Wauww – min kunde i Roskilde har et ægte PH-flygel fra 1931!

Læs her historien om en fantastisk oplevelse ved et kundemøde. Vi har et originalt PH-flygel i Roskilde. Filmklip fra ‘Det begyndte ombord’ (1937) hvor PH flyglet optræder i Kaj Ewans orkester med bl.a Erik Tuxen og Leo Mathisen (Leo the Lion), med Gull-Mai Norin og Peter Malberg danser.

PH-flyglet fra 1931 - nu er der kun fem tilbage - et af dem er i Roskilde

Andreas Christensen Piano & Flygler gav i 1931 designer og samfunds- kritiker Poul Henningsen til opgave at skabe et nyt funktionelt og moderne flygeldesign, der levede op til deres kendte bløde flygeltone. PH løste opgaven og flyglet fik navnet ‘P.H.-Flyglet’, og repræsenterer stadig det bedste indenfor dansk design. Flyglet er blandt andet udstillet på kunstindustrimuseet i København og The Metropolitan Museum of Art i New York. Og i dag fandt jeg ud af, at en af mine kunder har et PH-flygel stående i Roskilde. Det er flygel nr 2, fremstillet hos Andreas Christensen, Nørrebro, København i 1931. Der er kun fem af disse pragtflygler tilbage i verden.

PH - en mester

Andreas Christensen havde gentagne samarbejde med arkitekt og samfundskritiker Poul Henningsen, PH, hvilket førte til produktion af en lang række flygler og pianetter. Mest kendt blev hans design til det nytænkende og moderne flygel PH Flyglet i 1937 der bar hans initialer, på samme vis som hans PH-Lampe fra 1926 for lampefabrikanten Louis Poulsen.

Den verdenskendte finske arkitekt Alvar Aalto tegnede sidst i 30′erne huset Villa Mairea (wikipedia) til et velhavende finsk ægtepar. Deres ønske var at han skulle gøre huset til et ‘eksperimentarium’ for sin arkitektur. Og det er netop denne frihed der har gjort huset til et af de ypperligste værker indenfor den, såkaldte, nordiske modernisme. Her fik Aalto mulighed for at tilføre et utal af sine fantastiske temaer i et og samme projekt. Villa Mairea er derfor et af de projekter der bragte Alvar Aalto helt op på samme niveau som de samtidige arkitekter: Frank Lloyd Wright, Le Corbusier og Mies van der Rohe.

Det smukke PH flygel

I husets indretning var PH-Flyglet fra Andreas Christensen et naturligt valg til musikværelset. Det var et møbel der var mere end bare den gode lyd. Her var et moderne flygel der kom med en fuldstændig nyfortolkning af det traditionelle flygel, med en gennemført æstetik som tog udgangspunkt i de enkelte materialers muligheder; Både konstruktivt, produktionsmæssigt og æstetisk. Poul Henningsen arbejdede tydeligvis videre på de værdier som den tyske Bauhaus skole stod for.

På samme vis som Alvar Aalto’s Villa Mairea, består PH-Flyglet af en mangfoldighed i detaljering og sanseoplevelse. Derfor formår PH-flyglet fra 1931 stadig den dag idag, at få ethvert rum til spille smuk musik, enda inden det er begyndt at spille.

Billede fra kunsteren Ursula Mayers film Villa Mairea fra 2007.

Flyglet til det lille hjem. Sådan kaldte Poul Henningsen det selv, da han i 1931 tegnede det epokegørende, måske mest mondæne møbel fra hans hånd.

Da Poul Henningsen i 1931 tegnede sit berømte transparente flygel, var det for at frigøre instrumentet fra fortidens møbeltradition. Da flyglet kom på gaden, var modtagelsen blandet. Det blev både omtalt som “en stor skinnende bille med musik i kroppen” og som “misdannede tæer i for småt fodtøj”. For PH skulle det være slut med instrumenter, der lignede gamle dampmaskiner i dorisk stil. Filosofien var, at et flygel ikke er et møbel, men et instrument som telefonen og radioen. Med sit celluloidbetræk, der holdes på plads af forkromet messinglister, gav PH instrumentet et nyt, tidssvarende udtryk, som forholdt sig til industriens maskiner. Flyglets sider blev polstrede med rødt nigerskind, så hverken instrument eller mennesker bliver stødt. De svungne messingben, der giver plads til en stortromme, gør flyglet nærmest svævende at se på.

Det moderne PH-flygel

Formålet med at skabe et mindre pladskrævende flygel var, at det kunne indpasses i dagligstuen i rækkehuset, som var tidens boligideal. På den måde er instrumentet i tråd med funktionalismens praktiske og enkle indstilling til livsførelse og design. Flyglet blev det første eksempel i PH’s serie af stålrørsmøbler, der fulgte i årene efter. Alle er præget af de svungne former, som er karakteristisk for det transparente flygel.

Se artikel i Roskilde Avis

  • Louise

    Hvis du ønsker at se flyglet rekonstrueret, er der lige blevet sat det smukkeste op på Bella Sky bar

    • allanohms

      Tak. Jeg har ikke været på Sky Bar, men vil nu glæde mig endnu mere til det. I øvrigt har min kundes PH-flygel lige været i London for at blive skilt ad og indgå i rekonstruktionen for nye PH-flygler. De nye, som jeg har set i Danmark, er også smukke. De kan noget mere end det gamle. Men intet slår fornemmelsen af at røre ved et ægte PH-flygels. Det skulle da lige være den journalist, jeg talte med torsdag aften – han havde arbejdet sammen med PH på Politiken i begyndelsen af 60érne…

Scroll til toppen