Når en biskop taber sutten bliver folkekirken til grin

Når en biskop taber sutten bliver folkekirken til grin

Biskop chokerer. Rystende læsning at en chef – her en biskop – i fuld offentlighed og på et grundlag tyndere end papir irettesætter en medarbejder (en sognepræst) og – før samtale med medarbejderen – tilrettelægger en ”frivillig” efteruddannelse og stempler medarbejderen overfor den undrende offentlighed. Det er hamrende pinligt. Denne biskop bør fratages retten til at lede mennesker.

Hvor er den danske folkekirke henne, når vi i året 2018 skal læse denne form for te ledelsesmæssigt svigt? Det fratager jo enhver fornuftig kristen troen på, at folkekirken kan håndtere den betydelige magt, den fortsat har.

Er lederegenskaber forbudt for biskopper? Nej, heldigvis ikke, men Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift, er nødt til at revurdere denne sag. Hurtigt og klart. Storhedsvanvid er, ligeså lidt som bare vanvid, ikke godt, når det kommer fra en leder. Det er ganske uforeneligt med stillingen som biskop. Derfor kære biskop: du bør mande dig op og give en offentlig og uforbeholden beklagelse af dit ledelsesmæssige svigt og samtidig bekende, at du har tilmeldt dig en lederuddannelse og vil du ikke det, så bør du træde tilbage. Du har, kære biskop, med din helt skæve tilgang til ledelse begået et frontalangreb på tiltroen til den kirke du skal tjene.

Biskop irettesætter præst efter indlæg om evolutionsteorien

 

 

Scroll til toppen