Derfor må Jensen ikke hedde Jensen – kommentar til Jensens Bøfhus-dommen

Derfor må Jensen ikke hedde Jensen – kommentar til Jensens Bøfhus-dommen

Der har været mange forargede reaktioner efter at Højesteret har afgjort, at Jensens Fiskerestaurant ikke må hedde det mere, fordi man derved krænker rettigheder, der tilhører Jensens Bøfhus. Dommen er efter min mening helt rigtig. Det vil jeg begrunde her.

jensensfiskerestaurantSæby Fiskehal ApS, der ejes af Jacob Jensen, begyndte i 2001 at drive virksomhed under navnet Jensens Fiskerestaurant. Jensen’s Bøfhus A/S har siden 1990 drevet en række restauranter under navnet Jensen’s Bøfhus.

Lovgivningen beskytter på forskellig måde mennesker og virksomheder. I varemærkelovens § 4 bestemmes det, at et varemærke har retsbeskyttelse. Det betyder at ejeren af varemærket kan forbyde andre at bruge det erhvervsmæssigt. Betingelsen er, at varemærket (1) er velkendt her i landet, og at (2) brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renommeet.

Efter varemærkelovens § 2 kan et varemærke bestå af tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser (særpræg), og efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan det bl.a. være personnavne. Det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C-404/02 (Nichols), at spørgsmålet om særpræg for varemærker i form af personnavne skal bedømmes efter de almindelige kriterier for særpræg, som gælder for andre kategorier af varemærker. Det gælder også for personnavne, som er meget almindelige personnavne i det pågældende land. Højesteret finder, at ”Jensens” som kendetegn for restaurationsvirksomhed og salg af fødevareprodukter har fornødent særpræg til at kunne opnå beskyttelse efter varemærkeloven.

Højesterets enstemmige afgørelse (fem dommere) gik ud på, at der i dette tilfælde foreligger en utilbørlig udnyttelse af Jensens Bøfhus’s varemærkes særpræg eller renomme.

jensens skagenSø- og Handelsretten mente, at ordet Jensen i sig selv mangler særpræg og ikke gennem indarbejdelse har opnået særpræg for Jensen’s Bøfhus A/S’ restaurationsvirksomhed og – bortset fra en krænkelse ved misbrug af logo, der snyltede på Jensens Bøfhus’s logo – frifandt derfor Jensens Fiskerestaurant.

Der var for Højesteret fremkommet yderligere oplysninger, herunder er der i maj 2014 foretaget en kendskabs- og associationsanalyse af TNS Gallup. Formålet med undersøgelsen har bl.a. været at afdække, om og i hvilket omfang ”Jensen’s” associeres med ”Jensen’s Bøfhus”.

I undersøgelsen blev der bl.a. stillet følgende spørgsmål:

”Spørgsmål 1: Forbinder du nogle forretningstyper (brancher eller virksomheder) med
navnet Jensen’s ?”
Undersøgelsen viste bl.a., at 38 % forbandt Jensen’s med Jensen’s Bøfhus/Jensens Bøf, 29 %
med bøfhus, 16 % med restaurant og 2 % med Fiskehuset i Sæby/Jensens Fiskerestaurant.

”Spørgsmål 2: Hvis ja i spørgsmål 1

Hvilke(t) af nedenstående forbinder du med navnet Jensen’s ?
Hvis nej i spørgsmål 1

Vi vil gerne vide, om du har hørt navnet Jensen’s blive anvendt for restaurationer, som
dem, der er nævnt nedenfor

En gourmetrestaurant.
En bøf- og familierestaurant.
En kaffebar.
En pizzarestaurant.
En fiskerestaurant.
En smørrebrødsforretning.
Andet.
Ingen af disse. (single)
Ved ikke. (single)”

Undersøgelsen viste bl.a., at 96 % forbandt Jensen’s med en bøf- og familierestaurant og 4 %
med en fiskerestaurant.

”Spørgsmål 3: I det følgende vil vi gerne vide, hvad du forbinder navnet Jensen’s med.”
For så vidt angår dette ikke hjulpne kendskab viste undersøgelsen, at der blandt de højeste
kendskabsgrader var 17 %, der forbandt Jensen’s med Jensen’s Bøfhus, 16 %, der forbandt
det med bøf, 15 % med salatbar, sauce, soft ice og spareribs og 15 % med Bøfhus. Undersø-
gelsen viste endvidere, at der var 1,9 %, der forbandt Jensen’s med fisk/fiskerestaurant.

Højesteret lagde til grund, at Jensens Bøfhus i 2001, da Sæby Fiskehal begyndte at drive virksomheden under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”, havde ca. 30 restauranter i Danmark, ligesom de også forud herfor havde anvendt betydelige beløb på markedsføring. Højesteret fandt – modsat Sø- og Handelsretten, som altså ikke havde denne undersøgelse – på denne baggrund, at Jensens Bøfhus havde bevist at have en brugsbaseret varemærkeret til ”Jensens” for restaurationsvirksomhed, herunder med tilføjelsen af det deskriptive ord ”Bøfhus”.

Højesteret fandt efter den gennemførte markedsundersøgelse, at varemærket må anses for velkendt her i landet, jf. varemærkelovens § 4.

højesteeet dommerkåberHøjesteret fandt herefter, at Sæby Fiskehals markedsføring af sin virksomhed i samme branche ved brug af ”Jensens”, herunder i sammensætning med det generiske ord ”Fiskerestaurant”, indebærer ”en utilbørlig udnyttelse af appellanternes varemærkes særpræg eller renomme”.

Den omstændighed, at Sæby Fiskehal ApS ejes af Jacob Jensen, kunne ikke føre til et andet resultat. Sæby Fiskehal skulle derfor betale et vederlag på 200.000 kr. for krænkelse af varemærkerettigheder og for brug af det logo, som blev forbudt ved Sø- og Handelsrettens dom.

Enstemmigheden blandt de fem dommere viser, at der ikke har været tvivl. Her forelå snyltning på et velindarbejdet varemærke og det er ikke tilladt. Derfor falder hammeren. Sø- og Handelsretten dømte om misbrug af snyltning på logoet og det forhold kan i sig selv give mistanke om hensigten med brugen af ”Jensen”. Jeg har meget svært ved at tro på, at fiskerestauranten ikke har spillet på et velindarbejdet varemærke.

  • Kløve

    “Jeg har meget svært ved at tro på, at fiskerestauranten ikke har spillet på et velindarbejdet varemærke.”
    Som bosiddende i det område af verden hvor fiskerestauranten ligger, må jeg sige at denne antagelse ikke umiddelbart deles af mig. Bevares det er subjektivt, men jeg ser ingen – ingen sammenhæng mellem en discountkædes middelmådige produkter, og den lokale restaurants noget bedre kvalitet på et i øvrigt helt andet produkt (fisk). Efter min opfattelse, vil det være som at påstå at Aston Martin ville forsøge at snylte på Dacia’s varemærke 🙂
    Jeg medgiver gerne at højesteret har talt, jeg konstaterer at Bøf-Jensen har fået lavet en gallup undersøgelse der har til formål at underbygge påstanden, (andet resultat vil da også være overraskende)
    Jeg tillader mig at være uenige i afgørelsen trods alt – forskellen er at jeg ikke sætter præcedens, jeg sætter kun et kryds ved dem der skal formulere reglerne fremadrettet.
    Det må jeg så være omhyggelig med, og leve i det lønlige håb at dommerne i højesteret er endog mere omhyggelige når de træffer afgørelse – Min oplevelse (som juridisk ukyndig) er dog at de har lagt større vægt på lovens “teknisk/logiske” implementering, end dens hensigt?
    Vi kan vel også konstatere at juraen her er ude af trit med “folkedybets oplevelse af retfærdighed”? …Og det er vel et problem i et demokrati? (Jo bevares det er vel efterhånden ved at være tilfældet på mange områder, men alligevel)

    Jeg har dog ingen præferencer, og er ikke i stand til at boykotte bøfhuset, for det har jeg vel ubevidst gjort i mange år grundet den, efter min oplevelse, temmelig beskedne kvalitet af deres produkter…

    En tak skal dog lyde for din udmærkede udredning, fakta kan aldrig skade 🙂

    • Kære Kløve. Jeg har for mange år siden handlet hos Jensens Bøfhus for sidste gang og jeg har ingen sympati for virksomheden. Når skriver, at det er svært at tro, at man ikke spiller på at bruge et velindarbejdet varemærke skyldes det at Sø- og Handelsretten slog fast, at det var i strid med god markedsføringsskik at et af de anvendte logoer var forveksleligt med Jensens Bøfhus. Da sagen kom for Højesteret nedlagde Jensens Fiskerestaurant ikke påstand om at være uenig i det. Man erkendte med andre ord at have handlet i strid med god markessføringsskik. Det gør man vel ikke med rent mel i posen, så jeg mener meget tyder på, at der var noget noget galt. Du kan være helt rolig for at dommerne har været omhyggelige. Når advokaterne har procederet sagen foregår afgørelsen ved at den første dommer rejser sig og gennemgår det resultat vedkommende mener dommen skal have. Et sådant indlæg kan vare flere timer. Der3fter kommer dommer nummer to, tre, fire og fem. Jeg har læst om folk, der i forskningsmæssigt regie har fået lov at overvære disse voteringer. De siger det er helt vildt. Jeg har læst at sidstvoterende – nummer fem – ikke sjældent, selvom først to advoakter og så fire højesteretsdommere har vendt sagen i alle ender og kanter er i stand til at fremføre nye synsvinkler.

      Min pointe er blot at afgørelsen ud fra de oplysninger vi kan læse er helt korrekt. Efterfølgende har jeg oinvolceet mig i talrige diskusioner med de mange der bakker op om den skandela vi oplever på de sociale medier i disse timer. Det er urovækkende at “folket” bruger de socialer målrettet for at straffe den, der har benyttet vores retsssystem. Men det har jeg nærmere beskrevet i et andet indlæg.

      Tak fordi du deler din mening med mig.

Scroll til toppen