Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
"Mit" private kunstværk - Sct Jørgensbjerg Kirke. Her er jeg døbt, konfirmeret, gift. Elsker det sted, hvor mennesker er kommet gennem århundreder.
Dejlig Kristi Himmelfartsdag går på hæld. Først løbetur langs fjorden. Så kloge ord i Domkirken fra den livskloge, domprovst Jens Arendt. Havesol og besøg af nye genboer og naboer og gode venner. Det fik mig til at tænke på Hans Edvard Nørregård-Nielsens kloge ord, som jeg i 1999 – hjælp, det er 12 år siden !! – skrev ned fra et interview i Jyllandsposten med Marianne Juhl (31 oktober 1999):
“Den enkelte er kommet for meget i centrum. Tilværelsen er forunderlig stor og rig, men ikke hvis man gør sig selv til det mest interessante. Rigdommen i tilværelsen ligger i, at man kun er en del af den. Man indgår, men man er ikke centrum. Det er noget af det, man møder i kunsten. En menneskelig oplevelse, et menneskeligt nærvær og ømhed for livet, som en stor kunstner er i stand til at give videre til os andre som en stafet. Når man bliver ældre, finder man ud af, at alt skal slippes og afleveres igen. Glæden ligger i at være berørt af det smukke, af det vidunderlige. Sådan tænker jeg tit. At man har haft del i det. Så kan man ikke kræve mere “.
Man indgår, men man er ikke centrum.
En menneskelig oplevelse, et menneskeligt nærvær og ømhed for livet, som en stor kunster er i stand til at give videre til os andre som en stafet.
Når man bliver ældre, finder man ud af, at alt skal slippes og afleveres igen.
Glæden ligger i at være berørt af det smukke. Af det vidunderlige.
At man har haft del i det.
Så kan man ikke kræve mere.
Så flot. Så rigtigt. Tak Hans Edvard.
