Erhvervslivet ønsker Grundloven overholdt – ikke sandt?

Jura. Hvor er erhvervslivet i debatten om magtens tredeling?

”Hvordan kan vi forhindre at en enkelt hensynsløs person vælter det veletablerede folkestyre”. Derom skrev den franske filosof Montesquieu for snart 300 år siden. Den øverste magt burde fordeles til hver for sig uafhængige, som kunne kontrollere hinanden. Det blev til magtens tredeling udtrykt i vores grundlovs § 3: ”Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene”. Folketinget lovgiver, regeringen udøver magt og domstolene dømmer. Den udøvende og den lovgivende magt balancerer ved at et folketingsflertal kan fælde en regering og en statsminister kan udskrive valg. Den dømmende magt varetages af domstolene, der administreres af Domstolsstyrelsen, som hører under Justitsministeriet. Justitsministeren har imidlertid ingen instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen. Domstolene er uafhængige. Står der i hvert fald i Grundloven. Men hvordan er det så i den virkelige verden?

Tvinddommen viste, at der er grænser for, hvad Folketinget kan bestemme. Dommen var befriende for retssikkerheden og for meget for nogle politikere. Her blev uden smålig skelen til demokratiets grundlæggende regler givet ”anbefalinger” til anklagemyndigheden og dommeren kunne læse om en ”overraskelse” (det vil sige utilfredshed) med afgørelsen – inden dommen var læst af de pågældende. Vi har fået en debat om magtens tredeling, der, skåret ind til benet, kan beskrives som politikernes drøftelse af hvor meget politikerne kan blande sig. Det er en gradbøjning som er med til at udhule respekten for tredelingsprincippet og det er uheldigt. Vi kan ikke i et demokratisk samfund være bekendt at diskutere spørgsmålet som det sker. Det rigtige spørgsmål burde være: hvordan respekterer vi tredelingen og herunder domstolenes uafhængighed? Således formuleret ville det ærligt være markeret at denne uafhængighed konstant er under pres. Det har vi set i rendyrket form efter afsigelsen af Tvinddommen – på trods af at Højesteret i en historisk afgørelse har sat folketinget på plads i samme anliggende. Derfor er det anerkendelsesværdigt at Folketingets formand har kaldt til orden og samling om emnet.

Som praktiserende advokat interesserer jeg mig særligt for spørgsmålet. Jeg har studset over manglende interesse for temaet blandt erhvervsfolk. En direktør udtrykte det sådan: ”Det er en Christiansborgsk problemstilling. Lad dem snakke – vi har nok at se til, når den almindelige lovmølle maler. Grundloven – det må teoretikerne håndtere”. Med andre ord: min virksomhed skal ikke blande sig.

Men bør erhvervslivet ikke reagere? Jo. Vi skal i højere grad – hvor vi rundt om i landet driver virksomheder – påvirke vores repræsentanter på tinge i dette spørgsmål. Demokratiet er ikke naturgivent. Det kan udhules, hvis vi ikke holder fast. Når domstolenes uafhængighed så tydeligt udfordres af folkevalgte politikere, så må der siges fra. Her er anledningen til at fundere over og diskutere hvor langt vi er nået i udhulingen. Hvis den totale uafhængighed hos domstolene sættes til 100% så må det provokerende spørgsmål være: hvad er procenttallet i dag? Er det 100, er det 99, er det 90? Kan vi regne med at domstolene i alle tilfælde vil holde sig strikt til juraen eller er der er risiko for (eller måske en de facto) påvirkning fra Christiansborg. Med andre ord: kan man tænke sig at domstolene – måske endda Rigets højeste domstol – i et eller andet omfang lader sig påvirke af mere eller mindre udtalte forventninger. Kan man forestille sig at f.eks. en dom med meget stor realøkonomisk betydning for Danmark vil være påvirket heraf eller kan vi regne det for sikkert, at der altid kun ses på juraen.

Det er et svært spørgsmål, men vi gør os selv en tjeneste ved at diskutere det. Kun derved kan vi være med til at modvirke risikoen for at domstolenes uafhængighed med held søges påvirket. Visse politikeres reaktion på Tvinddommen er en meget tydeligt huskekage i så henseende, men der er grund til at erindre, at ikke så få politikere i dette land gennem årene har været ude med meldinger, som venligt skrevet må skyldes, at man i ophidselse har glemt Grundlovens § 3. Det var Tvind, i morgen kan det være din virksomhed eller dig selv, der er under pres og har brug for domstolenes totale uafhængighed.

Retssikkerhed er vigtig. Du forstår først for alvor hvad det er, når du har brug for den. Da kan det være for sent.

Med venlig hilsen

Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Scroll til toppen