Jeg er borgerlig, men ikke imponeret over vores regerings præstationer. Samtidig mener jeg, at de konservative grundtanker er de rette for Danmark.
"Vilje til succes" - skal være årets studentergave
ET MODERNE socialdemokrati burde i vidt omfang kunne bakke op. I stedet har du, Helle, valgt SF og fravalgt de radikale. Jeg føler, at du gør det ud fra en karrierebetragtning og jeg føler, at Villy ud fra samme holdning gerne vil simulere størst mulig enighed, samtidig med at han trækker dig væk fra Socialdemokratiets naturlige plads i det danske samfund. S har sammen med K en stor del af æren for det velfærdssamfund, vi havde.
Jeg er bekymret, fordi oppositionen har valgt at bruge retoriske hjælpemidler i en bevidst vildledning af befolkningen. Man er ligeglad med fakta, men ønsker i stedet at forføre den del af blå blok, der som jeg er uimponeret af de opnåede resultater. Retorikken er ikke rettet mod egen grundstamme, men appelerer til en utålmodig gruppe. En gruppe, der typisk har for travlt til at orke at gennemskue retorikkens bevidste vildledning. Og for travlt med at arbejde for at betale til den del af samfundet, der ikke er i arbejde og til hele den offentlige sektor.
Når Mette Frederiksen ikke vil bruge folkeskolen, men vælger privatskolen. Når Helle og ægtefælle laver – tilsyneladende lovlig – skatteoptimering og leaser bil gennem et tysk firma. Når politikerne sætter loft for borgernes opsparing til pensionering, men selv tager sig godt betalt til egen pensionering. Når Villy hele tiden fortæller, at kun murerarbejdsmanden kan blive nedslidt. Så bliver jeg træt.
Senest har Helle i grundlovstalen på ny anført, at de rige ikke bidrager rimeligt til samfundet. Og at de rige forgyldes af skattelettelser. Berlingske kommenterer det i dag ved at påpege, at de 25%, der tjener mindst i Danmark, bidrager med 4% af de samlede skatter. De 23% af danskerne, der tjener mere end 350.000 kroner årligt, betaler 53% af skatterne.
Den erhvervsaktive del af befolkningen er ikke en uudtømmelig oliekilde. Når vi hører, at Damark i EU er 4. lavest på resultatsiden, skønt vi pumper penge ud, så er det jo ikke en enlig svale. Se på sundhedssektoren og tænk på prisen. Hvad er det for et samfund, der har fået lov at udvikle sig med en uhyrlig vækst i syge mennesker, hovedsagelig på grund af forkert livsstil. Vores innovation er i bund og udlandet kører langt mere effektivt end Danmark. Det er ikke noget en opposition kan vaske af sig med ord. I har – sammen med regeringen – blod på hænderne. Fordi I ikke vil tage et fælles ansvar. Når ledende erhvervsfolk har påpeget det, har der kun været foragt og grin til overs. “Hvor tåbelig kan en erhvervsmand være” – “vi vil da ikke redde Danmark, hvis det skal koste os vores taburet”.
Jeg har ikke mærket en pind til skattelettelserne og betaler sammen med min hustru topskat og vi bidrager til samfundet i en grad, så det simpelthen vil skræmme de bedste unge danskere ud af landet. En stor del af forklaringen på den høje skat er, at I på Christiansborg tænker mere på jeres egen fremtid og i strategi og drilleri end I oprigtigt interesserer jer for Danmarks fremtid og ve og vel. Blokpolitikken er et direkte resultat, bl.a. med en følgevirkning, at Danmark i dag af udlandet betragtes som et samfund, der er på vej ned ad bakke og i desperation er ved at lukke sig om sig selv. Det er uværdigt, at vi f.eks. kan se en 2020-plan blive til med en vanvittig toldaftale og diverse andre mærkværdigheder, som alene udspringer af, at ansvarlige partier ikke byder ind. Her har Socialdemokratiet og SF et forklaringsproblem, som I bør drøfte med Margrethe Vestager.
Der er ikke behov for tom og vildledende retorik, men et enormt behov for, at I ærligt revurderer jeres handlinger og ser på, hvem og hvad, der er bedst for Danmark. Sker det, så vil vi kunne gå til valg på et helt nyt grundlag, der kunne danne rammen om et forsøg hen over midten med det fornemme mål at samle vores land op. Frem for at indhylle det i tågede forfløjne 2020-tanker. Det kan kun lykkes, hvis der gives hånd hen over midten og det kræver en ny tilgang. Jeg henviser igen til Margrethe Vestager, der sammen med regeringen viste handlekraft. Prisen blev høj, men regningen er udskrevet af Helle og Villy, fordi de valgte taktik og retorik fremfor Danmark.