uinteresseret i f.eks. klassisk musik. Til jer vil jeg sige: der er en skjult verden med vidunderlige oplevelser. Bare sæt dig og nyd det. Og vær ikke nervøs, hvis du ikke ved noget om det. Du skal bare nyde det. Leve. Op-leve.

Kulturen gør os rige. Den giver os mulighed for at gøre det, som er menneskets store kunst: vi kan og vil gerne forundres. Nyd kulturen. Pas på kulturen. Brug kulturen. Vær kulturen.

Prøv noget nyt. Måske en klassisk koncert?

I aften (den 2, juni) er der kl 20:00 gratis koncert i Roskilde Domkirke. Det er den japanske organist Yuzuru Hiranakam, der optræder i et meget varieret program bestående af helt nykomponeret musik og mere klassiske toner af Bach og Mendelssohn. Der samles ind til fordel for jordskælsofrene i Japan.

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms
Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.
Scroll til toppen