Livet er ikke til softball…

Livet er ikke til softball…

Jeg skrev et par tanker på min FB-profil: ”Allan Ohms. Interessant. Jeg er ved at være klar over, at jeg har brugt 59 år på at finde ud af, at livet spilles efter mere hard core regler end jeg troede. Føler mig nok en anelse naiv, men er glad for, at jeg dog har opdaget det – nu. Synes det er synd, men OK that’s the game. Rigtig mange er sig selv nærmere end jeg faktisk troede. Og det er sikkert ikke deres fejl. Det er bare mig, der er sent opfattende. Min nye erkendelse sætter mange ting i et andet perspektiv. I vil høre nærmere. Skal lige have bearbejdet det. Jeg vil nok være en anelse mere realistisk. Nogle vil måske mene skeptisk. Det ærgrer mig. Men – OK måske handler det om at være en anelse mere realistisk – jeg ville sige en anelse mere kold i røven. Kys kærlighed – næ, jeg mener med venlig hilsen jeg vil forresten ikke citeres. Det har jeg aldrig sagt… Plasticverden”.

Det førte til en række gode kommentarer. Dem har jeg brugt til at tænke videre. Kernen i mit skriv er, at det for mig var en aha-oplevelse at indse, at livet i virkeligheden er for hard core-spillere. Eller skulle jeg hellere skrive, at verden leves af hard-core-people? Nej, det bliver noget vrøvl. Der er mange ikke hard-core, der lever et godt liv. Eller?

Forleden talte jeg med en kunstmaler. Fik et kig ind i hans liv. Kunstneren er blød. Har et meget anderledes liv. Ikke noget let liv. Han har også stødt sig på det. Økonomisk og menneskeligt. Men han er ikke hård. Måske ensom på en vis måde. Ensom med blødheden? Aleneheden?

Hvad er det, jeg mener? Måske er det konfrontationen med min naive forestilling om et liv med plads til større medmenneskelighed? Mindre brutalitet? Jeg synes pladsen bruges af de hårde. Og der sker meget, som ikke burde ske. Det jeg kalder for det hårde.

Når f.eks. Justitsministeriet er fem måneder om at ekspedere et brev.
Når en dommer siger, at en så vigtig sag som et mægle mellem to forældre, der bruger deres børn om gidsler skal klares på under tre timer.
Når en højesteretsdommer udmåler ensagsomkostninger, der er ti gange lavere end det honorar vedkommende selv beregner sig i en voldgiftssag.
Når en advokat går med snuden i vejret og hænderne i andres lommer.
Når en borger bliver knust under statens damptromle, og ingen gider sige fra.
Når et Advokatsamfund bliver fornærmet over kritik.
Når en læge taler ned til et sygt menneske.
Når en journalist løber med en kvart vind.
Når en billist kører vanvittigt i et mordvåben.
Når en fagforeningsmand mishandler egne medlemmer.
Når en kommune behandler et sygt menneske som en Legoklods.
Når en leder på et plejehjem kaster et dement menneske rundt i systemet.
Når en bank forhøjer renten til over 20%, for et menneske, der søger gældssanering.
Når en anden bank glemmer, hvad der blev lovet og sætter tommelskruer på en kunde.
Når en stor virksomhed tromler en lille.
Når en chefredaktør misbruger sin adgang til avisens lederplads.
Når erhvervsfolk laver en mestergris.
Når en samarbejdspartner fortæller en historie, som ikke er sand.
Når en kollega rejser kritik i krogene i stedet for face to face.
Når penge betyder alt.
Når en toppolitiker ikke gør, hvad hun/han kan gøre.
Når der trækkes i trådene efter ”noget-for-noget-devisen.
Når mange er sig selv nærmere end jeg troede.
Når vi ikke orker at sige fra.
Når…. og
Når…. og
Når….

Magt korrumperer. Meget magt korrumperer meget. Der er for meget af det, ikke? Godt spørgsmål. Hvad er det for noget. Og: hvad vil jeg bruge min nye erkendelse til?

Skal jeg holde op med at tro på det gode? Nej. Findes det? Ja, det gode findes da bestemt. Måske ikke så mange steder, som jeg troede? Måske heller ikke i mig selv? Pas på de blinde pletter. Vær mere realistisk? Hvorfor det? Det er jo overgivelse til den forkerte side. Lad dem syde i deres egne fortrædeligheder. Jo, men har de ikke for megen magt? Jo.

Op på hesten. Jo tak, men hvem ser jeg. Er min konklusion så, at den gode verden er en utopi? Det vil jeg lige tænker over.

Hvad mener du?

  • Lotte Bliddal

    Kære Allan
    Det er et godt blogindlæg, du har lavet. Her i huset taler vi nogle gange om, at det er de mennesker, som er ligeglade med andre mennesker, og som formår at lave alliancer på kryds og tværs samtidigt med, at de alt andet lige giver køb på nogle værdier, som vi anser for grundlæggende og fundamentale, som kommer frem i verden (at komme frem = magt og penge).
    Det er altså trist at gøre sig disse erfaring. Men jeg vil ikke ændre mig – jeg hader tanken om at skulle gå på kompromis, og min retfærdighedsfølelse driver mig. Jeg ville føle mig som værende spærret inde i et fængsel, hvis jeg skulle underkaste mig disse spilleregler. Det vil du helt sikkert også.
    I mine nedtrykte øjeblikke får jeg lyst til at løbe skrigende bort. I mine euforiske øjeblikke er jeg ikke til at skyde igennem. Disse fakta har jeg valgt at leve med – så betyder magt og penge ikke så meget i forhold til den frihed, jeg oplever, når jeg gør de ting, som jeg tror på.
    Op på hesten, søde – vi er mange, som inspireres af dit engagement og mod på tilværelsen 🙂
    De kærligste hilsner
    fra Lotte

    • allanohms

      Tak Lotte. Ja, vi ser ens på det.

  • Hej Ohms,

    En helt god verden vil altid være en utopi, men et helt godt sind er heldigvis en realitet. Man bestemmer helt selv hver dag hvordan man vil se på verden. Om man vil slås med den eller slås for den. Jeg har altid været inspireret af hvordan du gang på gang formår at gøre det sidstnævnte. Bliv endelig ved med det.

    Hvad angår den direkte brutalitet som at slå ihjel og anden grov kriminalitet, så har jeg ikke megen erfaring eller råd til hvordan det kan håndteres. Her gør jeg mig blot dybt taknemmelig for at jeg ikke bliver udsat for den. Jeg tænker nogle gange på alle de situationer der bør løses, og hvor magtesløs man kan føle sig overfor dem. Her er det op til den enkelte hvad man vil gøre med ens liv for at skabe indflydelse. Men uanset hvad man vælger at gøre med det liv, man har fået stillet til rådighed, så bør et hvert menneske forsøge at gøre sit bedste og opnå forståelse overfor næsten. Nogle lærer det hjemme fra og andre lærer det aldrig. Men man kan altid lære det.

    Jeg er helt enig med det, der står i det røde billede ovenover. Når en person siger noget grimt til mig og jeg får det dårligt over det, så har jeg fundet ud af, at man selv kan styre sin mentalitet. I det øjeblik jeg mærker den ubehagelige følelse i maven, så fanger jeg mig selv, stopper op og tænker over hvorfor jeg egentlig har det dårligt. Hvis det skyldes en anden persons dårlige handling, og jeg ved at jeg ikke har gjort noget forkert, så forsøger jeg at lægge følelsen fra mig og tænke på, at jeg ikke behøver have det dårligt over en andens dårlige attitude. Verden vil altid være hård, men spørgsmålet er om man vil lade sig slå ud eller rejse sig endnu stærkere. Og med stærkere mener jeg ikke magt og penge men forståelse og overskud. Forståelse for, at ikke alle har lært medmenneskeligheden at kende, og overskud til at lære dem det med et smil.

    Knus, Julie

    P.s. spørg mig ikke om hvordan dette billede jeg tog af et par tvillinger passer ind, men hver gang jeg kigger på det vækker det et væld af glade tanker i mig, så ville lige dele det…. 🙂

    • allanohms

      Tak søde.

  • Ok, kunne ikke lige uploade billedet af en eller anden grund, men så må du se det en anden gang. 🙂

  • www.doyle.dk

    The good in life is something to strive for Allan.
    Vh,
    The baker’s morn mus.

Scroll til toppen