Homiletik – om at skræmme folket ud af folkets kirke

Homiletik – om at skræmme folket ud af folkets kirke

homilektikHomiletik. Sidder og læser i Stiftsbladet. Kender ikke ordet. Men det handler om ”den teologiske kerneydelse, at prædike”. Og der dannes nu et præstenetværk, som skal tale om det. Et “homilektisk netværk”, siger man. Al ære og respekt, men hvorfor i alverden skal det ske med ord, som vi almindeligt dødelige – menighedens kernegruppe – har svært ved at kapere? Fordi man fastholder en akademisering og ubevidst vigtiggørelse?

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Folkekirken har et kommunikationsproblem. Hvorfor skal det gøres så helvedes akademisk?

konfirmandDa jeg var i kirke i dag var der ca. 40 unge mennesker, som lige er begyndt at ”gå til præst”, fordi de skalkonfirmeres. Det var første gang, de kom ammen og snakken gik lystigt, indtil en sød kvinde kom og løftede pegefingeren og tyssede dem ned. Så kunne forestillingen begynde.

Det skete med de mest gammeldags salmer, skingert sunget. Og præsten sagde til sidst, at de unge skulle blive, så kommer jeg og giver jeg jeres kryds. Sad med tanken om at det her er en effektiv måde at vaccinere mod Folkekirken og gudstjenestens velsignelser. Det er å hamrende gammeldags, så indspist, selvhøjtideligt – også selvom præsten valgte at prædike fra gulvet og ikke fra prædikestolen.

folkekirkenJeg tror kun disse unge mennesker komme for at hente deres kryds. Hvorfor lader man ikke to af de nye læse indgangs- og udgangsbønnen? Hvorfor vælger man ikke salmer med henblik på publikums sammensætning. Hvorfor forbereder man ikke de unge på, hvad de skal opleve. Jeg tror de fik et chok for livet.

Folkekirken lever i fortiden. Der er for meget akademisk fims og for lidt realtidsaccept. Og jeg holder af den. Ellers gad jeg ikke rise den.

  • Jakob Zeuner

    Lyder rigtigt – bortset fra, at Jan Sievert Asmussen udbreder sig om homiletik, homil-etik.

    ‘Over for denne mere modtagerorienterede homiletik står den teologiske homiletiske tradition, fx hos Luther og Karl Barth, der ser prædikenen primært ud fra dens intention og krav på at være Guds ord. Denne klassiske modsætning mellem teologisk og retorisk homiletik søger man i dag at overvinde ved større opmærksomhed om prædikenens rituelle og narrative dimension.’

    Sådan, klar tale! Din præst har åbenbart været mest til den teologiske homiletiske tradition og ikke den retoriske. Han/hun må på efteruddannelse – eller måske bare på efterløn. Eller også skal kirkegængerne have bestået den lille filosofikum som adgangsprøve for at komme ind. Det skal nok gå altsammen.

Scroll til toppen