Må en politiker betale penge for en vens kokaingæld til en pusher?

Må en politiker betale penge for en vens kokaingæld til en pusher?

Hvad vil du gøre, hvis din ven kommer i klemme og skylder penge til et betændt miljø? Vil du hjælpe eller råde ham til at gå til politiet? Spørgsmålet er oppe i dagens drøftelser. Ud fra det jeg har læst, er det ikke så svært: selvfølgelig ville jeg hjælpe min ven. Og jeg ville ikke være kriminel, eller et dårligt menneske fordi jeg betalte en vens gæld.

Der er forskel på at købe narko og på at indfri en gæld for køb af narko. Hvis min ven havde bragt sig i omstændigheder, hvor han kunne risikere at fortsætte nedad bakke på en ukontrollabel glidebane, så ville jeg hjælpe. Der er forskel på at læse i en avis, at et problem består og så selv sidde med det. Der er forskel på selv at involvere sig med kriminelle og så forsøge at hjælpe en ven ud af et spindelvæv. Det er oplagt, at en toppolitiker skal tænke sig ekstra grundigt om. Det hævde Samuelson også, at han har gjort. Ved dels at kontakte justitsministeren og politiet og dels ved at bede ministeren underrette PET. Det er ikke oplyst, hvilke råd, der er givet tilbage på disse henvendelser, men ifølge justitsministeren er det ikke umiddelbart til at finde henvendelserne. Muligvis fordi hændelsen ligger nogle år tilbage.

Berlingske har i dag en historie om, at Anders Samuelsen har betalt 10-20.000 kroner til en pusher, som arbejdede for et Hells Angels-medlem. Betalingen skete, fordi en person tæt på Samuelsen oparbejdede en gæld for køb af kokain. Den ene gang skete betalingen i en kuvert, den anden gang til en mand, som Anders Samuelsen ifølge Berlingske ikke vil fortælle nærmere om.

Anders Samuelsen skriver på hans Facebookprofil søndag formiddag: ”Berlingske Tidende bringer i dag søndag en historie om mig. Jeg er i øjeblikket til FN’s generalforsamling i New York og har følgende kommentarer til historien: ”Jeg har gjort det, alle andre ville have gjort i den situation: Hjulpet et medmenneske, der havde brug for min hjælp. Sammen med familie, venner og den berørte person er det lykkedes at få vedkommende på rette spor. Det er jeg meget stolt, glad og taknemmelig over – i det omfang, jeg har andel i den succes. For at sikre fuld oplysning i forhold til mit job som politiker ringede jeg personligt til daværende justitsminister Lars Barfoed og orienterede ham om sagen, inden
jeg medvirkede til at få gælden ud af verden. Jeg bad desuden Barfoed om også at orientere PET. Desuden blev politiet orienteret. Det var en gæld, der skulle betales som et første skridt, for at et ulykkeligt menneske kunne komme videre. Det blev den. Det er nu mit håb, at resten af pressen vil respektere privatlivets fred. Den pågældende person fortjener fred og ro til at komme videre med sit liv, og jeg har derfor ikke yderligere kommentarer til historien”. Ifølge Berlingske siger justitsminister Morten Bødskov hertil: »Justitsministeriet har set på det, der er ikke noget, der tyder på, at Anders Samuelsen har orienteret om sagen, omvendt kan ministeriet ikke fuldstændigt udelukke det«.

Pressen vil grave videre og så må vi se, hvad der viser sig. Indtil nu ligner sagen ikke en sag.

  • Dea D. Deleuran

    Nedenstående blev postet 30. oktober 2011, som kommentar til Allan Ohms artikel om mistænkeliggørelse af Sas Larsen, men kom ikke på (pga teknik formentlig). Nu er indlægget imidlertid endnu mere relevant: Lederen af Liberal Alliance har nu “begået en endnu større sikkerhedsmæssig synd, men Allan Ohms synes så det er meget bedre i dette tilfælde.

    Indlæg som kommentar til Allan Ohms artikel om Sass Larsen, 30. oktober 2011:

    Allan Ohms henviser til jura-professor Eva Schmidts fortolkning og vurdering af de sms-er, som er citeret i offentligheden. Jeg har selv læst de pågældende sms´og forstår faktisk ikke vurderingen.

    I pressen gengives det:

    Sms’erne blev udvekslet mellem Sass Larsen og Bandidos-rockeren Torben Ohlsen-Jensen, som PET betegner som en meget farlig mand, dagen efter, at Sass Larsen havde siddet på en café sammen med vennen Tommy Kamp og rockeren.
    Sms’erne havde følgende ordlyd: “Hej Sass … talte med Murat senere … Bad ham lukke røven … De skal bare skrubbe af … Husk Sass … vi er de stærkeste”.
    Svar fra Sass Larsen: “Hey. Skal hilse fra Tommy. Vi sidder i Køge og nyder det. Alt godt. Sass.”

    Torben Ohlsen-Jensen har kontaktet Sass Larsen i 2009 om sin samværssag, hvor han henviste til Tommy Kamp vedrørende sagen. De 3 har også mødtes på en cafe én gang. Han hilser i en sms fra Tommy Kamp og holder en uformel tone komplet uden indhold. Den oprindelige sms fra Torben Ohlsen-Jensen indeholder forhåbentlig ikke noget belastende for Sass Larsen: Det er trods alt en der fortæller, hvad han selv foretager sig i et sprog og retorik der er naturligt for ham. Det interessante er, at Eva Schmidt og PET ser dette som potentielt havende et indhold om beskyttelse eller anden relation til Sass Larsen.

    Den pågældende sms illustrerer for mig en fin, uformel måde Sass Larsen “glider af” på kontakten og sms´ens indhold. At Torben Ohlsen-Jensen skriver, at “vi er de stærkeste” virker for mig som en henvisning til, hvordan Torben Ohlsen-Jensen ser sig selv i rocker-miljøet (hvor man bruger titler som “minister”) sammenlignet med Sass Larsen som politker. Igen noget der forhåbentlig ikke vedrører Sass Larsen, uanset at han ikke svarer på det.

    Jeg går ud fra, at vi er mange der har fået sms´er med indhold vi ikke forstår helt og som har forekommet mere private end vi selv har forstået de kunne lyde. Jeg kan også forestille mig, at Sass Larsen får et ekstremt stort antal sms om dagen og besvarer tilsvarende mange. Alene af den grund og sms-formen som kommunikationsmiddel giver dets mulighed for fortolkninger rige muligheder: Så rige, at de som bevismiddel er en smule udvandet.

    Sass Larsen har erkendt, at han er kommet for tæt på kontakt og trak sig tilbage fra en potentiel ministerpost.

    Men selve sagsforløbet bør da give anledning til at overveje, om PETs godkendelsesprocedurer er rimelige på det konkrete grundlag. Hvis de er baseret på de samme vurderinger som Eva Schmidts, så synes jeg de er strengere end rimeligt er. En politiker skal kunne besvare en rockers henvendelse ligesom andre borgeres. De har trods alt også visse rettigheder i vores samfund ligesom dømte kriminelle også har det. Torben Ohlsen-Jensen siger i et interview direkte, at interessen i sagen var hans samværssag. Han har forsøgt, at få politikere til at gribe ind overfor Statsforvaltningens sagsbehandlingsprocesser, så vidt jeg har forstået. Det er der rigtig mange der gerne vil i disse tider og området er generelt af stor politisk interesse. Selvfølgelig skal en rocker også kunne henvende sig og en politiker besvare en sådan henvendelse. En politiker der netop behandler alle borgere åbent og professionelt (og lige!) mener jeg er direkte ønskværdigt. Det betyder ikke, at vedkommende er i lommen på nogen eller i øvrigt allerede ved kort kontakt er i “fare” eller afhængighedsforhold. En sådan konklusion er er anerkende rockermiljøet som en stat i staten eller andet direkte giftigt.

    Der bliver henvist til psykiateren Henrik Day Poulsens vurderinger af rockere, som jeg ikke har nogen mening om. Jeg mener dog, at Day Poulsen i sine fremragende bøger, når han skriver om farlighedsbegrebet i øvrigt er meget nuanceret i sin skelnen imellem “konkret” og “generel” farlighed, hvor det jo er den konkrete farlighed ved et mennesker, der skaber reel fare eller kriminalitet. På sikringsanstalter i Danmark, der huser de farligste forbrydere der er dømt, går personalet og eventuelle besøgende så vidt jeg ved rundt ubevæbnet blandt de indsatte, netop fordi de ikke er generelt farlige for deres omgivelser. Typisk skal der jo både en hvis kontakt, situation, bevæggrund og motivation for, at farligheden så at sige opstår. Måske kunne denne mere nuancerede indgangsvinkel være værd at huske på, både hvad angår PETs sikringsniveau og tilgangen til rockere der skulle have kritik af Statsforvaltningens behandling af deres samværssager.

  • Ao

    Jeg beklager, at der har været problemer med at få dit indlæg på. Tak fordi du bringer det nu.

    Jeg går ud fra din kommentar er til denne artikel: https://www.allanohms.dk/2011/10/hvad-har-sass-gang-i-og-hvad-mener-helle/

    Min pointe er, at Sass Larsen har ikke fortaklt sandheden. Det er helt utænkeligt, at han ikke sikkerhedsgodkenbdes ud fra de tilgængelige oplyhsnigner, det kved enhver. Det er da også gået sådan, at der langsomt er komet mere og mere frem, men vi mangler fortsat sandheden. Den kender Helle Thorning og den kender Sass Larsen, men de vil ikke ud med den.

    Jeg kan overhvoedet ikke se nogen sammenhæng mellem det og så Samuelsen, der ahr indfriet gæld for en søn.
    Den samm,enhæng vil jeg da meget gerne høre mere om?

  • Jørgen Lang Jørgensen

    Anders Samuelsens sag præsenterer et dilemma.

    Dilemmaet er: Kan toppolitikere, som på den ene side via lovgivning forsøger at bekæmpe rockeruvæsenet og på samme til indgår økonomiske aftaler med HA og dermed legitimere rockere?
    Det rigtige svar vil altid være, at gå til politiet, som så efterfølgende kan tage affære.
    Jeg har stor forståelse for Anders Samuelsens valg ved ikke at involvere politiet – et valg som jeg måske også selv ville have truffet.

    Forskellen på mig og andre er imidlertid, at Anders Samuelsen er lovgiver og det er vi andre ikke og som lovgiver og leder af et politisk parti, hviler der en særlig forpligtigelse på ham og hans handlinger, som i dette tilfælde har medvirket til at legitimere kriminelle rockere.
    Er man truet af kriminelle, er det rette sted at henvende sig, politiet. Desværre er der mange eksempler på, at politiet ikke kan yde den nødvendige beskyttelse, derfor undlader man at gå til politiet af frygt for repressalier og betaler.

    Der er, efter min opfattelse, ingen reel vilje hos politikerne til at komme rockeruvæsenet til livs og derfor kan de fortsætte med deres kriminelle adfærd
    I pressen har jeg konstateret, at rockere færdes blandt erhvervsliv, politikere og andre kendisser.
    De udgiver bøger om deres kriminelle adfærd og betragtes af nogen som helte som visse unge ønsker at leve op til.

    Der skal en holdningsændring til i samfundet, hvor det betragtes som fuldstændigt uacceptabelt for alle at pleje omgang med rockere og i særdeleshed, hvis man er kendis i sin egenskab af forretningsmand eller kvinde, advokat, kunstner eller politiker.

Scroll til toppen