Nyheder gør mennesker i dårligt humør – det kan pressen gøre noget ved. Vil den?

Nyheder gør mennesker i dårligt humør – det kan pressen gøre noget ved. Vil den?

Spændende tanker fra tidligere DR-journalist Cathrine Gyldensted. Journalistik skal ikke kun handle om at få magthavre til at agere, men også sådan at handlingerne starter hos den enkelte læser. Det er en væsentlig tanke, der ikke mindst denne dag, hvor Anders Samuelsen-historien får lov til at gå i selvsving.

Når journalister skriver en artikel, vil det kritiske – eller negative – automatisk blive indgangen til historien. Det har journalist Cathrine Gyldensted oplevet mange gange. Så hun satte sig for at undersøge, hvordan negativt og positivt ladet journalistik påvirker brugerne. Hun skrev den samme nyhedshistorie i seks forskellige versioner spændende fra meget positiv til meget negativ – og testede den på over 700 forsøgspersoner.

Undersøgelsen skaffede hende i september en mastergrad i psykologi fra Benjamin Franklin Universitetet i Philadelphia, og hendes masteropgave har tiltrukket opmærksomhed fra flere store tv-stationer, herunder CNN og BBC. Hun var Ugens Gæst i studiet hos Lasse Jensen i Mennesker og Medier den 4. november 2011 i en samtale om negativ og positiv journalistik, om hvordan Watergate og Vietnam har påvirket flere generationer af journalister, og om nyhedsjournalistik kan eller bør være positiv uden at miste troværdighed.

Første version af historien var skrevet efter normale journalistiske retningslinjer. Den blev meget negativ og konfliktsøgende. Fordi det ”er det jeg er uddannet til som journalist”. ”Vi tror kun konflikter er negative, men de kan godt være positive”, sagde Cathrine Gyldensted i Mennesker og medier, fredag den 4. november 2011.

Formålet er at undersøge, hvordan nyhedsjournalistikken kan udvikles. Kan det ske uden de sædvanlige negative vinklinger, som ifølge videnskabelige undersøgelser fører til, at læserne bringes i skidt humør.

Cathrine Gyldensted skrev de forskellige versioner og de positive blev bedøm som utroværdige. Derfor er der en grænse, og det spændende ligger i at

Undersøgelsen viser, at forsøgspersoner, der før læsning var i godt humør/neuralt, efter læsning af en traditionel, negativ artikel går til at være depressive/nedtrykte efter læsning. Den mest positive udgave blev afvist som latterlig.

Mange fravælger nyheder, måske af denne årsag. De vil ikke gøres i dårligt humør. Hvad kan journalister så gøre ved det, overvejer Cathrine Gyldensted. En ændring af journalistiske sædvaner. Hun efterlyser bedre journalistiske værktøjer. Værktøjer, der skal bruges bevidst og ikke i blinde. Det handler ikke om ”kat-ned-fra-tag-historier”, men om løsningsorienteret journalistik, hvor pressen er bevidst om, at der er en række valgmuligheder, som bør overvejes.

Jeg synes Cathrine Gyldensted rører ved noget vigtigt. Der er ingen tvivl om, at journalistikken i dens nuværende form ikke er god nok. Der er for meget vanetænkning og for lidt tænkning. For meget ensidigt negativt og for lidt perspektiveret positivt. Et eksempel er dagens historie om Anders Samuelsens hjælp til en ven.

Hør Mennesker og medier her

  • Jørgen Lang Jørgensen

    Kritisk journalistik er under pres og det mener jeg er et demokratisk problem. For uden kritisk journalistik intet demokrati. For har vi ikke adgang til et varieret og en kritisk viden om verden omkring os, så begrænses vore handlemuligheder.
    Demokrati forudsætter at vi er oplyste og vidende, så vi kan foretage de klogest mulige valg.
    Desværre går udviklingen væk fra kritisk presse f. eks. satser DR mere på X-faktor en på analyse og refleksion, som marginaliseres og spares væk – og det er ikke kun i DR.

    I store dele af verden skal der kæmpes for pressefriheden/ytringsfriheden. Selv i et ansøgerland til EU -Tyrkiet- er der meget store problemer. I Tyrkiet er det blandt andet forbudt at fornærme den tyrkiske stat.

    Herhjemme påhviler det pressen, at forvalte journalistikken i en mere kvalitetspræget retning og modvirke tendensen til det åndsløse og fordummende.
    Den folkelige opbakning afhænger af pressens egen evne til at forvalte pressefriheden ansvarligt og hvis det i visse sammenhænge medfører en meget kritisk journalistisk tilgang til et emne, som støder visse personer på manchetterne – så må man tage det med.

    Hvis der er læsere der bliver i dårligt humør af en kritisk journalistik, som kan opfattes negativt – er det måske ikke så negativt endda, det kan være det også har den virkning, at læsere måske bliver mere engageret i at ændre nogle ting i samfundet, som afdækkes ved en kritisk og dybdeborende journalistik

    • allanohms

      Jeg savner kritisk journalistik i Danmark. Der er alt for meget mikrofonholderjournalistik. Gyldensteds pointe er ikke at der ikke må være kritisk fokus, men måden denne kritik udmøntes. Det skarpe budskab kan serveres på mange måder. Der er alt for meget pseudo og alt for lidt realitet i dansk presses dækning og sortering af de ting, vi oplever.

      Hvis en kritisk vinkel kan håndteres positivt uden at være lalleglad, så kan det være med til at sikre flere læsere. Gyldensted er optaget af behovet for og ønsket om at drive journalistikken videre. Det synes jeg er interessant – men hun, jeg og du er enige om, at tandløshed duer ikke.

Scroll til toppen