Hvorfor ved min advokat ikke om jeg vinder min sag?

Hvorfor ved min advokat ikke om jeg vinder min sag?

Hvordan ender retssagen? Hvorfor er det svært at forudsige, hvordan resultatet bliver i retten? Det overrasker mange, når vi som advokater ikke kan forudsige udfaldet af en retssag med bare nogenlunde sikkerhed. Hvorfor dog ikke? Vi er dog specialisterne. Jeg har et bud på en forklaring.

EKSEMPEL

Først vil jeg lige give et eksempel. Hovedreglen er, at en sag kan køre i to instanser. Starter sagen i byretten, kan den normalt ankes til landsretten. Starter den i landsretten, kan den normalt ankes til Højesteret. For principielle sager kan der gives særlig tilladelse til at en sag fra byretten, der er anket til landsretten og afgjort der, også kan bringes for Højesteret. Lad os nu tage sådan en sag. Vi kalder sagens parter for A og B. I byretten er dersom hovedregel kun en dommer. Lad os sige, at A vinder sagen over B. Så står det 1-0.

B anker sagen til landsretten. Her er der i civile sager tre dommere. Lad os nu sige, at B vinder sagen med dommerstemmerne 2-1. Så har A vundet en gang og B har vundet en gang. På dette tidspunkt har fire dommere set på sagen. To dommere har givet A ret og to dommere har givet B ret. Lad os nu antage, at A får lov til at bringe sagen for Højesteret.

I Højesteret medvirker som hovedregel 5 dommere. I nogle sager helt op til 15 dommere. Lad os nu antage, at A vinder sagen i Højesteret med dommerstemmerne 3-2.

RESULTATET

A fører samlet 2-1 over B. Der har nu været ni dommere på sagen, heraf fem dommere i Højesteret. De anses for at være nogle af de bedst begavede jurister i landet. AF de ni dommere har 5 givet A medhold og 4 har givet B ret.

Eksemplet viser vel meget godt, at det er svært at forudsige udfaldet. Ingen kan bebrejde hverken As eller Bs advokat, hvis de har været forsigtige om prognoserne. Det er faktisk ganske svært at give sikre prognoser.

DERFOR ER DET SVÆRT

Hvorfor er det så så svært? Fordi jura ikke er en eksakt videnskab. De helt klare sager, hvor udfaldet kan forudsiges med 102% kommer næsten aldrig for domstolene. Jo mere tvivlsomme sagerne er, desto større er behovet for at få en endelig afgørelse fra uvildig side. Her spiller det jo ind, at retssagen er en mere civiliseret form end f.eks. duellen kendt fra det vilde vesten. Når vi går til domstolene er det som regel udtryk for, at alle andre muligheder er brugt op.

Jeg vil pege på et andet interessant element: dommere er mennesker. Det lyder banalt, men det er vigtigt. Når dommeren har en dårlig dag, så øges risikoen for en dårlig afgørelse. Har konen sparket dommeren i sjælen ved morgenbordet, så kan det forplante sig helt ned i resultatet af dommerens arbejde. Og det kan jo være svært at forudsige, om dommeren har en god eller en dårlig dag.

Et andet vigtigt aspekt er: hvordan når dommeren sit resultat? Mange tror, at dommeren først læser materialet, så lytter til advokaterne og derefter kommer dommeren frem til resultatet. Lidt karikeret: Sagens materiale viser ”4” og ”1”. Advokaterne forklarer, at 4+1 = 5. Ergo må dommen lyde på 5. Stor er forbavselsen derfor, da dommen lyder på ”4”! Hvordan gik det nu lige til? Forklaringen er igen det menneskelige aspekt. Dommeren er ikke en maskine. Dommeren lader sig påvirke direkte og indirekte. Det hele indvirker på den dom, der bliver resultatet. Dommeren har på et eller andet tidspunkt dannet sig en mening om, at denne sag skal ende sådan og sådan. I eksemplet har dommeren på et tidspunkt sagt til sig selv: Det her bliver 4”. Men hvad gør dommeren så ved, at han eller hun kun har et 4-tal og et 1-tal? Det kan da kun blive 5? Nej. Dommeren kigger nu efter med lup. Vender og drejer, fortolker og oversætter og når måske frem til, at 4-tallet i virkeligheden af forskellige grunde kun er 2,8. Og 1-tallet er måske slet ikke et 1-tal, men 1,2. Og så passer pengene, for ingen kan nægte, at 2,8 + 1,2 = 4!

Dommerens indre overvejelser er uransagelige og de kan sjældent tydes i dommenes præisser. Kun få advokater har læst videre til tankelæsere og derfor er det svært for advokaterne at dedikere resultatet og forklare det. Dermed er det også svært at tilråde eller fraråde en anke.

Undersøgelser har vist, at dommere lader sig påvirke af sult, træthed, humør, advokater, verden og utvivlsomt meget mere. Jeg kalder det ”dommeren er et menneske, ikke en maskine”. Det har store fordele, men giver visse usikkerheder og ulemper. Alle gode dommere er beviste om det og arbejder så objektivt som muligt, men ingen dommer benægter, at det menneskelige element er afgørende.

Hvis din advokat ikke tør forudsige udfaldet af en retssag med sikkerhed, så er det altså normalt velbegrundet.

  • Morten Thøgersen

    Man kunne måske tilføje: advokater er også mennesker, og derfor underlagt samme betragtninger.

    • Ao

      Morten det er jeg enig i. De er bare ikk dommere. Mvh Allan

  • Dd

    Kære Allan Ohms, 

    Jeg påskønner dit store arbejde med oplysning – også om nuancerne ved retssager. Jeg er helt enig med dig i, at som advokat er det umuligt at give klienterne svar på, om de vinder eller taber. For det er de færreste sager, heldigvis, der ender i Retten. 

    Inden for nogle områder, som f.eks. person- familieret- og arveret er der mange følelser involveret, så der er nok endnu flere sager der ender i Retten, men indenfor de områder er det endnu sværere at “spå” om resultatet, fordi hver sag handler om den konkrete familie og som også ifølge lovgivningen skal foregå efter en konkret vurdering / fortolkning dvs. fra sag til sag – selvfølgelig indenfor lovgivningens rammer, lovens ord,  budskaber og hensigter. 

    Men at domme afhænger af “dommerens dårlige / gode dag” har jeg endnu aldrig tænkt som advokat i mange retssager igennem 6 år. Og det er ikke fordi jeg har vundet ALLE sagerne. Min oplevelse er – i al ydmyghed – at de danske dommere har båret præg af at være trænet til at være Opmærksomme og Juridisk korrekte, omhyggelige og kompetente, som vi – som advokater og mennesker – håber på. Endda i en grad, så jeg selv ville være helt tryg ved at få pådømt en sag ved de danske domstole! Jo, vel, jeg har set fejl hos en enkelt dommer,  (som skulle stoppe som dommer umiddelbart efter sagen) , et enkeltstående bevis på at ja, dommere og advokater er selvfølgelig mennesker. Men generelt er jeg så tilfreds med dommerne ved de danske domstole, at jeg har tiltro til deres træning i at være Dommere, juridisk faglige og nøgterne. Og det i øvrigt hvilket køn de har haft eller hvilken trosretning de har dyrket. 

    Jeg synes den danske dommerstand er ekstremt kompetent og omhyggelig! Det betyder dog ikke, at jeg kan give mine klienter nogen klare svar om udfaldet af deres sag, – ingen kender dagen før solen går ned – og jeg er helt enig i, at jura er IKKE en eksakt videnskab – selvom mange tror det. Mange sagers udfald har mest at gøre med bevisførelsen og de mennesker der afgiver forklaring, hvilket man aldrig ved hvordan virker på forhånd. Tak, for at du skriver om det og gør det synligt! Det er kun dårlige advokater, der er indbildske og giver konkrete bud på “vinder-taber”- kalkulen. 

    Mange venlige hilsner
    Dea Dorothea Deleuran 
    Advokatfirmaet Dalgas & Deleuran   

  • Tusinde tak for at forklare retsgangen, så almindelige mennesker kan forstå det! Det synes jeg bestemt, at der er brug for, for det er som regel dem, det hele handler om, der ender med at være en uvidende brik i et stort puslespil, og de kan vinde eller tabe sagen uden at være klar over, hvorfor udfaldet blev som det gjorde og måske endda også være uforstående over for, hvorfor advokaten ikke kan sige, hvordan deres chancer for at vinde sagen er.

    Jeg giver dig fuldstændig ret i, at man skal se dommere som mennesker og ikke robotter, og selvfølgelig er det menneskeligt at fejle, og det kan ske for enhver, men jeg mener dog, at jo højere end stilling man besidder, desto bedre skal man være til at sætte sig selv og sine behov til side i sit professionelle embede. At en dommer har en dårlig dag BØR ikke være skyld i, at en uskyldig fx bliver dømt eller at en skyldig for en for mild straf, eller hvad det nu kan være. En læge kan fx heller ikke lade en patient dø, hvis lægen kunne have reddet patienten ved bare at være en smule grundigere og så komme med det argument, at han havde en dårlig dag.

    Så som sagt vil jeg bestemt mene, at jo højere et embede man har, desto bedre skal man være til at lægge privatlivet fra sig, når man træder ind ad døren.

  • john

    Det er nok rigtigt hvad du skriver. Spørgsmålet er om det er rimeligt når en advokat tager 2-3-4 tusinde kroner i timen + moms. OG – de fleste advokater snyder med timerne, – så deres timeløn ligger nok mellem 4 og 8 tusinde… Jeg har en advokat der lige nu står til en timeløn på 10.000,- for usædvanlig dårlig rådgivning… det er vanvittigt.

Scroll til toppen