Realiseringen af George Orwells Big Brother-samfund er OK – bare ungerne holder snitterne fra Facebook…

Realiseringen af George Orwells Big Brother-samfund er OK – bare ungerne holder snitterne fra Facebook…

Suzanne Brøgger skrev i Politikkens kronik den 15. januar: ”Realiseringen af George Orwells Big Brother-samfund, ‘1984’, tager vi stille og roligt. Video-overvågning i det offentlige rum og telefonaflytning i det private – for ikke at tale om kontrol med de såkaldte visitationszoner, hvor folk efter terrorlovene kan anholdes uden retskendelse – betryggende. Og hvad med Facebook-tranparens”?

Vi har p.t. en vidtfavnende debat om risikoen ved at tre millioner daskere bruger for meget tid på Facebook. Imens realiseres George Orwells samfund dag for dag. Derom er der ikke nær så megen debat.

Lige nu arbejder staten på at grundregistreringen af personer, virksomheder, ejendomme osv. skal fungere som et fælles og fuldt sammenhængende digitalt forvaltningsgrundlag af høj kvalitet. Grunddata skal opdateres ét sted og skal let og sikkert kunne genanvendes af alle myndigheder.

Det offentlige registrerer en lang række oplysninger om borgere, virksomheder, fast ejendom, bygninger, veje, landkort osv. En lille, men meget vigtig del af disse oplysninger – de såkaldte grunddata – bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. Disse grunddata er fundamentet for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og dermed bidrage positivt til hele samfundets effektivitet.

Bygningsgeokodning - og overblik (og indblik)

Grunddata har også stor værdi for den private sektor, siger staten. Dels fordi virksomheder bruger disse data i deres interne processer, dels fordi informationerne i de offentlige data kan udnyttes til helt nye typer af især digitale produkter og løsninger. Gode grunddata, der er frit tilgængelige for den private sektor, er en kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser. Jo, men alting har en pris. Hvilken, tænker jeg?

Når data f.eks. opdateres ét fælles sted, skal borgere og virksomheder ikke give de samme oplysninger til myndighederne flere gange, og myndighederne risikerer ikke at bruge gamle data, når de udfører deres opgaver. Erkendt: det er smart. Og jeg forstår godt, at grunddata er et fokusområde i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Men er driverne fagnørder, der tænder på systemer mere end på mennesker og som derfor overser, hvad (slette) mennesker kan finde på?

 

Jeg kan ikke frigøre mig fra tanken om hvad der ville være sket mellem 1940 og 1945, hvis tilsvarende apparat havde eksisteret. Måske er sammenstillingen ikke rimelig, men den bliver ved at rumstere i mit hoved.

Har vi styr på det, vi tillader? Har vi en for stærk tro på, at retssikkerhed, individets private forhold osv ikke vil blive misbrugt? Er denne positive tro fornuftig. Jeg veksler mellem at se det hele som et fremskridt og så falde tilbage i mine tvivl. Selv i mine mest positive stunder er jeg mere nervøs for dette end for, at Facebook skaber tabere.

Hvad er det der sker, mens vores kloge dronning forsøger at advare os om risikoen ved at de unge er på Facebook. Overser vi noget imens vi deltager i debatten herom?

Det er let at være skeptiker, det erkender jeg. Nogle må have bedre viden om fordele og ulemper – må vi ikke høre lidt mere? Udbudsskrivelsen og Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside beroliger mig ikke. Måske fordi jeg ikke forstår den?

Hvad mener du?

Fra Statens udbud It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support, It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2012/S 250-414668 Udbudsbekendtgørelse.
Tjenesteydelser. Direktiv 2004/18/EF. 2012/S 250-414668. 29. december 2012:

Det er hensigten at den Fællesoffentlige Datafordeler, som er en fællesoffentlig distributionsløsning, skal distribuere grunddata, som består af data vedrørende personer fra CPR, virksomheder fra CVR, bygninger, boliger, adresser og ejendomme, som OIS distribuerer i dag, og data om steder, kort og geografi fra Kortforsyningen. Omfangsmæssigt drejer det sig om ca. 134 mio. månedelige transaktioner på data, men der forventes en stigning helt op til over 800 mio. transaktioner om måneden over de næste seks år.
Datamæssigt forventes den Fællesoffentlige Datafordeler at skulle distribuere ca. 11 TB grunddata månedligt, men der forventes en yderligere stigning til en distribuering af ca. 77 TB måndeligt over en seksårig periode. Datamængder som skal opbevares i den Fællesoffentlige Datafordeler forventes at være ca. 24 TB, men der forventes en yderligere stigning til ca. 34 TB over en seksårig periode.
Den Fællesoffentlige Datafordelers primære formål er at sikre tilgængelighed af grunddata, ved høje oppetider, ensartede tekniske grænseflader, og ét centralt sted hvor brugerne kan finde og hente grunddata samt indgå eventuelle aftaler om brugen af grunddata. Brugere af grunddata er myndigheder og virksomheder.
Der eksisterer i dag en lang række forskellige registre til at distribuere grunddata. Som følge af øget efterspørgsel efter grunddata, er der et stigende pres på registrene for at levere de efterspurgte grunddata til brugerne.

Da flere af de eksisterende registre samtidig er tæt på at være teknisk forældede, betyder det, at de eksisterende registre ikke altid kan levere de ønskede data lige så hurtigt, som brugerne ønsker det. En fælles distributionsløsning forventes at kunne imødekomme brugernes behov for at hente grunddata nemt, hurtigt og pålideligt og med færrest mulige omkostninger. Endvidere forventes omkostninger til drift, vedligehold og modernisering af de eksisterende registre hos de registeransvarlige myndigheder at kunne spares ved etablering af den Fællesoffentlige Datafordeler. Den Fællesoffentlige Datafordeler er en del af det fællesoffentlige grunddataprogram.

Scroll til toppen