Skal Christiania omdannes fra fristad til ejerlejlighedsparadis ?

DET ER MÅSKE MERE KOMPLICERET ?

Skal vi slå dem ihjel

Højt på den politiske agenda står lukning af Christiania, der skal ”frigives” til det regulerede, fri marked, der ikke (længere) vil tolerere den ulovlige besættelse. Pusher Street, dette ”hashens grøntorv”, er ifølge nogle forklaringen på alle former for kriminalitet i dette kongerige.

Fristaden har overlevet adskillige endelige beslutninger om dens endeligt. Men nu lurer tilsyneladende en vis bekymring. Måske ikke helt uden grund. Mange med en fast mening om emnet kender kun Christiania fra avisomtale, men derudover er mere end 25 års aktivitet på stedet kun registreret passivt. Man får opfattelsen af, at jo mindre faktuel viden om stedet, desto større vilje til at nedlægge fristaden. Fordomme og uvidenhed er farlige våben.

Hvad vil samfundet opnå ved en nedlæggelse med omkring 30 års forsinkelse ? Hvilket signal vil vi sende ? Er det en pludsellig beslutsomhed ? Er det storytelling, der skal symbolisere samfudnets sejr over kriminalitet, hashmisbrug og uautoriseret mangel på autoritetstro ? Ventetiden er forståelig, hvis den manglende indgriben de seneste 30 år skyldes et ønske om, at feje for samfundets egen dør, før vi bebrejder andre. Men det må så tilføjes, at vi ikke er helt færdige med at feje endnu.

Lad os turde tørre at fokusere på de positive sider af dette eksperiment. Hvad er det i grunden der er vokset frem gennem årene. Hvor lidt dårligdom er de facto produceret i fristaden og hvor meget skidt har vi andre udenfor et ansvar for.

Et reklamebureau bragte engang helsides annonce med overskriften ”Dansk erhvervsliv kan lære en hel del af Christiania”. Budskabet – som naturligvis havde til formål at promovere bureauets tjenesteydelser – gik på at man i Christiania på forholdsvis få år har skabt et varemærke (på nu-dansk: et brand), som måske bedre end alt andet udtrykker, hvad der er dansk. Turisterne flokkes og mange af de danskere, der kender Christiania holder meget af at vise det frem for udenlandske gæster. Bureauet fremhæver, at fristadens succes skyldes det, som erhvervslivet skal lære: de har en vision, en mission, et værdisæt, nogle holdninger, som man brænder for. Christiania har praktiseret Økonomisk Demokrati endnu før Anker Jørgensen med ringe held forsøgte det samme. Den liberale grundtanke trives helt fint. De producerer cykler, renoverer kakkelovne, sælger fin restaurationsmad og meget andet til os andre, som med stor lyst køber det. Regelbrud ja – men samtidig gennembrud uden nedbrud. Hvor meget har vi andre bidraget med imens ?

Vi er mange, der har overlevet en gang grøn Sct. Jørgensbjerg eller hvad det nu hedder. Vi tror ikke kriminaliteten forsvinder sammen med Pusher Streets boder på en stor dozer. Vi vil savne forskelligheden. Den anderledes ro. Det sælsomme netværk med plads til forskelligheder. Vi bekymres, fordi det jo er så nemt at tilintetgøre dette stykke Danmarkshistorie. Det kræver blot et øjebliks politisk enighedsophidselse og den rigtige angrebsvinkel fra TV. Så kan det hele på kort tid blive til ejerlejligheder for de få. Men hvor meget bedre bliver vores samfund derved ? Vi er en hel del såkaldt pæne borgere med såkaldt respektable jobs, med villa, vovse og provinsiel almindelighed, der går rundt og håber, at Christiania-sangen vil vise sig at være mere end blot en slagsang – nemlig et profeti. ”I kan splitte alt med bomber/Lægge hele verden øde/Er det os eller er det jer selv/I er bange for at møde/I kan ikke slå os ihjel/Vi er en del af jer selv”.

Med venlig hilsen

Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.