DEN SKÆVE KONKURRENCE:
Det offentlige kommer foran de private virksomheder i kampen om betalinger fra privatpersoner. Det er lige skævt nok.
Lønindeholdelse bør også gælde for private virksomheder
Længe har Folketinget sagt, at man overvejer at lade privates gæld blive betalt på samme måde som gæld til det offentlige: ved lønindeholdelse. Bortset fra at bureaukratiet udvikler sig fra slemt til værre.
Den private virksomhed skubbes bagud i konkurrencen om den enkeltes betalingsevne – og for så at føje spot til skade skal virksomhederne agere gratis inddrivningsvirksomhed for det offentlige. Skørt – men sandt. I Danmark.
En række krav fra det offentliges side kan i dag inddrives ved lønindeholdelse. Det gælder blandt andet
• alle former for skattegæld, herunder også ejendomsskatter, told og moms,
• skyldige børnebidrag og ægtefællebidrag,
• gæld til Finansstyrelsen (tidligere Hypotekbanken) vedrørende misligholdte studielån og gæld til Statens Uddannelsesstøtte,
• tilbagebetalingspligtig kontanthjælp,
• betaling til kommunale daginstitutioner, f. eks. vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, samt kommunale skolefritidsordninger.
Lønindeholdelse fungerer på den måde, at arbejdsgiveren får et pålæg om at tilbageholde en del af nettolønnen til dækning af gælden.
Når det offentlige pålægger arbejdsgiver at yde lønindeholdelse går det ud over lønmodtagerens betalingsevne. Private virksomheder kan ikke inddrive tilgodehavende på denne lette måde, men er henvist til det dyre danske retssystem, hvor Folketinget har valgt at gøre domstolene til en pengemaskine. Retsafgifterne reguleres op i takt med statskassens behov uden smålig skelen til retssikkerheden. Det bevirker, at mange virksomheder opgiver at inddrive deres tilgodehavende. Antallet af inkassosager ved domstolene er faldet med helt op til 25%. Forklaringen er, at det er for dyrt at anlægge en sag og efterfølgende inddrive via fogedretterne.
Den nuværende regering lavede i sommeren 2002 nye regler om inkasso ud fra et EU-direktiv, der havde som erklæret mål at gøre det lettere at være kreditor. Regeringen valgte – efter pres fra socialdemokratiet og dansk folkeparti i skøn forening – at gøre det markant dyrere og langt mere besværligt end hidtil at inkassere penge. Man burde i stedet have givet private virksomheder mulighed for lønindeholdelse. Ved at nægte det og ved at benytte domstolene som pengemaskine medvirker Folketing og regering til at især mindre og mellemstore virksomheder i Danmark må vænne sig til at det bliver en velfærdssag om kunder vil betale regninger på under 20.000 kroner – mange virksomheder har opgivet at kræve betaling af beløb i denne størrelsesorden.
I dag findes ganske mange mennesker i dette land, som oppebærer meget betydelige lønindtægter, men blot sørger for ikke at eje noget (i eget navn). De driver gæk med private virksomheder, der har glemt at forlange forlods betaling. Hvorfor skal denne bet alene overlades til de private virksomheder ?
Af mange grunde – både moralske, juridiske og økonomiske – burde Folketinget sadle om og søge tilsikret, at domstolene ikke fravælges af økonomiske grunde og at sikre, at det offentlige ikke har særstilling i forhold til private virksomheder omkring muligheden for at få tilgodehavender betalt og at inddrivelsesprocessen for private gøres billigere og lettere end i dag.
Alt andet lige er alt andet uacceptabelt skævt…
Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk
Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.