Hvad er det at bede en bøn? Farligt? Ubrugeligt? En mulighed?
Godt spørgsmål her på Store Bededag. Den hed oprindelig ”Ekstraordinær Almindelig Bods- og Bededag” og blev indført i 1686 af Roskildebispen Hans Bagger. De fleste af os har lært Fadervor i skolen. Og de fleste kan nok ikke lige fyre den af. Johannes Møllehave siger herom: ”Skulle man ønske noget for dem, der ikke ved, hvad de skal stille op med store bededag, så skulle det være, at de lærte sig selv og deres nærmeste fadervor”. Johannes har fotografisk klædehjerne, så han kan jo sagtens være kæphøj. Hans råd kommer med sikkerhed fra hjertet.
En ny bønnebog
Der er netop udkommet en ny bog med moderne bønner. Jeg har ikke læst den, men set den anmeldt. Titlen er ”Himlen i mine fodsåler” (Forlaget Aron). Den er omtalt i Berlingske i dag, dels af Jørgen Johansen (tre stjerne af seks) og dels af sognepræst Tine Illum, som i kronikken indleder med at citere Pablo Llambis bøn:
Herre
Jeg springer alle åndelighederne over
Og hele den vamle tone
Giv mig hvad jeg har brug for
Nu
Eller jeg bliver skidesur
Ergo hjælper bønner ikke en pind
Sådan Klar besked til Vor Herre. Hun skriver om dette at bede en bøn. Og siger bl.a.: ”Det er ikke vores tro, der skal give vores bøn mening. Det er vores bøn, der skal styrke vores tro”. Og hun diskuterer dette med at bede. Konstaterer, at mange har forsøgt sig, men givet op, når det ikke har virket. ”Kære Gud, lad mig vinde 20 millioner kroner i Lotto”. Hvorefter kioskdamen lakonisk meddeler, at ”der var ikke gevinst”. Beder om at få lottokuponen retur, for hun skal ikke løbe med mine tyve millioner. Dem har Gud jo nærmest lovet mig, så hun har nok set, at der er bingo og så lader hun som ingenting. I næste kiosk er der samme besked: ingen gevinst. Hvor var Vor Herre? Jeg bad om tyve millioner kroner og får kun udgiften til Lottokuponen. Ergo hjælper bønner ikke en pind.
Mest givende
Måske er den konklusion rigtig for nogle. Ved eftertanke finder jeg den lidt for overfladisk.
Tine Illum siger: ”Jeg beder ikke til en fjern mirakelmager, men til den Gud, der blev menneske, og som kender menneskers vilkår, i troen på, at han er ganske nær og kender mig – også uden at jeg beder. Han går med mig i mit liv, uanset hvordan det former sig”.
Troen rummer vel for de fleste en grundlæggende tvivl. For mig er min tro et personligt debatforum mellem Gud og mig. Vi taler sammen, mest envejskommunikation, men nogle gange nærmest tovejs. Nogle gange taler jeg bare med mig selv. Det er lettere at opnå enighed, men jeg bliver sjældent meget klogere af det. Det er mere uforpligtende og mindre givende.
For mig er det et stort spørgsmål, hvad det er at være menneske. Et ordentligt menneske. Hvordan, hvornår, hvor længe. En evig søgen. Livet er en rejse, ikke et mål.
God store bededag everybody.</strong
Læs også:
Jesus-remoulade (kan du bede en bøn)?
Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk
Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.