Det dufter lysegrønt af græs…hvor er det fantastisk!

Det dufter lysegrønt af græs…hvor er det fantastisk!

En glad beretning – om naturens tilbud – en onsdag i maj.


Det var mørkt og regnfuldt. Så kom solen og det klarede op. Lige for lidt siden. Jeg gik en tur med min iPhone og tog nogle billeder og gav mig tid til at indsnuse og opleve naturen. En af vores søde præster, Linda Frederiksen, skrev i dag: ”Livet er noget, vi må tage vare på og passe og pleje – ligesom vi også skal passe og pleje vores haver og hele den storslåede og smukke natur, der er på vor jord.

Hvis ikke vi passer på naturen, dør den. Og hvis vi ikke passer på livet, forsvinder det”. Ja. Og så gik jeg på havevandring med Holger (min kat). Solen skinnede og vi lunede os i den. Holger drak af vandpytterne, jeg satte mig ned og tog billeder. Stillede mig på en stol og tog flere. Sikke en stjernestund.

Linda gjorde også opmærksom på Carl David af Wirsén 1889 og Johannes Johansens skønne salme – prøv lige og læs med her:

Det dufter lysegrønt af græs
i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs
og reder urtesenge.
Guds sol går ind
i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer.

Hør fugletungers tusindfryd
fra morgen og til aften!
De kappes om at give lyd,
der priser skaberkraften.
Hvert kim og kryb
i jordens dyb
en livsfryd i sig mærker
så høj som himlens lærker.

Se, blomsterflorets farvepragt
gør alle ord forlegne.
Kong Salomon i kroningsdragt
misundeligt må blegne!
Alt smukt, vi ved,
al kærlighed,
den mindste fugl og lilje
er, Gud, din skabervilje.

Det var bare det – jeg ville skrive…hvad mener du egentlig om det? Tænker du (nok) over det, naturen giver. Det naturen er. Det naturen kan. Er vi gode nok til at indsnuse naturens “nu”. Husker vi at nyde det – lige her og nu. Tager vi det for selvfølgeligt. Er vi blevet forkælet-blinde. Eller vil vi bare ikke. Eller kn vi bare ikke. Eller- ja hvordan skal jeg nu formulere det uden at omme til at lyde som en trættekær skolelærer fra før århundredeskiftet…lad mig lig fintænke over det. Tak.

Og – så er jeg blevet spurgt: Hvor blev Holger af? Det er da et godt spørgsmål, så jeg iler med at sætte ham ind. Her. Og så sender jeg tak til Susanne, som er mester for vores dejlige have. En sand mester.

  • Helene

    Smukt:-) Men hvor var Holger?

    • Ao

      Tak Helene. Holger – ham sætter jeg lige ind 😉

  • Charlotte Svane

    Kære Allan…. sådan har jeg det så ofte. Jeg går tur i min have HVER dag. ja måske lige undtagen de vintre, hvor der lå godt ½ meter sne over det hele, men som udgangspunkt. Om det er aften eller morgen eller nat – det er lige meget. Nogle gange stiger jeg ud af bilen, når jeg kommer hjem fra kontoret og går direkte ud i haven, men oftest foregår det i min morgenkåbe med kaffen i hånden. Jeg stor-snuser, bider morgen kulden i mig og finder en solstråle. Jeg ser dugdråberne, hører fuglene, vander måske lidt, men for det meste snuser jeg bare om morgenen. Jeg nyder det. Nuet. Den forandring, der sker fra dag til dag i slowmotion, men som stadig kommer bag på en. Pludselig er der en spire! eller en knop! Storartet. Den må jeg følge.

    Der er den mest fantastiske friske luft om morgenen. Og jeg nyder det. “Grønt er godt for øjnene”, var der en, der fandt på at sige. Det er ganske vist (var der ihvertfald også en, som sagde), men uanset hvad, så jeg er sikker på, at det er allerbedst for sjælen. jeg lader op eller gearer ned. Fra nuet til nuet.

    Og så en lille episode her fra overdrevet:Sådan var det også en lørdag efterårsmorgen for et par år siden. Det var sådan en fantastisk morgen. Der duftede af jord, himlen var klar blå, som den kun kan være om efteråret, og fuglenes sang var ovre for det år.Så der burde være stille. Det er der normalt herud, hvor jeg bor.Men….jagtsæsonen godt i gang, så det pev med kugler nede i mosen kunne jeg høre. Dér stod jeg så og snusede og nød min kaffe, da der pludselig kom en and dalende ned fra himlen, lige forbi mit hoved og landede 5-6 meter fra hvor jeg stod. Klart den var blevet skudt, og jeg kunne høre, at den ikke havde det godt. Kort fortalt, så havnede den på mit spisebord dagen efter……

    • Ao

      Kære Charlotte Tak for et meget smukt skriv. Det er godt du gør sådan. Lad os nyde det.

Scroll til toppen