5 grunde til at undre sig over Finansiel Stabilitets anke af Roskilde Bank-dommen

5 grunde til at undre sig over Finansiel Stabilitets anke af Roskilde Bank-dommen

Roskilde Bank-dommen. Frifindelsen af alle i Roskilde Bank-sagen er i sidste sekund anket til Højesteret. Denne anke øger antallet af de spørgsmål, der kan og bør stilles til det statslige selskab, Finansiel Stabilitet (herefter FS). Anken er uforståelig. Den er ikke forklaret og det ser umiddelbart ud som om den er resultatet af et internt opgør, hvor meningerne har været delte.

I det følgende vil jeg nærmere argumentere for, at vi mangler svar fra FS, der jo drives og ejes af vores land, Danmark. Dermed må vi som skatteydere og betalere af sagen have lov til at stille spørgsmål. Jeg mener der er fem gode grunde til at undre sig over at dommen er anket som sket.

1:

Finansiel brugte ni år på sagen. De tabte den på alle punkter og det kom til at koste FS og dermed skatteyderne kassen. 73 millioner. Og derudover FS’s egne advokater.

Dette skal vi sammenholde med det løfte FS har givet ejerne – Danmark. Det kan vi læse i koncernvisionen for FS, hvor man højtideligt anfører følgende til de glade sponsorer:

”Visionen lægger vægt på, at overtagne kundeforhold og øvrige aktiviteter skal afvikles “hurtigst muligt”, “økonomisk forsvarligt” og “med respekt for vores værdier”. Rækkefølgen er prioriteret, men alle kriterier tillægges vægt, når der etableres handlingsplaner og træffes operationelle beslutninger for afviklingsaktiviteterne”.

Og så må man da spørge: er denne (og andre) banksager i overensstemmelse med koncernvisionen – eller er den i virkeligheden kun draperet ævl på glittet papir?

2:

“Økonomisk forsvarligt”. Er anken af Roskilde Bank-sagen forenelig med den vision? Svaret er nej. For det første har man fravalgt at anke mod den eneste, der kunne betale: revisionsfirmaet Ernst&Young. Det er da særdeles forståeligt, at FS har fravalgt anke, idet FS tre dage før den årelange forberedelse sluttede selv afleverede en såkaldt proceserklæring, hvoraf man kunne læse, at nu også FS havde opgivet troen på, at man kunne vinde en sag over EY. Ved at afgive proceserklæringen havde man måske håbet, at offentligheden ikke ville have samme opmærksomhed på nederlaget som tilfældet blev. FS fejlvurderede – også – groft revisorernes ansvar og FS erkendte det – to minuttere i tolv. “Økonomisk forsvarligt”? Nej.

De nu tilbageværende i sagen kan ikke betale 375 millioner kroner. Det er allerede forklaret af advokaterne for de pågældende, men almindelig sund fornuft tilsiger, at 6 privatpersoner naturligvis ikke kan betale et sådant beløb.

“Økonomisk forsvarligt”? Nej.

3:

Man kunne vel tro, at FS i ankesagen gjorde sig umage med at fortælle omverdenen hvorfor sagen ankes. Gør man det? Nej.

Ankestævningen lever efter min vurdering slet ikke op til de krav retsplejeloven stiller til en stævning. Den burde afvises af Højesteret.

Der er en masse ord, men realindholdet kan koges ned til 7 (syv) linjer. Det går ud på, at man forklarer anken med det samme som man tabte sagen på i Østre Landsret! (“Til støtte for den nedlagte påstand gøres for Højesteret de same anbringender (begrundelser, AO) gældende som for Østre Landsret”. Kravet er nedsat fra en milliard (!) tl 375 millioner kroner. Det forklares med “procesøkonomiske hensyn” og en tilskæring af sagen for Højestereet, “som der vil blive nærmere redegjort for i et kommende processkrift”.

Det følger af retsplejeloven, at en ankestævning skal indeholde “angivelse af de anbringender, dokumenter og andre beviser, som appellanten vil påberåbe sig, og som ikke var påberåbt i foregående instans”. Ankestævningen i denne sag indeholder kun oplysning om at man vil gøre det samme gældende, som for landsretten. Det følger af retsplejeloven, at der kun skal stå det, der er nyt. Der er intet nyt. Der tages forbehold om at komme med bevisbegæringer og bevisføring, men ikke ellers nye anbringender. Der indeholdes ikke nærmere informationer om, hvad der bevirker, at sagen er anket for nogles vedkommende og ikke for andres vedkommende. Det er umuligt for de udvalgte 6 personer at gøre andet end at sige: vi aner ikke hvorfor sagen er anket.

Det bliver interessant at se om FS er dækket ordentligt ind af en sådan lappidarisk ankestævning.

Og kære FS: I skylder simpelthen at forklare os hvordan i alverdens riger og lande I kan anke Danmarkshistoriens største retssag til Danmarks højeste domstol uden at I begrunder det? I mangler kun at skrive “god jul” i den stævning, der må karakteriseres som en hån og en disrespekt mod ordentlig retspleje.

“Økonomisk forsvarligt”? Nej.

4:

Kan ankesagen vindes? Det er svært at vurdere, fordi ankestævningen reelt er indholdsløs. Det eneste vi nogenlunde sikkert kan sige er: staten vil – selv hvis sagen vindes – aldrig se i nærheden af 375 millioner kroner.

“Økonomisk forsvarligt”? Nej.

5:

Er det menneskelig ordentlighed? Nej.

Der lægges et ganske urimeligt pres på seks privatpersoner, som allerede har lidt i ni år. Enhver, der har prøvet at være involveret i en retssag, kender presset. Tænk at være sagsøgt for en milliard kroner efter skat. Blive frifundet og så læse en ankestævning, der nærmest gør grin med det hele og mere ligner et julekort end en ankestævning.

De mennesker, der i FS har stillet sig bag anken bør forklare sig. Nu. Det er ikke en ligegyldig inkasso-sag, men en meget stor sag, hvor det foreløbige resultat har bidraget tungt til at FS foreløbig har brugt på den forkerte side af 500 millioner kroner på advokatomkostninger.

“Økonomisk forsvarligt”? Nej.

Hvad sker der her? Svar udbedes. Og jeg v ed godt, at hvis der var et svar, så havde vi fået det. Derfor: drop den ankesag.

Advokat Mogens Gaarden, har været meget kritisk omkring FS.

»Hvornår er der et mandfolk, der stopper det enorme forbrug af statslige midler i banksagerne,« spørger han i Business.

Hvad siger vores politikere?

Venstres retsordfører, advokat Preben Bang Henriksen, er klar i mælet:

“Det er Venstres opfattelse, at staten som udgangspunkt ikke skal anke sager, der allerede er tabt af staten i første instans, med mindre der er helt åbenbare grunde hertil. Eksempelvis at afgørelsen er helt forkert,” siger Preben Bang Henriksen, som selv er advokat og både sidder i Folketingets erhvervsudvalg og retsudvalg, tilFinans, JP.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skal i et samråd torsdag redegøre for regeringens vurdering af frifindelsen af den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank.Arvid Andersen, som er advokat for Roskilde Banks tidligere topchef, Niels Valentin Hansen, tilslutter sig kritikken: »Banksagerne skulle nødigt udvikle sig til et beskæftigelsesprojekt for velbjærgede advokater,« siger Arvid Andersen og henviser til juristløftet, som forpligter advokater til at udøve faget etisk og troværdigt. Berlingske har været i kontakt med flere af de sagsøgtes advokater, som er enige i kritikken af Finansiel Stabilitets strategi, men de ønsker ikke at blive citeret. Mogens Gaarden peger på, at to landsretsdomme og en byretsdom allerede har fastlagt grænsen for forsvarlig bankdrift. »Sagerne handler jo ikke om rocket science, men banal erstatningsret. Der er vel ikke rimelig grund til at tro, at ni dommere har taget fejl ved bedømmelsen af sådanne almindelige erstatningsretlige spørgsmål. Nok må være nok,« siger han.

Finansiel Stabilitet har imidlertid ingen planer om at ændre på strategien, lyder det fra oprydningsselskabets bestyrelsesformand, Peter Engberg Jensen.

»Det er ikke vores vurdering, at spørgsmålet om erstatningsansvar er prøvet tilstrækkeligt,« siger han. Hertil siger jeg: den udtalelse vil vi huske, Peter Engberg Jensen. Vi vil vende tilbage til den.

PS: Mange mennesker – også min egen familie – har lidt tab, nogle meget store tab, på Roskilde Bank. Denne triste kendsgerning bør ikke påvirke vurderingen af, hvad der her foregår. FS skal ikke have et freee ride på en bølge af desillusionerede mennesker, som har tabt (mange) penge. FS skal opføre sig som de har lovet i deres koncernvision.

PPS: Hvorfor skriver jeg dette blogindlæg? Har jeg en personlig interesse i det?

Nej.

Som den eneste advokat i Roskilde havde jeg gennem de 30 år Roskilde Bank eksisterede i min karriere ikke en eneste opgave for banken. Måske som den eneste advokat i Roskilde, måske fordi jeg var kunde i en anden bank. De kolleger, der levede fint af banken har ikke ytret sig.

Jeg har løbende ytret mig, lige fra det tidspunkt hvor staten nægtede de private mennesker fri proces, selvom de var sagsøgt for én milliard kroner. Det har mange glemt – men det var da en skandale, at staten afslog fri proces og først efter at jeg og andre gik ind i det, blev den bevilget. Skammeligt.

Dertil kommer, at jeg hader denne form for misbrug af statslig magt og forsøg på undertrykkelse af almindelige borgere. Derfor. Og hvis du tror min kamp har givet mig megen goodwill i Roskilde, hvor mange har tabt, så tro om. Det påvirker imidlertid ikke min holdning.

”Det er faktisk statsfinansieret skamløshed”.

Sådan skriver Ib Mardahl-Hansen i dag i Berlingske Business om Finansiel Stabilitets anke af dommen i Roskilde Bank-sagen.

Uddrag: ” Efter syv års retsforfølgelse, 112 dage i Østre Landsret med vidneforklaringer fra ca. 40 personer og fremlæggelse af 32.000 sider dokumenter, blev jeg i november måned udtrykkeligt, og med navns nævnelse i dommen, frikendt for både generelt ansvar og konkret ansvar i de ti engagementer, som var sagsøgers påstand i Roskilde Bank-sagen.

Nu skal min familie og jeg så opleve, at staten anker min frifindelse til Højesteret med den begrundelse, at man ikke fik gjort sit arbejde godt nok i Landsretten!

En frifindelse, der for mit vedkommende var klar og ubetinget på trods af, at staten med alle midler og alle tænkelige ressourcer jagtede de sagsøgte under sagen.

Sådan behandler man end ikke pædofile eller hjemmerøvere i et retssamfund. Jeg minder om, at ingen af de sagsøgte har begået noget ulovligt eller haft egeninteresse i bankens drift. Faktisk har alle sagsøgte, ligesom aktionærerne, tabt penge på bankens konkurs”.

KOMMENTAR:

I indlægget kalder Ib Mardahl Hansen Finansiel Stabilitets direktør ”forvirret”. Og ja, vi er mange, der ikke helt forstår, at Hen rik Bjerre-Nielsen har fået held til at føre disse sager. Nogle mener faktisk, at netop Bjerre-Nielsen er den egentlige årsag til problemerne. Om det er sandt ved jeg ikke, men jeg må nok sige, at det kom bag på mig, at FS med bestyrelsens accept har valgt at anke. Jeg er enig med Ib Mardahl-Hansen i, at det kan opleves som en form for straffesanktion. Nogle vil måske mene, at der også er det formål, at så længe der er brand andre steder, ja så længe kan Bjerre-Nielsen vel føle sig i sikkerhed. Men vil det vare ved?

OVERBLIK: Udgifter til statens retssager efter finanskrisen

Statens oprydningsselskab, ­Finansiel Stabilitet, har brugt mange penge på at føre retssager i kølvandet på finanskrisen. Kun en af sagerne har placeret et erstatningsansvar hos en tidligere ledelse, nemlig Capinordic Bank, hvor oprydningsselskabet tabte det principielle spørgsmål om ansvar i landsretten i 2015, men retten fandt ledelsen erstatningsansvarlig i forbindelse med en håndfuld lån, hvor der forelå særlige omstændigheder.

258 mio. kr.

var Finansiel Stabilitets udgifter til retssager i 2016 ifølge årsrapporten.

77 mio. kr.

i sagsomkostninger blev Finansiel Stabilitet dømt til at betale til de sagsøgte fra Amagerbankens tidligere ledelse, som blev frifundet i byretten i juni 2017. Hertil kommer Finansiel Stabilitets egne omkostninger til advokater. Finansiel Stabilitet havde afkrævet bank­ledelsen 900 mio. kr.

72 mio. kr.

i sagsomkostninger blev Finansiel Stabilitet dømt til at betale til de sagsøgte fra den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank, som blev frifundet i Østre Landsret i november 2017. Hertil kommer Finansiel Stabilitets egne advokatomkostninger, som senioradvokat Mogens Gaarden fra Bech-Bruun – der selv var advokat for en af de sagsøgte i sagen mod Capinordic Bank – anslår til 30 mio. kr.

Finansiel Stabilitet har anket erstatningssagerne mod både Capinordic Bank, Amagerbanken og Roskilde Bank, hvilket kan påføre oprydningsselskabet yderligere omkostninger.

Hertil kommer udgiften til at føre erstatningssager mod Eik Bank i Danmark og på Færøerne samt til at føre retssager mod EBH-Banken, Tønder Bank og Sparekassen Løkken.

Det har ikke været muligt at indhente Finansiel Stabilitets egne beregninger vedrørende sagsomkostninger, men Mogens Gaarden anslår, at oprydningsselskabet samlede udgift til banksager løber op i en halv milliard kroner ved udgangen af 2017. Han vurderer, at banksagerne i alt kan komme til at koste 1-1,5 milliarder kroner, inden de er afsluttet, medmindre Finansiel Stabilitet vinder en stribe sager fra nu af.

  • Holger Overgaard Andersen

    Så hele Roskilde Bank sagen har ingen ansvarlige /skyldige og gået for sig i fuld åbenhed og lovlighed? Aviserne flød ellers efterfølgende med en meget speciel moral hos banken ,hvor man solgte noget man burde have vist var på vej ned .Bliver det en dom der skaber præcedens og giver fripas til alle fremtidige bank dispositioner ? .Dette er slet ikke nævnt i det ellers lange indlæg med 5 punkter.

Scroll til toppen