Derfor er jeg på Roskilde Festival – igen i år

Jeg kan bare ikke lade være. Bacillen ”Roskilde Festival” fangede mig i 1971 og har hvert år siden ført mig til festival. Hvorfor? spørger mange. Svaret er: Menneskene. Stemningen. Menneskene. Atmosfæren. Menneskene. Samvær(d)et. Menneskene. Musikken. I nævnte rækkefølge.

I ugen op til hvor festivalen åbner pladsen, kan du opsøge stemningen på de mange camps. Det er en oplevelse at spadsere en tur og mærke glæden, spontaniteten, begejstringen. Ungdommen er disciplineret glad, berusede, tænksomme, dansende, syngende, sovende, sammen. Traditioner holdes i hævd. Alle er åbne, nysgerrige og sommerglade.

The Orange feeling

Det er en fantastisk oplevelse at se festivalpladsen åbne portene. Et rent glædesbombardement lyder torsdag kl 17:00. NU starter det RIGTIGT. Fire fede dage forude. Musik og stemning. Det er en oplevelse, som jeg kan unde alle. Jeg begynder altid selv i Mindelunden og klapper mindestenen for ofrene for festivalulykken. Går rundt til træerne og tænker. En stille stund tilbage. På de døde og på de levende, som stadig lider under tragedien. Det tager ikke min glæde, men det giver mig en tænksom stund.

Så er jeg klar til Roskilde 2011 og det skal fejres med en frisk fadøl, en Tuborg. Festivalens trofaste sponsor.

Søndag har jeg altid min Sussi og Leo-t-shirt på

Og så går det løs. Jeg kender ikke mange af de bands og deres musikere, der skal optræde, men får hjælp fra forskellig side. Størst hjælp måske fra spontaniteten og tilfældet. Det åbne sind og de åbne ører har givet mig mange overraskelser. Mange positive overraskelser.

Lyttende til musikken. Levende til stemningen.

Der er performance, som jeg nyder i fulde drag. At blive mødt af alt fra lyserøde engle til Studentersangerne iført hotdogs, det er en del af Roskilde. Som jo er det internationale navn for Roskilde Festival. Rom&Cigarbaren er blevet et yndlingssted for rigtig mange. Også for mig. Her har vi base og uformelt klubhus. Her nydes en god cigar og en dejlig rom med tilhørende uformel snak. Her møder jeg gadepræsten fra Nørrebro. Her kommer Leif, der i en menneskealder var Mr Festival. Her ser jeg mange af mine dejlige kunder. Jeg møder vennerne og deres og mine børn. Der hersker en stemning af hjemlig hygge, formløshed i faste og trygge rammer. At sidde under åben teltdug ud mod festivalpladsen er som at have et tusinde-tommers farvefjernsyn med den allerbedste lyd og de allerbedste tv-udsendelser. Hold op hvor er det skønt.

Slentretur over pladsen. Lyttende og oplevende. Jeg tager stemningen helt ind i kroppen og føler mig rig. Tænk at få lov til dette. Det er ikke enhver beskåret – gid det var. Jeg takker fordi jeg er her og får lov igen i år. Jeg sender taknemmelige hilsener til dem, er året rundt arbejder for at gøre det muligt. De 25.000 frivillige – ja, du læste rigtigt: 25.000 frivillige. Alle fra lokumsopstillere til direktør Henrik Rasmussen fortjener anerkendelse og tak. Jeg sender tankerne tilbage til starten i 1971 og til de mange hundrede tusinder, som over årene har holdt fast i, ændret og innoveret denne enorme festival.

Julie og Frida med min kære hustru Susanne - vi nyder det sammen

Jeg går og går og går og genoplever følelsen af, at det er en uforsåelig stor festival. De, der ikke har været her, kan ikke forestille sig det. Mange tror det er en havefest. Jeg tænker på logistikken for at få det hele til at spille. Det er jo nærmest utroligt. Og jeg ved det virker. Der er hvert år imponerende styr på det hele.

Tre af de 25.000 frivillige. Tak til jer alle.

Jeg glæder mig over at Roskilde kommune aktivt er gået med ind og samarbejder bedre med festivalen end noget tidligere tidspunkt. Det er vigtigt for Roskilde og for Roskilde. Meget vigtigt.

Tænk hvad en festival betyder for en by. Stor eller lille. En Roskilde Festival brander Roskilde over hele verden. Rejs ud og spørg, om de derude kender Danmark. Nogle gør. Mange gør ikke. Flere kender Roskilde. Det er ikke gået upåagtet hen, at vi siden 1971 har evnet at gennemføre denne festival. Det gælder hos deltagende musikere såvel som deltagende festivalgæster. Der er opbygget en gensidig kærlighed.

En af hemmelighederne bag Roskilde er modet til at tænke nyt. Det kræver mod at sige ja til det ukendte og fravælge det kendte. Roskildes styrke er, at festivalen kører over så mange dage. Det er ikke en en-dags-koncert i Horsens med glitter og gudefims. Disse endags-arrangementer har kunstigt pustet priserne på de store bands – Roskilde er ikke afhængig, fordi Roskilde sælger noget andet. Her er det en samlet pakke. En event, som består både af musik og stemning, af samvær, performances og tradition. Det er svært for mange at forstå. Men har du én gang deltaget, så ved du, hvad The Orange Feeling er.

Roskilde Festival er en international kulturbegivenhed, der giver kvalitetsoplevelser baseret på rytmisk musik og kreativt fællesskab. Festivalen afspejler og udfordrer med sine holdninger til miljø, humanitært og kulturelt arbejde, det samfund og den verden, der omgiver den. Roskilde er en grænseprøvende kulturpolitisk manifestation, siger man i dens værdigrundlag. Og det er ganske vist.

I 2011 sætter Roskilde Festival fokus på fattigdom og ulighed. Sammen med publikum Roskilde forbedre vilkårene for dem, der lige nu befinder sig nederst på samfundets rangstige. Ikke noget ringe tema.

Roskilde giver også ordet videre til de mange romaer, der hvert år besøger Roskilde Festival. Romaer udgør Europas største minoritet på cirka 12 millioner mennesker. Alligevel har kun få europæiske lande anerkendt romaerne som et nationalt mindretal. Festivalen sætter det ambitiøse mål, at Danmark, med overtagelsen af EU-formandskabet i 2012, skal sætte romaproblematikken på dagsordenen og sikre romaer rettigheder på lige fod med andre EU-borgere. Roskilde Festival er en festival med holdning. Ikke en havefest. Sammen med publikum vil Roskilde provokere og præge debatten, og påvirke lovgiverne. Mange festivalgængere har allerede taget et standpunkt via festivalens online-aktiviteter som underskriftsindsamlingen for en fattigdomsgrænse, indsamling til Projekt Udenfor, som hjælper hjemløse i Danmark og streethappenings.

Karin i Rom&Cigarbar

Roskilde trækker egne kanal på Berlingske, Politiken, JP og DR m.fl. Hvor mange andre gør i grunden det. Jeg forstår – Roskilde er godt stof.

Roskilde er Roskilde. Er ikke Roskilde. Den er ny hvert år. Og sig selv hvert år. Genkendelig til ukendelighed. Overraskende, fornyende, givende. Det er ubeskriveligt. Skal opleves. Med lyst til at opleve. Til at fokusere på mulighederne frem for på hullerne i osten. Deltagerne har forstået det. De kommer igen år efter år. Sammen – flere generationer. Vi, der har ungerne med, spørger os selv: hvor blev årene af. Og så leger vi, at det er os, der er glade studenter på Roskilde. Nydende nuet her.

Jeg er på Roskilde igen i år – fordi: The Orange Feeling har tag i mig. Jeg kan ikke være i Roskilde, mens der er Roskilde, uden at være på Roskilde. Byen summer af sommer, sol, musik, mennesker, liv. Jeg bliver suget ind i det. Roskilde, du er uimodståelig. Derfor.

Enjoy.

Tak for det alt sammen. Jeg glæder mig til at få mit armbånd på.

Læs også: Derfor elsker Roskilde Roskilde


http://tinyurl.com/3krxqnu

Er Roskilde en genudsendelse?

http://tinyurl.com/6b27fwo

Roskilde på Berlingske:

http://www.b.dk/roskildefestival

Roskilde Festival
http://roskilde-festival.dk/

Orange Route
http://www.orangeroute.dk/

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms
Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.
Scroll til toppen