Tvivlen er ikke optimismens modsætning

Tvivlen er ikke optimismens modsætning.

Vi har brug for optimismen. Alternativet duer ikke.

Berlingske har i dag – påskedag – en spændende leder. Der er ikke noget brugbart alternativ til optimisme.

Grundtvig spørger i Salmebogen, nr 236: ”Påskeblomst! hvad vil du her?/Bondeblomst fra landsbyhave/uden duft og pragt og skær!/hvem er du velkommen gave”. Vi sang den i dag i kirken og jeg tænkte på lederen i Berlingske (uddrag- læse den hele på www.b.dk):

”En lille blomst, egentlig blot et stykke ukrudt, bliver et billede på opstandelsen. Noget stilfærdigt og lokalt bliver universelt. På samme måde som vores egen folkekirkelige fejring af påsken, kristendommens største højtid, jo er både lokal og universel, fordi den på én gang har rod i det meget nære og er en del af noget langt, langt større. Sådan er påsken, og sådan er kristendommen, og hvis man, apropos disse påskedage, hører til dem, der tvivler eller slet ikke tror eller slet ikke er troende i kristen forstand, så er der alligevel noget at komme efter. Så er der alligevel, i påskens kobling af forår, højtid og troen på livet frem for døden, et optimistisk budskab, som det er værd at lytte efter og få forstand af. Hvad enten man er kristen, jøde, muslim eller ateist.
For hvad er alternativet til optimismen? Alternativt er i hvert fald ikke dette: at tro på, at det ikke kan blive bedre. Der er ikke noget alternativ. Uden optimisme er der kun håbløshed tilbage.
Bevares, der er nok at lade sig skræmme af. En global opvarming truer med i sidste ende at tage livet af livet, som vi kender det. Nylige katastrofer i Haiti og Japan minder os om, hvor sårbare vi er i forhold til naturen. Finanskrisen mindede os om, hvordan også menneskers værk kan få voldsomme globale følger. Opstandene i Nordafrika og Mellemøsten minder os om, at frihedstrangen er universel, men også om, at den rå magt ofte slår brutalt tilbage, når den udfordres. At bevare optimismen kan nogle gange være svært. Men igen: Er der noget alternativ?
Nej, der er ikke noget alternativ, og det minder påsken os om: At optimismen må og skal have det sidste ord. Ikke forstået på den måde, at vi skal se bort fra udfordringerne, og at vi ikke skal tage dét dybt alvorligt, der skal tages dybt alvorligt. Men forstået på den måde, at vores indstilling til verden og de krav, den stiller til os, aldrig må være præget af modløshed, men af en tro på – på tværs af politiske og religiøse skel – at der findes løsninger. På såvel naturskabte som menneskeskabte problemer.
»Påskeblomst! hvad vil du her?« spørger Grundtvig, og i og med at han spørger, lader han tvivlen komme til orde, og tvivlen er ikke optimismens modsætning, men et nødvendigt korrektiv til optimismen. Skråsikkerhed kommer vi ikke langt med, hverken i troen eller i verden, så lad også det være påskens budskab: At en optimisme, der giver plads til tvivlen, men fastholder troen på, at der findes udveje, ikke bare er god kristen tale. Den er noget, der vedkommer alle, alle vegne, der – nogle gange mod alle odds – tror på fremtiden. Den er både meget dansk og meget universel”.

Jeg er enig. Der er ikke noget alternativ til optimismen. Og ja, der må gerne være – der bør være – et korrektiv til optimismen. Alt er ikke lyserødt. Vi har alle vores udfordringer, bekymringer og sorger. De går blot ikke væk af sig selv. Vi må arbejde med dem. Chris MacDonald skrev i påsken om at vi kan sammenligne nedefter og opefter. Vi skal bare gøre det klogt. Når vi sammenligner nedefter, skal vi ikke hovere. Når vi sammenligner opefter, skal vi ikke misunde, men lade os inspirere: ja, det kan gøres bedre. Så kan jeg også.

”Tvivlen er ikke optimismens modsætning, men et nødvendigt korrektiv til optimismen”. Flot udtrykt. Lad os være klogt glade. Lad os arbejde for os selv og dermed for andre.

Glædelig påske. Og tak Berlingske og Chris MacDonald for god inspiration.

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.