Einstein – jeg er ikke særlig klog

Så er det blevet tastetid. Rum til tastning.

Einstein - hvad vil vi lære af ham

EVOLUTION er en garanti for, at næste generation bliver klogere end den forudgående. Det står der på brochuren foran mig. Einstein sidder og kigger så roligt på mig. Der står ”KLOG” med hvide typer. Så kan den åbnes. Og her står ”KLOGERE” med lilla bogstaver på en spejlbund. Jeg ser mig selv. Og tænker: enten er spejlet dårligt eller også er din fantasi for voldsom, når den hvisker til dig om hvordan du ser ud, Tarzan.

Men jeg kan lide ham Einstein. Han hænger også på væggen. Det er ikke fordi jeg ved meget om ham. Men i Rom i oktober købte jeg engang en T-shirt med ham også. Teksten gik på at ”jeg er ikke særlig klog, jeg er blot uhyre nysgerrig”. Den ku’ jeg da ikke stå for. Lige der i den italienske boglade. Midt i det romerske mylder, som for mig er rent guld.

Det gode ved ham der Einstein er hans rolige udstråling. Hans blik. Klogskaben lyser ud af ham, uden han på nogen måde overspiller. Og så er han jo et geni. Det gør indtryk. Det er måske dette at ét menneske er så fantastisk i forhold til gennemsnittet. Men er det sandt. Eller er hvert enkelt menneske fantastisk på sin måde. Jeg tror det sidste er rigtigt. Uden den tro er verden for ond. Eller uden mening. Min grundidé er: at alle i en virksomhed (familie, by, land, verden) på en mere eller mindre klart forståelig måde er uundværlig. Og de, der er der, skal behandles efter deres betydning. Gensidig respekt skal sættes i højsædet. Det er ret indlysende. Og en stor udfordring at praktisere.

Hvor meget betyder det ? Det er ord. Ja, men kun hvis man lader det være ord. Min gamle – og alt for tidligt afdøde – ven, Erik Lind, gav mig i 2000 en hammer med inskription på sølvplade: Det vigtige er ikke hvad du siger, men hvad du gør.

Og det er forpligtende, vanskeligt, sandt. Hvad vil vi vælge at bruge vores kunnen til?

Ikke sandt?