Om retssager, tvisteløsning og valgmuligheder

Det kan være svært at overskue, om en retssag er det rigtige. Du kan her læse lidt om det:

• Generelt om retssager og alternative muligheder

• Om salær

• Retshjælpsforsikring

Generelt om retssager og alternative muligheder:

I det følgende er en redegørelse, som jeg har udarbejdet på baggrund af min erfaring med denne sagstype. Læs den igennem og gem den. Brug den under forløbet og til vurdering generelt. Kontakt mig, hvis tvivl – spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Hvis der skal føres en retssag:

Generelt er det en tung opgave at køre en retssag. Men det er muligt at klare. Min erfaring er, at det bedste resultat kommer, hvis der inden igangsætning er sat fokus på hvordan det foregår og hvor lang ti det tager. Det har jeg skrevet lidt om i det følgende og jeg besvarer gerne spørgsmål.

Orientering om småsagsprocessen

Der er med virkning fra 1. januar 2008 indført en såkaldt småsagsproces. Idéen heri er, at det skal være billigere at føre en retssag ved domstolene og således at parterne vil kunne gennemføre en sådan sag enten uden advokat eller kun delvis med hjælp fra en advokat. Reglerne herom findes i retsplejeloven, navnlig lovens kapitel 39. Du kan læse mere om disse muligheder på www.domstol.dk.

I det omfang Forum Advokater medvirker som advokat gælder, at salær beregnes efter Forum Advokaters forretningsbetingelser for det udførte arbejde, jf. især forretningsbetingelsernes afsnit 2.

Orientering om retsmægling

Fra 1. april 2008 tilbyder alle domstole retsmægling. Retsmægling kan bruges i de fleste civile sager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten. Det er en forudsætning for retsmægling, at parterne frit kan indgå aftale om det spørgsmål, som tvisten omhandler. Parterne kan anmode retten om retsmægling. Retten vil dog ofte af egen drift tilbyde parterne, at sagen søges løst ved retsmægling, hvis retten finder sagen egnet hertil.

Retsmægling minder meget om mediation (beskrevet senere i dette notat). Forskellen er, at retsmægling først kan indledes, når en retssag er anlagt og der allerede er brugt mange penge på at nå så langt. Derfor vil mediation ofte være en bedre metode.

Du kan få yderligere oplysning om retsmægling hos Forum Advokater, ligesom vi generelt vejleder om retsmægling og mediation i forbindelse med konkret retssag.

Om retssager – en advarsel

Jeg kan ikke nok understrege, at det er en sej og langstrakt affære. Vi skal samarbejde for at få det til at lykkes. Det er vigtigt at vi fra starten har tænkt alt igennem og at vi så vidt muligt er klar over både muligheder, men sandelig også svagheder.

En retssag er ikke det samme som retfærdighed i moralsk forstand. Juraen er mere firkantet end de sager, den skal afgøre. Det fører til, at der ofte er to skuffede parter i en retssag. Hovedpersonerne bliver lidt som statister, idet advokaterne og dommeren skal udfylde rollerne som dem, der er hovedpersoner. Det kan virke meget overraskende første gang det opleves og jeg vil derfor advare om det – for at mildne overraskelseseffekten.

Sådan forberedes en retssag

Uanset hvilken ret, en sag føres ved, er fremgangsmåden stort set den samme. Læs her om de grundlæggende principper og begreber, som vil kunne opstå under en retssag.

En retssag er ofte den sidste udvej, når to parter ikke kan blive enige, eller når én part føler sig krænket eller forurettet af en anden. Langt de fleste retssager føres for byretten. Drejer det sig om større værdier, føres de for landsretten.

Nogle retssager anlægges for særlige domstole, der er sagkyndige inden for bestemte områder. Mest kendt er måske Boligretten. Sager mellem virksomheder føres ofte for Sø- og Handelsretten, sager om inkasso foregår ved fogedretten, og arvesager og konkurssager foregår ved skifteretten.

To faser – forberedelse og mødet i retten (kaldes hovedforhandling)

En retssag varer typisk mellem 8 og 18 måneder. Familieretlige sager om for eksempel skilsmisse og tilkendelse af forældremyndighed tager som regel kortere tid, men en retssag forløber altid i to etaper:

• Forberedelse, det vil sige alt det, der foregår før det endelige møde i retten
• Hovedforhandling – mødet i retten hvor dommeren skal høre advokater, parter og vidner

Stævning

En retssag starter med, at der indleveres en stævning hos den byret, hvor modparten bor. Modparten kaldes for sagsøgte, og den, der anlægger sagen, kaldes sagsøger. Når en stævning er indleveret til byretten, bliver den forkyndt for – det vil sige meddelt – sagsøgte. Sagsøgte har nu normalt to uger til at besvare stævningen. Det sker i et svarskrift.

Det kan ske, at sagsøgte ikke protesterer imod, hvad der står i stævningen. I givet fald kan han lade være med at svare, og sagsøger får så en dom for sit krav.

Processkrifter

Sagsøgte kan kun forsvare sig ved at aflevere et svarskrift. Sagsøgeren får mulighed for at kommentere indholdet af svarskriftet. Der er indført regler, som har til hensigt at den skriftlige forberedelse skal være afsluttet, når svarskriftet er afleveret, mens det tidligere var hovedreglen, at der blev udvekslet flere skriftlige indlæg. Det er min erfaring, at der stadig i vidt omfang arbejdes med flere end to skriftlige indlæg. Vær opmærksom på, at der i både stævning og svarskrift bør være et så fuldstændigt overblik som muligt. Det betyder, at advokaten er meget afhængig af at alle relevante bilag, dokumenter og informationer er klar og videregivet til advokaten. Sagens udfald kan være helt afhængig af dette og i nogle tilfælde vil det kunne være umuligt at få lov til at fremlægge oplysninger efter stævning og svarskrift er udarbejdet. Jeg er meget afhængig af et godt samarbejde herom.

Formålet med at skrive stævning og svarskrift er, at parterne over for retten og hinanden skal præcisere:

• Hvad der er uenighed om
• Hvilke faktiske forhold parterne lægger vægt på
• Hvilken bevisførelse de vil præsentere for retten
• Hvilken juridisk begrundelse kravet støttes på

Forberedelsen af en retssag er afgørende. Når forberedelsen er slut, kan parterne nemlig ikke længere komme med nye beviser eller nye juridiske begrundelser. Der er visse muligheder for at tilføje noget indtil et såkaldt påstandsdokument er afleveret, men det er bedst at have klarhed over de ting, der skal bruges, allerede når stævning eller svarskrift skrives. Det er retten – og ikke parterne eller advokaterne, der bestemmer, hvornår forberedelsen er slut.

Bidrag selv

Tænk – helt fra begyndelsen – nøje på, hvilke skriftlige beviser der findes, og hvilke vidner der eventuelt kan bruges i sagen. Jeg skal også kende oplysninger, som måske føles dårlige for sagen. Jeg ønsker at vide alt relevant, heller for meget end for lidt.

Gennemlæs alle processkrifter og bilag og drøft dem med mig allerede under sagens forberedelse.

Forberedende retsmøde

Retten indkalder som hovedregel parternes advokater til et forberedende retsmøde. Ved dette møde kan advokaterne og dommeren drøfte sagen, få klarlagt sagens problem, og hvad der videre skal ske under forberedelsen – herunder eksempelvis, om der skal afholdes syn og skøn.

Husk, at i en retssag kan vi ikke bruge argumenter, der ikke er kommet frem inden forberedelsen er afsluttet.

Syn og skøn

I nogle retssager skal der tages stilling til spørgsmål, som kræver særlig sagkundskab. Eksempelvis har advokater og dommere ikke sagkundskab til at afgøre, om et hus har sætningsskader, eller om et stykke håndværksarbejde er udført fagligt korrekt. Dette ønske skal fremsættes enten i stævningen (af sagsøger) eller i svarskriftet (af sagsøgte).

Uvildig syns- og skønsmand

I disse sager bliver der udpeget en sagkyndig – en syns- og skønsmand. Syns- og skønsmanden er helt uvildig og er ikke valgt af parterne, men udpeget af retten. Syns- og skønsmanden må altså ikke “holde med nogen”. Syns- og skønsmanden får stillet spørgsmål om de ting, som retten eller sagens parter ønsker undersøgt.

Skriftlige spørgsmål og svar

Spørgsmålene bliver stillet skriftligt i et syns- og skønstema. Parterne skal være enige om, hvordan spørgsmålene formuleres, inden syns- og skønsmanden får dem. Før han besvarer spørgsmålene, vil syns- og skønsmanden normalt se på det, han skal udtale sig om. Parterne og deres advokater bliver indkaldt til at deltage i denne besigtigelse.

Når syns- og skønsmanden har dannet sig en mening, udfærdiger han en skriftlig rapport. Rapporten bliver fremlagt i retten og udleveret til parterne.

Både retten og parterne kan stille supplerende eller uddybende spørgsmål.

Syns-og skønsmandens ord vejer tungt

Syns- og skønsmandens ord bliver tillagt meget stor vægt. Derfor vil en skønserklæring i mange situationer næsten kunne afgøre en sag. Og det nytter ikke at være utilfreds med skønserklæringen og bede om en ny. Der skal virkelig meget til, før der gives tilladelse til et nyt syn og skøn.

Syn og skøn er retssystemets bedste bud på en fair løsning, og ingen ved på forhånd, hvordan et skøn vil falde ud, men I kan selv hjælpe til ved sammen med mig – og eventuelt jeres egen sagkyndige – at forberede spørgsmålene til syns- og skønsmanden nøje og gennemgå svarene lige så nøje og måske stille tillægsspørgsmål. Et syn og skøn er faktisk en lige så svær og lige så vigtig del af sagen som selve domsforhandlingen.

Når forberedelsen er slut

Når alle oplysninger er kommet frem, alle argumenter er fremført, og syns- og skønsrapporterne afleveret, er forberedelsen slut, og vi kan normalt ikke fremlægge nye beviser eller fremsættes nye anbringender efter dette tidspunkt.

Når sagens forberedelse er slut, bliver datoen for domsforhandlingen aftalt. Advokater kalder det at beramme sagen til hovedforhandling. Der går typisk 2-6 måneder fra aftalen til mødet i retten. Det er vigtigt, at notere dagen, og at eventuelle vidner også reserverer tidspunktet, for den aftalte dato kan ikke bare ændres, hvis noget kommer i vejen.

Påstandsdokument

Ofte bestemmer retten, at advokaterne skal præcisere påstand og de juridiske begrundelser samt bevisførelsen i et såkaldt påstandsdokument. Der kan normalt ikke fremføres nye forhold, som ikke har været fremme tidligere under sagens forberedelse.

Forlig

Det kan under forberedelsen – og senere hen også under hovedforhandlingen – være en mulighed at indgå forlig og dermed slutte sagen uden dom, måske også om sagsomkostningerne, eller vi kan bede dommeren om at træffe afgørelse om dem. Et forlig er bindende og kan ikke ankes senere.

Hovedforhandlingen – mødet i retten med parter, advokater og vidner

Hovedforhandlingen er det afsluttende møde i retten, hvor parterne med deres advokater mødes med dommeren. Sagens forberedelse er afsluttet i teknisk forstand længe før og normalt kan nye beviser og vidner ikke fremkomme her.

Forud for hovedforhandlingen vil vi normalt holde et møde, hvor vi sammen kan gennemgå de spørgsmål, der skal besvares i retten. Formålet her er ikke at finde på nye ting – forberedelsen er jo slut – men at fortælle, hvordan domsforhandlingen foregår, og drøfte, hvad der fra min side spørges om under mødet i retten.

Gode råd om retssagen

En retssag kan sagtens vare mellem 6 og 18 måneder og forløbet kan være hårdt og opslidende.

Tænk på følgende gode råd:

Inden retssagen

• Vurder en ekstra gang om sagen virkelig skal føres

• Giv mig alle papirer og oplysninger om sagen – også de negative.
Jo før en oplysning kommer frem, jo bedre kan jeg hjælpe.

• Afdæk med mig om der kan indgås et fornuftigt forlig

• Vurder om sagen kan afgøres ved voldgift, klage- eller ankenævn og overvej fordele og ulemper

Husk altid

• Ved tvivl: spørg mig – jo før jo bedre.

Andre løsninger – forligsmægling

En retssag er normalt langvarig og dyr. Ikke bare økonomisk, men også menneskeligt. Det er psykisk hårdt at føre sag eller være sagsøgt. Derfor kan jeg anbefale at overveje at få løst uoverensstemmelsen uden en retssag.

Der findes en metode til løsning af konflikter. Det kaldes forligsmægling eller medi-a-tion – ikke at forveksle med medi-ta-tion.

Mediation er en metode til at hjælpe parterne i en konflikt til at finde en løsning, de begge kan acceptere som god, gennem en forhandling. Forhandlingen styres af en neutral og særligt uddannet forhandlingsleder, en mediator.

Formålet med en mediators medvirken som for handlingsleder er ganske enkelt at øge sandsynligheden væsentligt for, at parterne når en forhandlingsløsning. En mediator skal ikke fremkomme med forslag til løsning eller vurdere konflikten juridisk, men derimod sørge for, at forhandlingerne gennemføres på en konstruktiv måde, så parterne selv finder frem til en løsning på konflikten.

Mediation har været brugt i USA, Australien og flere europæiske lande gennem mange år og er blevet et populært alternativ både i erhvervskonflikter og til løsning af konflikter i privatlivet.
Der er fem grundlæggende principper for mediation:

1. Mediation er altid frivillig for parterne, der til enhver tid kan forlade forhandlingerne
2. Mediation foregår i fortrolighed. Dette gælder såvel for parterne som for mediator
3. Mediator er neutral og kommer ikke med forslag til løsning på konflikten
4. Mediator kommer ikke med nogen juridisk bedømmelse af konflikten
5. Mediator leder og styrer forhandlingerne

Hvilke konflikter kan løses ved mediation?

Både konflikter, som kan indbringes for domstolene, og konflikter, der normalt ikke når så langt, er egnede til mediation, for eksempel:

• Forretningskonflikter som kontraktbrud og misligholdelse
• Konflikter i kompagniskaber om drift eller opløsning (for eksempel lægepraksis, revisor- eller advokatfællesskab)
• Konflikter på arbejdspladser mellem grupper/afdelinger eller enkeltpersoner
• Konflikter i forbindelse med arvesager, nabostridigheder og lignende
• Konflikter i forbindelse med opløsning af ægteskab

For enkelte konflikttyper gælder det, at det endelige resultat ikke kan nås ved selve forhandlingen. Man kan for eksempel ikke blive skilt ved mediation. Men man kan nå til enighed om, hvorvidt man vil skilles og om vilkårene. Herefter kan man blive skilt ved bevilling.

Hvor længe varer en mediation?

De fleste mediation-forhandlinger kan gennemføres på et enkelt eller et par møder. Møderne varer normalt fra et par timer til en hel dag. Mediation kan komme hurtigt i gang, og selv om der eventuelt skal flere møder til, kan mediation afsluttes inden for en tidshorisont på nogle uger eller højst et par måneder.

Hvad koster mediation?

Mediation koster 1.800 – 2.800 kr pr. time incl. moms, alt afhængig af, hvem der optræder som mediator. Dertil udgiften til egen advokat undervejs, hvis egen advokat skal medvirke, hvad mange ønsker.

Det er normal praksis, at de involverede parter i konflikten deler udgifterne til mediator ligeligt. Langt de fleste konflikter, der bringes til mediation, finder en løsning indenfor 3-8 timer.

Jeg er selv uddannet mediator og medlem af Danske Mediatoradvokater.

En løsning er god:

• Når begge parter oplever sig som vindere
• Når begge parters interesser og behov er tilgodeset
• Når der er flere omkostninger ved at bryde aftalen end ved at holde den
• Når parterne fremover kan have en god indbyrdes relation

Med venlig hilsen

Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.

Hvad er en god mediator (konfliktmægler)?

Om retssager, tvisteløsning og valgmuligheder

Mediation giver erhvervslivet mulighed for selv at tage ansvaret for konflikters løsning

De skal sige tak – kunne konflikten være løst fredeligt?

Har du en nabokrig på arbejde eller hjemme?