Roskilde Festival er vigtigere end den private ejendomsret – en kommentar til CEPOS

Roskilde Festival er vigtigere end den private ejendomsret – en kommentar til CEPOS

CEPOS (en borgerlig-liberal tænketank) har udgivet notatet ”Roskilde Festival – vigtigere end den private ejendomsret”? Dette spørgsmål har jeg i overskriften vendt til et udsagn: Ja, Roskilde Festival er vigtigere end den private ejendomsret. Jeg vil kommentere CEPOS’ notat og konkludere, at der i den konkrete sag er god grund til at lade hensynet til bl.a. Roskilde Festival veje tungere end hensynet til en virksomhed, der holder på et stykke jord bare fordi man vil forsøge at udnytte festivalens afhængighed af jorden.

CEPOS mener, selvom det pakkes lidt ind, at formålet med ekspropriationen alene er at hjælpe Roskilde Festival, som man betegner som en ”privat virksomhed”. Man anfører, at ”…kommunalbestyrelser har nær ubegrænset mulighed for at ekspropriere til realisering af en lokalplan, som der er politisk enighed om, tjener almene samfundsmæssige hensyn – selv når eksproprieringen sker til fordel for en bestemt privat aktør”.

CEPOS kritiserer så loven. Det er forkert, at ”man i et retssamfund kan blive tvunget til at afstå sin jord til fordel for en privat erhvervsvirksomhed eller forening”. Her misbruger CEPOS ordet ”retssamfund”. Der er ingen grund til at mistænkeliggøre samfundet som led i egen argumentation. Et ”retssamfund” er karakteriseret ved at regeringen og den offentlige forvaltning, herunder politiet, er under demokratisk kontrol, og at domstolene fungerer uafhængigt af regeringen. Alle borgere har nogle grundlæggende rettigheder og friheder og pligt til at overholde lovgivningen. Alle borgere har krav på at blive behandlet rimeligt og efter loven af administrative myndigheder og domstole. I retssamfundet handler den udøvende magt under demokratisk kontrol og samfundets domstole fungerer uafhængigt af centraladministrationen. Retssamfundets borgerne har visse fundamentale rettigheder og friheder, men også pligten til at overholde landets love. Borgerne har desuden krav på en retfærdig behandling hos de administrative myndigheder og hos domstolene.

Som oftest er retssamfund også et liberalt demokrati. Men mens det liberale demokrati har retssamfundet som sin forudsætning, behøver et retssamfund ikke at være et demokrati.

Et af de fundamentale principper for retssamfundet er magtdelingsprincippet, der blev udtænkt af filosoffen Charles Montesquieu i oplysningstidens Frankrig. Det er en samfundsmodel, der deler statsmagten i tre af hinanden uafhængige grene: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. De tre magters opgave er blandt andet at føre kontrol med de to andre; således skulle det ikke være muligt for en af dem at overskride sine myndighedsbeføjelser uden at blive stillet ansvarlig derfor af de to andre. Det ville ifølge Montesquieu skabe en balance mellem statsmagterne.

Et andet princip er folkesuverænitetsprincippet, der har rødder tilbage til Jean-Jacques Rousseau. Den lovgivende magt vælges af folket og sætter grænserne for hvad den dømmende magt kan foretages sig. Gennem parlamentarismen har folket desuden kontrol over den udøvende magt.

Retssamfundet karakteriseres desuden ved, at dets borgere har en række frihedsrettigheder, hvoraf ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed er de mest fundamentale.
Retssikkerheden er det vigtigste værn for borgerne i retssamfundet. Den skal sikre borgerne de rettigheder, de ifølge loven har krav på. Legalitetsprincippet er med til at sikre en høj grad af forudsigelighed, idet borgeren ikke risikerer afgørelser, som der ikke findes et retmæssigt grundlag for.

Endelig er der i et retssamfund lighed for loven. Det vil sige, at race, etnicitet, køn og sociale status ikke er faktorer, der tillægges betydning ved domstolenes afgørelser og at afgørelserne ikke er baseret på vilkårlighed, men har baggrund i loven.

CEPOS kan vel ikke i alvor mene, at foranstående ikke er opfyldt i Danmark?

CEPOS hævder så, at ”de hensyn, der kan begrunde et så intensivt indgreb, ikke er
defineret ved lov men derimod afhænger af det gældende politiske flertal”.
Hjemmel til ekspropriation findes i Planlovens § 47: ”Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt”.

Efter planlovens § 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller privates rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Ekspropriationens lovlighed refererer til grundlaget for ekspropriationen, dvs. at der foreligger en lokalplan. Ekspropriationens nødvendighed dækker over flere delelementer, hvor der bl.a. lægges vægt på:
• proportionaliteten i det foretagne indgreb,
• den retlige og fysiske (arealmæssige) nødvendige afgrænsning i forhold til ekspropriationens formål,
• den tidsmæssige sammenhæng mellem ekspropriationsbeslutningen og opfyldelsen af formålet med ekspropriationen,
• grundejerens mulighed for selv at realisere formålet med ekspropriationen.

Ekspropriation efter § 47, stk. 1, 2. led, kan ske til virkeliggørelse af den detaljerede planlægning i en lokalplan/byplanvedtægt. Det er en forudsætning for anvendelse af ekspropriationsbestemmelsen, at lokalplanen konkret beskriver den anvendelse/bebyggelse, hvortil der ønskes eksproprieret. Ekspropriation efter rammelokalplaner er ikke mulig.

Ekspropriation på grundlag af en lokalplan/byplanvedtægt forudsætter, at ekspropriationen er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen. Det er en betingelse for ekspropriation, at det er nødvendigt for kommunen at få rådighed over det pågældende areal, f.eks. fordi der skal udføres anlæg på arealet. Det er desuden en betingelse, at den konkrete anvendelse af det pågældende areal er nært forestående.

Kravet, om at ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen, indebærer, at ekspropriation ikke kan finde sted, hvis ekspropriationsformålet kan realiseres på en for ejeren mindre indgribende måde, eller hvis ejeren – bortset fra offentlige formål – selv kan og vil realisere ekspropriationsformålet.

Enhver vil heraf kunne forstå, at CEPOS jo tager fejl, når man siger, at ekspropriation ”afhænger af det gældende politiske flertal”. Jo – naturligvis skal der være et flertal – men det er bare ikke tilstrækkeligt. Et flertal kan ikke ekspropriere, hvis foranstående – mangeartede – betingelser ikke er opfyldt.

CEPOS hævder, at det er betænkeligt, at der er interessesammenfald mellem Roskilde kommune og Roskilde Festival. Det er forkert. Uanset interessesammenfald skal betingelserne være opfyldt og er de ikke det, så griber domstolene ind. Det viser praksis. Jeg vil sige det sådan: Når ekspropriation sker på lovhjemlet grundlag vil det ikke kunne undgås, at der mellem den eksproprierende kommune og den/det til hvem der eksproprieres til fordel for har et interessesammenfald. Interessesammenfaldet er lakmusprøven, trin 1, en der er flere trin i prøve, jf foran.

CEPOS efterlyser en lovtekst med objektive ekspropriationskriterier. Det ved CEPOS godt er en umulig fordring, men politisk kan den for ukritiske lyde plausibel. Enhver juridisk praktiker ved, at det vil være ganske umuligt at opstille objektive kriterier som ønsket.

CEPOS nævner, at den anerkendte professor dr. jur Peter Pagh for den eksproprierede gartner har lavet et responsum, hvor konklusionen er, at betingelserne for ekspropriation ikke er opfyldt. Jeg kan ikke kommentere på dette, da CEPOS ikke linker til notatet, som jeg ikke har kunnet finde på nettet. Det undrer mig, at man ikke linker, men kun påberåber sig nogle få – af CEPOS udvalget – passager fra dette responsum, men uden adgang til kontrol af præmisserne.

CEPOS konkluderer, at ”den opstramning af ekspropriationspraksis, som de borgerlige partier vedtog i 2009 ikke er slået igennem, og at den private ejendomsret fortsat tilsidesættes til fordel for andre private”. Det er konklusion, der er vildledende. Opstramningen i 2009 gik på noget andet – nemlig ønsket om at man – trods saglige grunde hertil – ikke længere ville tåle ekspropriation til byplanmæssige udvikling (kommuneplanshjemmelen). Men man ønskede ikke at stramme op omkring den helt anderledes del: ekspropriation med hjemmel i lokalplaner.

Rent vrøvl bliver det, når CEPOST i konklusionen anfører, at ”yderligere er Roskilde-sagen et eksempel på, at ekspropriationsprocedure iværksættes, til trods for at de øvrige betingelser for ekspropriation om proportionalitet og nødvendighed, herunder tidsmæssig aktualitet, kun tvivlsomt er opfyldt. Dette er yderst kritisabelt og betænkeligt for borgernes retssikkerhed, særligt når ekspropriationen tilsyneladende sker på direkte opfordring eller initiativ fra den, som der eksproprieres til fordel for”.

Her går CEPOS i selvsving. Der er intet kritisabelt i – hvis vi altså lægger CEPOS tanke til grund – at ekspropriationen udspringer af et ønske fra den, der måske mest ønsker den: Roskilde Festival. Jeg spørger: hvis nu Roskilde kommune har fået idéen, er det så helt OK ifølge CEPOS? Eller er det ligeså forkert? Det afgørende er ikke hvem der ønsker hvad, hvem der får idéen, hvem der har interessen.

På grundlag af praksis gælder der en række almindelige betingelser, herunder at ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet i den konkrete situation. Dette er efter min mening klart opfyldt her, men ikke i alle sager. Udover at efterprøve det retlige grundlag for ekspropriationen kan Naturklagenævnet som klagemyndighed også prøve det kommunale skøn, dvs. om ekspropriationen er rimelig i den konkrete situation. Med ordene ”væsentlig betydning” i § 47 stk. 1 understreges, at ekspropriationen ikke alene skal ske af hensyn til virkeliggørelsen af lokalplanen, men at ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen. Dette kriterium er efter min mening opfyldt. Anvendelsesområdet for § 47 er ikke alene ekspropriation til offentlige formål, men i det hele til virkeliggørelse af planen, herunder også til fordel for andre offentlige myndigheder eller private. Men kravene til begrundelsen for nødvendighed skærpes ved ekspropriation til fordel for private,
CEPOS anbefaler følgende:

1. Planloven (samt anden relevant lovgivning) ændres således, at ekspropriationer som det klare udgangspunkt ikke kan ske til private formål, og under alle omstændigheder kun kan gennemføres, hvor den er bydende nødvendig.
2. Forud for en ekspropriationsbeslutning skal myndigheden udarbejde en skriftlig redegørelse, som dokumenterer, at beslutningen er truffet i overensstemmelse med god forvaltningsskik, herunder at beslutningen er saglig, nødvendig og proportional.
3. Det skal påhvile det offentlige at løfte bevisbyrden for, at ekspropriationen er sket til offentlige formål, er saglig, proportional og relevant.
4. Fra lovgivers side opstilles der objektive kriterier for, hvilke ”hensyn til almenvellet” der kan tillade ekspropriering. Er to boldbaner eksempelvis nok til at gennemføre en ekspropriation?
5. Der indføres omkostningsgodtgørelse i ekspropriationssager, så borgere og virksomheder ikke på forhånd opgiver at gøre deres ejendomsret gældende. En sådan form for økonomisk kompensation ville både give borgerne mulighed for at få den fornødne sagkyndige bistand, men vil også have en selvregulerende præventiv effekt på den kommunale sagsbehandling.

Mine kommentarer hertil:

1: Sådan er det allerede i dag efter gældende retspraksis.
2: Sådan er det allerede i dag efter gældende retspraksis.
3: Sådan er det allerede i dag efter gældende retspraksis.
4: Uigennemførlig i praksis. Hvilket CEPOS godt ved.
5: Enig.

Læsningen af CEPOS’ notat efterlader indtrykket af, at en borgerlig-liberal tænketank naturligvis skal levre spiselig input for medlemmerne og for sponsorerne. Desværre betyder det, at CEPOS kommer til at lægge navn til et ensidigt partsindlæg. Her havde ellers været en god mulighed for at reflektere fornuftigt og til gavn for CPOS’ overordnede formål.

Når CEPOS nu kaster sig over Roskilde, så kommer det til at virke usagligt og ensidigt. Der er i notatet udeladt mange relevante betragtninger omkring fortiden, opløbet og betydningen af lokalplan 538 (som bygger videre på lokalplan 118 fra 1991). Det er jo tankevækkende, at CEPOS f.eks. er meget optaget af udlicitering. Roskilde Festival er jo et godt eksempel på nutidens udlicitering. I 1971 manglede man musik i Roskilde. Nogle græsrødder startede en festival. Andre kom til og i dag har vi Nordeuropas største kultur- og musikfestival. En non-profit organisation, der består af godt 25 fastansatte og tusindvis af frivillige. Foreningen Roskilde Festival, der står bag Roskilde Festival, sørger hvert år for, at overskuddet fra festivalen går ubeskåret til humanitære og kulturelle formål. Der er uddelt 150 millioner kroner til velgørende formål. Danmark er brandet i hele verden. Turismeindtægter er markante og det samme gælder omsætningen lokalt og regionalt. Foreningslivet lever i vid udstrækning af dette. Der varetages en række opgaver, som i gamle dage blev varetaget af det offentligt. Roskilde Festival er ikke en traditionel erhvervsvirksomhed, men en vigtig samfundsspiller.

Mener CEPOS virkelig, at samfundet skal være afskåret fra at bidrage med udviklingsmuligheder? Sagen er jo i den konkrete sag sat på sodisen, fordi det er ubestridt at gartneren ikke selv bruger jorden til andet en prispresser i et forsøg på at opnå en leje, der er markant højere end markedsniveauet. Taber vores samfund ved at én virksomhed får penge til at købe jord, der kan ligge brak på den anden side af gaden, hvis det kan sikre et for en byudvikling vigtigt tiltag?

Er CEPOS så liberalistisk, at man vil vedstå, at der er tale om en beskyttelsesværdig interesse, når n virksomhed som her åbenbart udnytter en position, der er oparbejdet af frivillige igennem 30 år?

Læs CEPOS’ notat her

Klik for yderligere information:

Et svar om “advokat-vrøvl i Roskilde-Sag”

Festivalen, gartneren, en politibetjent, dansk middelmådighed – og den dovne presse

Forvrøvlet forsvar for en gartner

Roskilde Festival er vigtigere end den private ejendomsret

Roskildes mest upopulære mand – nu er naboerne trætte af gartenren

Lovecamp – spiller forfulgt uskyldighed

Er lovecamp en forretning – eller rent nasseri ?

Læs eventuelt om mediation og konfliktmægling

Læs også Roskilde Avis: Naboerne trætte af gartneren

Læs også: Derfor er jeg på Roskilde Festival – igen i år

Elsk en roma:

Roskilde på Berlingske:

Roskilde Festival

Derfor elsker Roskilde Roskilde

  • Som jeg ser det, er det kun ud fra et juridisk synspunkt, at man kan argumentere for ekspropriationen (jeg kan i hvert fald ikke anfægte paragrafrytteriet). Jeg vil dog ikke lade mig binde af en lovgivning, da denne trods alt kan ændres. Derfor vil jeg gerne høre argumenter for den nuværende lovgivning, som ikke blot er en henvisning til paragraf 47 eller lignende.
    Ud fra et politisk/ideologisk synspunkt bryder jeg mig ikke om, at man tager andres ejendele eller ejendom – heller ikke når man siger, at det er i almenvellets interesse.
    Økonomisk ser jeg heller ikke almenvellets interesse som et validt argument. Uden at vi skal ud i for indviklet økonomisk teori vil jeg påpege Arrows umulighedssætning, som netop viser, at i en sag som denne vil et begreb som almenvellets interesse være et lidt flyvsk begreb. http://en.wikipedia.org/wiki/Arrow%27s_impossibility_theorem Endvidere ser jeg ikke, hvordan det for Roskilde eller for festivalen for den sags skyld kan være et så stort økonomisk problem, at den nuværende ejer åbenbart vurderer grunden som værende mere værd, end hvad festivalen vil give. De seneste par år har jeg i hvert fald været vidende til en festival, der sagtens kunne fungere. Tilmed får festivalen i år et areal tilbage fra grusgraven, så argumenter om pladsproblemer synes jeg er lidt søgt.

    Og jo, vi kan nok godt blive enige om, at planteskoleejeren på sin vis er en gammel sur mand, men derfor skal han stadig have ret til sin ejendom.

    • allanohms

      Hej Niklas,

      Du efterlyser argumenter for den gældende ekspropriationshjemmel. Du er modstander af retten til at ekspropriere.

      Jeg deler din reservation. Du deler tinge op i en juridisk og en politisk del og gid flere ville gøre det. Desvære har mange blandet tingene sammen, så man overfalder kommune og festival, skønt de jo ikke har ansvaret for den gældende ekspropriationslovgivning. Ansvaret hviler på den tidligere regering, der efter overvejelser valgte den nugældende Planlov.

      Det bør aldrig være for let at ekspropriere, men i et demokratisk samfund er vi nødt til at have muligheden. Ellers ville du lægge for store muligheder på privates muligheder for at blokere en nødvendig udvikling af det samfund, vi alle er en del af. Jeg har ikke stødt på argumenter, der viser, at den nugældende bestemmelse er for vidtgående. CEPOS mener det, men jeg synes ikke deres argumentation holder. Det har jeg skrevet et indlæg om på bloggen. Retspraksis viser faktisk, at domstolene griber ind, hvis kommunerne forøger at være for smarte.

      Jeg er f.eks. modstander af ekspropriation til fordel for en golfbane. Den kommer relativt få til gavn og her synes jeg ikke samfundets interesse er tilstrækkelig til at bære et indgreb. I Roskildes ekspropriation synes jeg der er saglige grunde for at prioritere samfundet over den private ejer. Den private ejer har konkret ikke brugt jorden til hans virksomhed. Man har taget hensyn til ham ved at tillade ham at fordoble virksomhedens detailsalg – selvom han ligger i et område, hvor detailsalg egentlig ikke må foregå. Dermed har man virkelig vist store hensyn. Der er relevante undersøgelser, der har påvist nødvendigheden af ekspropriationen og jeg synes den er i orden. Fordi den sikrer en udvikling af dyrskuet, festivalen, idrætten og øger sikkerhedsmulighederne. Det er min politiske opfattelse, at vores (lokal)samfund er bedst tjent med at vores “Folketing” – altså byrådet – griber ind og sikrer at en enkelt virksomhed ikke sætter sig på tværs for en objektivt set ønskelig byudvikling.

  • Poulca

    Allan Ohms,
    kan/vil du forklare baggrunden for dit stærke engagement i denne sag lidt nærmere?
    – er du advokat for Roskilde Festival eller/og Roskilde Kommune
    – er du aktiv i Roskilde Festival eller/og tilknyttede grupper eller/og medlem af kommunalbestyrelsen
    – er din holdning at jordejere, kapitalister m.fl. skal afstå deres ejendom til samfundet
    – hvorfor dine stærke følelsesmæssige udfald mod den nuværende og retsmæssige ejer af arealet?
    (ordvalg og tone er lidt usædvanligt for en erfaren advokat)
    jeg forstår ikke din argumentation for at det er rimeligt at Roskilde festival financierer kommunale anlæg – man kunne vel i stedet bruge pengene på at betale ejeren af arealet rimeligt (køb/leje) ?

    Hillerød kommune havde i 2007 ‘ikke lyst’ til at betale markedspris for privatejede arealer, som kommunen ønskede at anvende til boligbyggeri
    Hillerød Kommune eksproprierede derfor jorden til en lavere pris (‘af hensyn til almenvellet’)
    Efter en lang og opslidende sag har ejerne fornyligt fået ret og kommunen må betale ‘markedpris’
    det har medført lang tid og omkostninger + personlige problemer for ejerne at få deres ret
    http://www.sn.dk/Lodsejere-faar-millionerstatning/Hilleroed/artikel/182001
    http://www.sn.dk/Hilleroed-maa-til-lommen-over-for-lodsejere/Hilleroed/artikel/183978

    venlig hilsen
    Poul Andersen

    nej, jeg har ingen tilknytning til eller kendskab til nogle af parterne i denne sag

    • allanohms

      Til Poul Andersen

      Jeg indsætter mine svar i dit indlæg. Mvh Allan Ohms

      Allan Ohms,
      kan/vil du forklare baggrunden for dit stærke engagement i denne sag lidt nærmere?
      – er du advokat for Roskilde Festival eller/og Roskilde Kommune
      SVAR: Nej.
      – er du aktiv i Roskilde Festival eller/og tilknyttede grupper eller/og medlem af kommunalbestyrelsen
      SVAR: Nej.
      – er din holdning at jordejere, kapitalister m.fl. skal afstå deres ejendom til samfundet
      SVAR: Kun hvis det er i overensstemmelse med den lovgivning Folketinget har vedtaget.
      – hvorfor dine stærke følelsesmæssige udfald mod den nuværende og retsmæssige ejer af arealet?
      SVAR: Fordi han sidste år forsøgte at ødelægge festivalen for de, der havde betalt for at komme på Roskilde Festval. Og fordi han bruger et jordstykke kun til at presse penge fra en non-profitorgansation og en kommune.
      (ordvalg og tone er lidt usædvanligt for en erfaren advokat)
      SVAR: Jeg ved ikke hvad du bygger det på.
      jeg forstår ikke din argumentation for at det er rimeligt at Roskilde festival financierer kommunale anlæg – man kunne vel i stedet bruge pengene på at betale ejeren af arealet rimeligt (køb/leje) ?
      SVAR: Det har været forsøgt, men med samme resultat som for Roskilde kommune. Nu har Roskilde festival finansieret mange gode ting gennem årene ialt for 1560 mio kr og den er en uundværlig del af vores by og vores region og derfor holder jeg af den. Jeg er roskildenser og står op og kæmper mod urimeligheder som f.eks. at tre landsdækkende aviser i deres ledere skriver vrøvl, usandheder og fordrejninger.

      Hillerød kommune havde i 2007 ‘ikke lyst’ til at betale markedspris for privatejede arealer, som kommunen ønskede at anvende til boligbyggeri
      Hillerød Kommune eksproprierede derfor jorden til en lavere pris (‘af hensyn til almenvellet’)
      Efter en lang og opslidende sag har ejerne fornyligt fået ret og kommunen må betale ‘markedpris’
      det har medført lang tid og omkostninger + personlige problemer for ejerne at få deres ret

      SVAR: Det er godt de har fået ret. Det er retsgarantien. Samme ret har Keld Bjergegaard. Jeg kan dog sige dig med sikkerhed, at hans krav om at få erstatning for landzonejord som var det byzonejord ikke vil blvie fulgt.

      Tak for dine spørgsmål. JEg er glad for at du ikke har sat spørgsmålstegn ved min juridiske arguemntation, men bare har stillet et par spørgsmål til min moralske habitus. Den er i orden – lgigesom min argumentation. Mvh Allan Ohms

  • Meyersahm

    Se bort fra “almenvellet”, planlov m.m. et øjeblik og læs stk. 2 i Grundlovens § 73.

    Grundloven er ganske tydelig på ekspropriationsområdet og tillader slet ikke kommuner at ekspropriere noget som helst. Der SKAL gennemføres en individuel lovbehandling i hver eneste ekspropriationssag i – folketinget.

    Gør man ikke det, udelukker man muligheden for at iagttage grundlovens § 73, stk. 2, der bestemmer;
    at stadfæstelse af vedtagne lovforslag om ekspropriation kan udsættes til efter et nyvalg. Først hvis det nye folketing også vedtager lovforslaget, kan det gives lovkraft.

    Hvordan skal et mindretal i Folketinget på mindst 60 medlemmer kunne fremsætte krav om udsættelse af et lovforslag, der slet ikke fremsættes, fordi Folketinget allerede har givet en generalfuldmagt til kommunerne?

    Det er her det er gået galt. Det juridiske etablissement har snorksovet, da man på et tidspunkt gennemførte den lovgivning der giver kommunerne ret til at ekspropriere.

    Den enkelte borger har selvfølgelig mulighed for at gå til domstolene. Men hvordan skal domstolene kunne tage stilling, når en borger anker en kommunal afgørelse? Kommunen har jo lovgrundlaget i orden – det har Folketinget stillet til rådighed. Dog på et grundlovsstridigt grundlag.

    Krister Meyersahm
    meyersahm@telia.com

    • allanohms

      Til Krister Meyersahm

      Tak for din kommentar. Du har ikke ret. Planlovens § 47 gælder og der skal ikke vedtages en selvstændig lov. Der er eksproprieret. Det kan så prøves af Naturklagenævnet og domstolene.

      Der er mange eksempler på at domstolene har grebet ind, så det problem findes ikke.

      Mvh
      Allan Ohms

  • Meyersahm

    Tak for svar. Det du skriver har jeg ikke anfægtet – jeg er helt på det rene med proceduren.

    Jeg rejste blot et spørgsmål om par. 73, stk. 2.

    Venligst
    Krister Meyersahm.

  • Mariejo Mortega

    Jeg hedder fru Michelle Mills. Jeg bor i Danmark, og jeg er en meget glad kvinde i dag? Jeg fortalte mig selv, at enhver Lån långiver, der kunne ændre mit liv og min familie, jeg vil henvise enhver person, der søger lån til dem. De gav mig og min familie lykke, jeg havde brug for et lån på 90.000.00eur At starte mit liv som en enke med 4 børn, menede jeg denne ærlige og gudfrygtige låneudlånsvirksomhed online, der hjalp mig med et lån på 380.000,00 eur. De er virkelig GUD frygtsomme mennesker, Et anerkendt lånfirma.

    Jeg er meget glad, jeg fik mit lån fra dem i sidste uge. Hvis du har brug for lån, og du er 100% sikker på at betale lånet, bedes du kontakte dem og fortælle dem, at fru Michelle Mills henviser til dem. Kontakt via E_mail: juliajohnson88@outlook.com

    Fru Michelle Mills

    Vidnesbyrd om, hvordan jeg fik mit lån

Scroll til toppen