Vi tænker vel egentlig, at ”FN har vi altid haft”. Og vi ved godt, at FN først blev til efter anden verdenskrigs afslutning.
Tænker vi i det daglige på, at der i de nye Forenede Nationer den 10 december 1948 blev vedtaget den såkaldte Verdenserklæring om Menneskerettigheder ?
Vi går jo ikke rundt med menneskerettighedserklæringen present i hverdagen. Men vi ved godt, der er noget, der hedder menneskerettigheder. Kommer det i grunden os ved?
Vi ved godt alle sammen, at der er problemer med at respektere menneskerettighederne overalt i verden. Vi ved også godt, at der er betydelige problemer med at respektere dem i vort eget land. Men det fortrænger vi. Vel som en overlevelsesrefleks.
Vi kan godt læse, at Danmark ikke overholder menneskerettighederne på en række områder. Og så læse videre. Men her må vi stoppe op. Lige præcis her kan vi vælge at se os selv i øjnene og stille os spørgsmålet: Hvad gør jeg selv for at medvirke til at menneskerettighederne respekteres ?
Vi må spørge os selv: hvad er forklaringen på at de i et velordnet demokrati kan tilsidesættes? Medvirker jeg selv til det?
Vi er nødt til at se på os selv. Den store verden, som verdenserklæringen så flot er skrevet til, begynder og slutter her: med det enkelte menneske. I vores egen hverdag har vi menneskerettighederne i vores hule hånd eller i vores egen forvaltning. Vi kan vælge at ignorere dem.
Behandler vi vores ægtefælle, børn og kolleger dårligt eller uværdigt ? Nedgør vi andre ? Diskriminerer vi f.eks. på grund af køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller den samfundsmæssige stilling ?
Respekterer vi andres ret til liv, frihed og personlig tryghed ?
Udøver vi tortur – herunder psykisk tortur ? Kontrollerer vi andre på utilbørlig måde ? Misbruger vi den magt, vi er sat til at forvalte ?
Vores egne og vores omgangskreds kan være et godt sted at starte, når vi aktivt vil interessere os for menneskerettigheder. Det er her vi kan vælge at gøre en indsats. Ikke bare i dag og næste gang, det bliver den 10. december. Nej, vi må gøre det hver eneste dag resten af livet. Vi har langt større indflydelse i vort eget nære liv end vi har på liv på den anden side af jordkloden. De af os, der har flest ressourcer, må også tage hånd om at hjælpe på den anden side af jordkloden, men hvor ressourcerne er mere begrænset, så tror jeg en behjertet indsats i vores egen hverdag er vigtigst. Lykkes det her, så vil energien stige og mulighederne for at hjælpe ude omkring vil gro. Og omvendt.
Det må vi huske og det er en udmærket idé at begynde med at feje for egen dør.
Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk
Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.